Debat

AMU: Penge alene sikrer ikke ufaglærtes manglende efteruddannelse

DEBAT: Det er godt, at Peter Hummelgaard vil bruge 100 millioner til at løfte uddannelsesniveauet for ufaglærte og lavtlønnede. Men flere penge kan ikke gøre det alene, skriver tre direktører og en forstander fra landets AMU-institutioner.

Flere arbejdsgivere mangler viden om efteruddannelser, viser undersøgelse fra EVA.
Flere arbejdsgivere mangler viden om efteruddannelser, viser undersøgelse fra EVA.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Heino Svenningsen, Torben Pedersen, Ove G. Dalby og Peter Thomsen
Hhv. direktør for AMU Syd, direktør for AMU Vest, forstander for AMU Fyn og direktør for AMU Nordjylland

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har udmeldt, at han vil bruge 100 millioner kroner på ufaglærte og lavtlønnede.

Med disse midler ønsker ministeren at understøtte uddannelsesløftet i Danmark og give flere ufaglærte adgang til de efter- og videreuddannelser, der kan forbedre deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Manglende færdigheder og overflødiggjort
Vi vil indledningsvis rose ministeren for initiativet. Beskæftigelsesministerens udmelding er en god begyndelse – og adresserer et reelt behov. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I Danmark har vi i nabolaget 600.000 ufaglærte, som mangler færdigheder og vil være i fare for at blive overflødiggjort af udviklingen på arbejdsmarkedet. Men de ufaglærte er vanskelige at lokke på kursus. 

Af mange forskellige årsager er det nemlig ikke alle danskere, som fristes af uddannelsessystemets mange muligheder. Heller ikke selv om man kan skabe mere sikkerhed – og give sig selv nye handlemuligheder i arbejdslivet. 

I Danmark har vi i nabolaget 600.000 ufaglærte, som mangler færdigheder og vil være i fare for at blive overflødiggjort af udviklingen på arbejdsmarkedet.

Heino Svenningsen, Torben Pedersen, Ove G. Dalby og Peter Thomsen
Hhv. direktør for AMU Syd, direktør for AMU Vest, forstander for AMU Fyn og direktør for AMU Nordjylland

I det efterfølgende vil vi derfor give vores bud på, hvad en målrettet indsats kunne indeholde. 

Genopliv jobrotationen
Jobrotation er en ordning, hvor virksomhederne sender deres medarbejdere på efteruddannelse og i mellemtiden ansætter ledige, imens uddannelsen finder sted. 

Den er ofte blevet beskrevet som en win-win-win-situation, idet den tilgodeser alle parter.

Medarbejdere opkvalificeres, virksomhederne får dygtigere medarbejdere, og ledige får foden indenfor på arbejdsmarkedet. Men jobrotation anvendes alt for lidt. 

Desværre er ordningen i dag ”sandet til” i et regulært kvælertag af beskæftigelsesbureaukratisk kontrol, som umuliggør enhver form for fleksibilitet, og som gør ordningen alt for besværlig at anvende. 

Hvis den politiske vilje virkelig er tilstede i Beskæftigelsesministeriet, så er en afbureaukratisering og revitalisering af denne ordning et godt sted at starte, hvis man ønsker at hjælpe denne målgruppe.

Støt virksomhedsopsøgende arbejde
For et par dage siden barslede Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, med en foruroligende analyse. Analysen viser, at med undtagelse af kriseårene (2008-2010) så har AMU-aktiviteten i Danmark været faldende gennem de seneste cirka 15 år.

Den viser også, at en stor del af de virksomheder, som aldrig bruger AMU, ganske enkelt ikke kender til systemet. 

Analysens implikationer er temmelig indlysende: Hvis flere ufaglærte danskere skal gøre brug af efteruddannelsessystemet, så er der akut behov for at styrke det virksomhedsopsøgende arbejde i AMU-systemet.

Vi ved jo selvfølgelig godt, at Peter Hummelgaard er minister for beskæftigelse og ikke for undervisning, men det er vel ikke helt umuligt at forestille sig, at udmøntningen af disse midler kunne målrettes et mere udstrakt og reelt samarbejde mellem STAR, de Regionale Arbejdsmarkedsråd og de opsøgende voksen- og efteruddannelsesinstitutioner?  

Jobcentre skal benytte AMU-kurser til ledige ufaglærte
Vi ved, at der er store personlige og samfundsmæssige gevinster ved, at ufaglærte uddanner sig – enten med AMU-kurser eller hele vejen til faglært. 

Efteruddannelse er med til at sikre lavere ledighed, mindske sygefravær, give øget jobsikkerhed og jobmobilitet, et længere arbejdsliv og højere løn. 

Det burde altså være en god forretning for samfundet, og ikke mindst de kommunale pengekasser, at få deres ufaglærte ledige efteruddannet. Alligevel er jobcentrenes brug af AMU-systemet til de ledige nede på et minimum. 

Dette kunne meget vel hænge sammen med den tidligere regerings erhvervs- og vækstaftale, som først og fremmest finansieres af en årlig besparelse på 870 millioner kroner på den kommunale beskæftigelsesindsats. 

Det er svært at tænke langsigtet og investere i uddannelse, hvis man ikke har det økonomiske råderum til at lave investeringen.

Vi foreslår at styrke jobcentrenes økonomiske muligheder for at efteruddanne deres ledige ufaglærte borgere.

Øg motivationen til efteruddannelse
De ufaglærte, som har mest behov for efteruddannelse, er også de, som efterspørger uddannelse mindst. Forklaringerne er mange, men en stor del af målgruppen har brug for at blive afklaret om deres egen livssituation, førend de kan motiveres til uddannelse. 

Det er derfor vigtigt, at der er ressourcer til en helhedsorienteret indsats. Hvis man skal lykkes med uddannelse eller efteruddannelse, så skal man også have det godt og trives. 

Men mange har forskelligartede problemstillinger, som gør det svært at gennemføre en uddannelse. Disse mennesker har ofte brug for ekstra støtte, vejledning og rådgivning. 

Og den slags koster altså penge. 

Derfor er det nødvendigt med en politisk erkendelse. Hvis man vil have de sidste med på uddannelsesvognen, så må der afsættes flere ressourcer. Det koster altså forskelligt at uddanne danskerne. 

Læs også

Husk posen med penge
Hvis man vil have alle med, så er der ingen vej udenom. Hvis de store grupper af ufaglærte voksne danskere skal opkvalificeres, så koster det penge. 

Den enkeltes økonomiske situation er afgørende for uddannelsesadfærden. Man må derfor sikre bedre økonomiske vilkår for de ufaglærte voksne, som ønsker at gøre noget afgørende ved deres kompetencer. 

Erfaringen viser, at voksne ufaglærte (ofte med børn) opfatter uddannelse og efteruddannelse som en risikofyldt affære. Som voksen ufaglært kan et uddannelsesbåret sporskifte ødelægge selv en stabil privatøkonomi. 

Det er i dag bredt anerkendt, at den nuværende situation på voksen- og efteruddannelsesområdet i Danmark er uholdbar. 

Gennem de sidste 10 år er efteruddannelsesaktiviteten halveret – og i samme periode er den kommunale aktiveringsindsats til uddannelse reduceret til et absolut minimum. 

I dette lys ser vi beskæftigelsesministerens udmelding som et fornuftigt skridt i den rigtige retning. Men der skal også mere til.

De ufaglærtes manglende deltagelse i voksen- og efteruddannelse er et problem, som bør ligge forrest i bevidstheden – såvel hos beskæftigelsesministeren som undervisningsministeren. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00