Debat

Arbejdsmiljørådgivere: Regeringens reformpakke er blind for gevinsterne ved et sundt arbejdsmiljø

Når regeringen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sætter gang i initiativer for at skaffe flere hænder til arbejdsmarkedet, skal de huske de indsatser, som kan få sygemeldte tilbage i job og ansatte på nedsat tid til at øge arbejdsmængden, skriver Arbejdsmiljørådgivernes formand, Jan Steenhard.

Regeringens reformpakke forventes kun at udvide arbejdsstyrken med 10.500 personer, og det er slet ikke nok til at matche arbejdsmarkedets efterspørgsel, skriver Jan Steenhard.
Regeringens reformpakke forventes kun at udvide arbejdsstyrken med 10.500 personer, og det er slet ikke nok til at matche arbejdsmarkedets efterspørgsel, skriver Jan Steenhard.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så har regeringen har præsenteret sin reformpakke, der skal sikre mere arbejdskraft. Det vil den primært sikre ved at få de unge hurtigere i gang. Det er naturligvis velkomment, men regeringens tiltag forventes kun at udvide arbejdsstyrken med 10.500 personer, og det er jo slet ikke nok. Desuden forventes reformerne også først at få fuld effekt i 2030.

Som formand for Arbejdsmiljørådgiverne mener jeg, at en væsentlig kilde til flere velfungerende personer på arbejdsmarkedet er udeladt i reformudspillet. Her taler jeg om ressourcer, vi allerede har og som kan bidrage til dæmme op for de manglende hænder på kort og mellemlang sigt. Det kræver, at vi beslutter os for at forbedre arbejdsmiljøet.

Temadebat

Hvad skal på Hummelgaards beskæftigelsespolitiske dagsorden de næste to år?

Selvom Peter Hummelgaard (S) ved sit midtvejsjubilæum kan prale af at have driblet regeringens helt store prestigeprojekt om en ret til tidlig pension i mål, er listen over hængepartier og beskæftigelsespolitiske slagsmål fortsat lang og omfattende.

Altinget Arbejdsmarked kaster derfor bolden op til centrale fagfolk, aktører og partier, som i en ny temadebat vil give deres bud på, hvilke fokuspunkter beskæftigelsesministeren skal have på sin ministerdagsorden i valgperiodens sidste halvleg.

Panelet består af: 

  • Martin Ågerup, direktør i Cepos
  • Emilie Agner Damm, chefanalytiker i Arbejdernes Erhvervsråd
  • Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører
  • Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
  • Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv
  • Victoria Velàsquez (EL), beskæftigelsesordfører
  • Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne
  • Samira Nawa (R), beskæftigelsesordfører
  • Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i Dansk Industri
  • Berit Toft Fihl, public affaris-chef i Ledernes Hovedorganisation
  • Jan Steenhard, formand for Arbejdsmiljørådgiverne

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du kontakte fagdebatredaktør Martin Mauricio på [email protected].

I Arbejdsmiljørådgivernes optik handler det også om at udvide arbejdsudbuddet på den sunde og sikre måde ud fra et menneskeligt synspunkt. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø vil uanset hvilke løsninger, der findes, være en katalysator som kan medføre, at vi kan øge arbejdsstyrken.

Fra vores stol burde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) bruttoliste af prioriterede opgaver indeholde tiltag, som digitaliserer og automatiserer manuelle processer, lemper reglerne for virksomhedernes import af udenlandsk arbejdskraft og hjælper arbejdsløse hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. 

Den bør også indeholde mål om at øge medarbejderes arbejdstid, uden at der kommer flere ulykker, mere nedslidning og udbrændthed, samt fokusere på at fastholde sunde og raske seniorer i job og få sygedagpengemodtagere hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. 

At digitalisere og automatisere manuelle processer og hjælpe virksomheder med udenlandsk rekruttering er naturligvis relevante og aktuelle, og hverken udlændinge eller digitalisering behøver at ødelægge det gode arbejdsmiljø. Som formand for Arbejdsmiljørådgiverne i Danmark er jeg dog mest interesseret i, hvordan vi får mere ud af den arbejdsstyrke vi allerede har. Derimod er punkterne fra resten af listens punkter nogle som kan påvirkes, hvis vil leverer et bedre arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

Med fem procent sygemeldinger på arbejdspladserne er der cirka 135.000 medarbejdere, som aktuelt ikke kan bidrage. Så potentialet er altså ganske stort.

Jan Steenhard
Formand, Arbejdsmiljørådgiverne

Hummelgaard bør udvide gode initiativer

Arbejdstiden for den enkelte medarbejder kan øges, men det kræver vilje, lyst og overskud fra den enkelte medarbejder. Hvis ikke, så er der høj sandsynlighed for, at mange igen kommer til at sidde hos psykologen og lære at sige nej for at beskytte sig selv. Det er mere gavnligt at fokusere indsatsen på de strukturelle rammer, så færre får behov for at søge psykolog.

Derfor skal der fokuseres på det gode arbejdsfællesskab, og det opnås ikke kun via nye overenskomstmål og regler, men via involvering, fleksibilitet og engagement. Det er meget at hente ved, at ledelse og medarbejdere taler sammen, at der bliver tænkt forebyggende, og at der er en reel omsorg for individet, som medvirker til at gruppen kan fungere.

At følge op på om danske arbejdspladser tager denne opgave seriøst, og at samarbejdet på arbejdspladsen er velfungerende, er en opgave, som blandt andet kan opnås ved at kigge på APV’erne og i særdeleshed på de tiltag, der skal gøres af arbejdspladsen, når resultaterne foreligger.

Arbejdstilsynet har fået mange flere hænder, og vi har fået en Arbejdsmiljøpulje til virksomheder med under 50 ansatte. Skulle Peter Hummelgaard ikke overveje at udvide de opgaver som støttes og hæve grænsen for virksomhedernes størrelse for at sikre, at disse initiativer bredes endnu hurtigere ud?

Med fem procent sygemeldinger på arbejdspladserne er der cirka 135.000 medarbejdere, som aktuelt ikke kan bidrage. Dertil kan man lægge de mange tusinder af medarbejdere som søger behandlinger for et dårligt arbejdsmiljø til, så potentialet er altså ganske stort.

De fleste danskere over 60 år er ikke nedslidte, og de vil gerne være med, hvis vilkårene tilpasses, og det ikke medfører en direkte økonomisk straf at arbejde.

Jan Steenhard
Formand, Arbejdsmiljørådgiverne

Sundt arbejdsmiljø tiltrækker motiverede seniorer

Seniorerne er en væsentlig del af svaret. Der er i øjeblikket 1,1 millioner danskere over 64 år, og det er en gruppe, som kommer til at vokse med 16 procent – svarende til 200.000 personer – i tiden frem til 2030. Desuden er der en del, som går på pension i alderen omkring 60-65 år. Potentialet kan således være 50.000-100.000 personer, som kan komme (tilbage) i arbejde.

Vi ved, at seniorerne efterspørger tre ting: autonomi, kompetence og samhørighed. Det vil sige at have indflydelse på opgaveløsningen, at magte de opgavetyper, som skal løses som basis, og for nogle også et ønske om fortsat at blive udviklet, så kompetencerne følger med opgaverne, og ikke mindst at de føler sig som en del af noget større og får anerkendelse herfor. 

Det skal arbejdspladserne i Danmark kunne levere. De fleste danskere over 60 år er ikke nedslidte, og de vil gerne være med, hvis vilkårene tilpasses, og det ikke medfører en direkte økonomisk straf at arbejde.

Sygemeldte lider under asocial logik

I Danmark har vi desuden lovgivning som sender sygemeldte medarbejdere på jobcentrene. Det er helt specielt i europæisk sammenhæng, at vi i Danmark udviser denne noget asociale adfærd – nemlig at kappe linen til beskæftigelsen, når medarbejdere er syge.

Vi ved, gennem utallige opgaver på virksomheder, at det som gør, at de sygemeldte bliver raske og velfungerende, er, at de kan komme tilbage til jobbet. Jobbet er en del af medicinen (såvel som blandt andet en tryg familie), og hvorfor stiller den danske model de sygemeldte værre end i andre europæiske lande?

LÆS OGSÅ: Venstre: Vi skal sikre flere hænder ved at inkludere indvandrere i arbejdsfællesskabet

Vi ved også, at jo længere man er på sygedagpenge, jo hurtigere stiger sandsynligheden for permanent tab af erhvervsevne. For mange sygemeldte er det netop motivationen til at komme tilbage i deres arbejdsfællesskab, som giver dem den ekstra energi, og vi ved også, at virksomhederne skal være fleksible omkring deres tilbagevenden.

Men hvis der er en tid, hvor der er brug for alle, så er det vel nu og i de kommende år. Ministeren bør se på denne omvendte logik, for her kan sagtens ligge 30-50.000 flere medarbejdere, som kan øge arbejdsudbuddet.

Et godt arbejdsmiljø kan øge arbejdsudbuddet i Danmark gennem sikre og sunde arbejdspladser, hvor der er plads til fleksibilitet og diversitet, men hvor fokus ligger på at skabe det gode arbejdsfællesskab, ledelse og medarbejdere sammen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00