Debat

Ældre Sagen og Arriva: Lad pensionisterne tjene mere

DEBAT: Udsigten til mangel på arbejdskraft de kommende år bør løses ved at give ældre mulighed for at tjene et højere beløb ved siden af folkepensionen, skriver Bjarne Hastrup og Marianne Bøttger forud for finanslovsforhandlingerne.

Mange ældre ønsker at trappe ned og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet frem for at gå på pension fra den ene dag til den anden, skriver Bjarne Hastrup og Marianne Bøttger.
Mange ældre ønsker at trappe ned og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet frem for at gå på pension fra den ene dag til den anden, skriver Bjarne Hastrup og Marianne Bøttger.Foto: Colourbox.com
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarne Hastrup og Marianne Bøttger
Henholdsvis adm. direktør, Ældre Sagen, og corporate affairs-direktør, Arriva Danmark A/S

Det er ikke kun vejret, der har været ved at koge over i den varmeste sommer i mands minde. For beskæftigelsen er nu den højeste nogensinde, og flere brancher efterspørger flere varme hænder og kølige hoveder.

Heldigvis kan vi pege på et forslag, der kan bidrage til at løse udfordringerne. Et stigende antal danskere ønsker arbejdsmæssigt ikke at gå brat fra 100 procent til 0 procent. De ønsker ikke at stoppe arbejdet fra den ene dag til den næste.

De ønsker som folkepensionister at arbejde på deltid og bevare en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan give dem en tilfredsstillelse, det kan give dem udfordringer, og det kan naturligvis hjælpe lidt på deres privatøkonomi.  

Fakta
Deltag i debatten! 
Skriv til os på [email protected]

Lad pensionisterne tjene mere
Både Ældre Sagen og Arriva hører hyppigt fra folkepensionister, der passer på ikke at tjene mere end 60.000 kr. om året. For hvis man har større lønindkomst end dette, bliver ens folkepension reguleret ret anseligt nedad. Det er dét, der teknisk kaldes et samspilsproblem.

Derfor foreslår vi i fællesskab, at regeringen hæver indtægtsgrænsen, så folkepensionister kan tjene 100.000 kr., før de modregnes i pensionen. Så vil flere kunne øge deres timetal uden at føle, at de bliver holdt for nar, fordi der sker en kraftig modregning.

Vi håber, at alle partier vil tage forslaget om at hæve beløbsgrænsen fra 60.000 kr. til 100.000 kr. med til de kommende finanslovsforhandlinger. 

Bjarne Hastrup og Marianne Bøttger
Henholdsvis adm. direktør, Ældre Sagen, og corporate affairs-direktør, Arriva Danmark A/S

Frygter mangel på arbejdskraft de kommende år
Vi ved fra praksis, at ældre med deres erfaring og kompetencer er en særdeles værdifuld arbejdskraft. I Arriva er hver fjerde buschauffør fyldt 60 år. Uden disse erfarne chauffører kan den kollektive trafik ikke levere den forventede service. Samtidig må vi i busbranchen forvente, at vi kommer til at mangle chauffører i de næste år.

Det er ikke kun i den kollektive trafik, at der vil mangle arbejdskraft; det gælder mange andre steder i samfundet. Ikke mindst i ældreplejen er der stor fare for arbejdskraftmangel. Det kan bringe os i en faretruende situation, både på plejehjem og i hjemmeplejen.

Vi håber derfor, at alle partier vil tage forslaget om at hæve beløbsgrænsen fra 60.000 kr. til 100.000 kr. med til de kommende finanslovsforhandlinger. Det vil kunne afhjælpe manglen på arbejdskraft og tilføre mere erfaring og ældrestyrke i dansk økonomi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Hastrup

Adm. direktør og medstifter, Ældre Sagen, forfatter
cand.polit. (Københavns Uni. 1972)

Marianne Bøttger

Adm. direktør, Arriva Danmark
cand.jur. (Københavns Uni. 2001)

0:000:00