Finansloven for 2011 byder på takstnedsættelser, reduktion i løntabsgodtgørelsen og reduktion af tilskuddet til kost og logi. Læg dertil besparelserne fra genopretningspakken i form af fuld deltagerbetaling for kursister med videregående uddannelse samt reduktion af befordringstilskud. Besparelserne får konsekvenser for kvaliteten af skolernes udbud og virksomhedernes motivation til at sende medarbejderne på efteruddannelse.

Det er den forkerte udvikling og vil få alvorlige konsekvenser for det danske arbejdsmarked. Arbejdsstyrkens kompetenceniveau skal tværtimod løftes i de kommende år. Frem mod år 2019 vil der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mangle godt 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag. Modsat vil der være et overskud på knap 90.000 ufaglærte, der ikke er i stand til at skaffe sig beskæftigelse på grund af manglende kompetencer.

Alternativet er vedvarende arbejdsløshed
Danmark skal over en kort årrække løftes uddannelsesmæssigt, hvis vi som minimum skal fastholde vor position på det globale marked. Dette kræver en national, samlet indsats, hvor alt fra kommuner over faglige organisationer til uddannelsesinstitutioner skal sikre tæt samarbejde om en opgave, vi slet ikke har råd til at mislykkes med.

Alternativet er stor vedvarende arbejdsløshed, med hvad det medfører af faste midler af betydeligt omfang på de årlige finanslove til understøttelse, samtidigt med at der må importeres dyr arbejdskraft fra andre lande - hvis den overhovedet kan fremskaffes.

Et jobnært og omstillingsdygtigt uddannelsessystem er en forudsætning for, at Danmark kan positionere sig på det globale marked, hvor innovation, kvalitet, produktivitet og fleksibilitet er de væsentligste konkurrenceparametre.

Det danske efteruddannelsessystem beundres med rette verden over som effektivt, målrettet og fleksibelt. Den internationale interesse er velbegrundet, idet uddannelsesinstitutionerne i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i en lang årrække har formået at flytte bogstavelig talt millioner af danskere fra én jobfunktion til en anden ved at sørge for, at den fornødne omskoling og efteruddannelse har været tilgængelig og let at aktivere. Det skal vi blive ved med.

En million mennesker risikerer marginalisering
Hvordan skal vi nå ambitionen med at kvalificere og uddanne den del af arbejdsstyrken, som ikke er nuværende brugere af det ordinære uddannelsessystem - de "uddannelsesuvante", som omhandler ca. 50 procent af AMU-målgruppen på knapt en million. Den gruppe sættes nu mere eller mindre ud af spillet og risikerer for alvor at blive marginaliseret.

Hvis sammenhængskraften i samfundet skal sikres, er det tvingende nødvendigt, at vi fortsætter ad den kurs, der blev fastlagt med globaliseringsaftalen, velfærdsforliget og trepartsaftalerne i 2006-2007. Vi skal have opkvalificeret de mange, der desværre nu er ledige, så de kan bestride de nye jobs, der dukker op, når finanskrisen klinger af. Vi skal give virksomhederne vilkår, som gør det muligt for dem at sikre medarbejderne den nødvendige, kontinuerlige efteruddannelse.

Prisloft på kurser
Det kan derfor undre, at Beskæftigelsesministeriet sætter prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Kursusprisen for 6 ugers selvvalgt uddannelse må ikke overstige 140.000 kr. pr. årselev svarende til 3.500 kr. per fuldtidsuge. Den forventede besparelse er på ca. 389,2 mio. kr. årligt i kraft af lavere enhedspriser og aktivitetsnedgang, men vil helt konkret betyde, at er det slut med f.eks. svejseuddannelser, kørekort til rutebus og turistbus samt godstransport, truckcertifikat og kranområdet.

Vi står meget uforstående overfor forligspartiernes intentioner med prisloftet. Skolerne varetager en samfundsmæssig opgave i lokalområderne og samarbejder med jobcentrene om uddannelsestilbud til ledige. Nu skal dette samarbejde og skolernes udbud til ledige styres af en prispolitik, som er uden sammenhæng med skolernes grundvilkår, arbejdsmarkedspolitiske analyser om kompetencebehov på arbejdsmarkedet eller lediges uddannelsesbehov. Det er udelukkende begrænsning af driftsudgifterne til lediges uddannelse.