AK-Samvirke: A-kasserne skal være attraktive

Af Torben Poulsen
Formand for AK-Samvirke 

AK-Samvirke udgiver løbende en statistik, der viser, hvor mange medlemmer a-kasserne har. 

Det mest interessante er faktisk ikke, at a-kasserne samlet set har 2,1 million medlemmer. Det interessante er derimod, hvor stor en del af arbejdsstyrken som er medlem af en a-kasse. 

Den nyeste udgave af statistikken viser, at det er cirka 7 ud af 10, som har valgt at være medlem af en a-kasse og dermed kan få dagpenge, hvis jobbet en dag skulle ryge.

Det er et stærkt signal om, at vi i Danmark talstærkt bakker op om den funktion, a-kasserne igennem de sidste 100 år har varetaget. 

For a-kasserne befinder sig mellem stat, marked og civilsamfund, og det gør dem til noget helt unikt. 

I dag er 7 ud af 10 medlem af en a-kasse. Fremover skal vi bevæge os i en retning, hvor det er 8 ud af 10 og ikke 6 ud af 10, der er medlem af en a-kasse.

Torben Poulsen
Formand for AK-Samvirke

Her beviser vi hver dag, at opgaverne med at administrere dagpengesystemet, udbetale dagpenge og hjælpe medlemmerne tilbage i arbejde igen helt naturligt ligger hos a-kasserne.

Systemet er problemet
Men a-kasserne kan drive systemet nok så billigt og effektivt, have nok så tilfredse medlemmer og rådighedsvurdere de ledige nok så grundigt og korrekt. 

Hvis vi ikke har et dagpengesystem, der er attraktivt, kan medlemmerne forsvinde på et øjeblik.

Det så vi i Sverige, da man i 2007 satte kontingentet op. I løbet af to år sagde 500.000 svenskere farvel og tak til deres arbejdsløshedsforsikring. 

For mange var det nemlig dråben, der fik bægeret til at flyde over. De svenske dagpenges værdi var nemlig år for år blevet mindre og mindre, fordi den daværende regering fastfrøs dagpengesatsen i 2002.

Det er derfor den helt forkerte vej at gå, når tænketanken Cepos, blandt andre, foreslår at reducere dagpengesatsen med 10 procent, eller når der fra nogle sider agiteres for at sætte dagpengeperioden yderligere ned. 

Resultatet er nemlig givet på forhånd: Færre vil være medlem af en a-kasse. 

Faktisk beskærer skattereformen fra 2012 allerede dagpengene med omkring 10 procent i løbet af de kommende 10 år. Det sker gennem en lavere satsregulering i forhold til lønudviklingen, samt et højere beskæftigelsesfradrag.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at halvdelen af befolkningen mener, at den økonomiske tryghed, som dagpengesystemet giver ledige, er for lav. 

Og andelen er desværre stigende. Samtidig kan vi konstatere, at der med de nuværende dagpengeregler fortsat vil falde omkring 14.000 ledige ud af dagpengesystemet.

Flere skal mærke fordelene
Som jeg ser det, skal vi til at passe på, at balancen ikke tipper til den forkerte side. 

Faktisk ser jeg allerede et faresignal i, at medlemsandelen af unge beskæftigede under 30 år er faldende. 

Vi skal derfor undgå at ende i en situation, hvor det ikke længere er et naturligt valg at være medlem af en a-kasse, når man er på arbejdsmarkedet.

Derimod skal vi sikre, at udviklingen går i den anden retning, så flere og flere melder sig ind i a-kasserne. 

Den daværende arbejdsmarkedskommission betonede vigtigheden af, at så mange som muligt forsikrer sig mod ledighed, og det ligger også i Dagpengekommissions opdrag. 

Grundpræmissen i et nyt dagpengesystem skal derfor være, at systemet skal være attraktivt. 

Det skal dog ikke forveksles med, at det skal være mere attraktivt at være på dagpenge frem for at have et arbejde – naturligvis!

Men det skal være et system, hvor der er en rimelig balance mellem det, medlemmerne betaler i præmie, og det de kan få, hvis de mister deres arbejde. 

Det skal være et system med større indbygget tryghed, og hvor færre mister dagpengene. 

Det skal også være et system, hvor bureaukratiet fylder langt mindre, så a-kasserne kan blive endnu mere effektive, end de er i forvejen. 

I dag er 7 ud af 10 medlem af en a-kasse. Fremover skal vi derfor bevæge os i en retning, hvor det er 8 ud af 10 og ikke 6 ud af 10, der er medlem af en a-kasse.