Debat

Blik & Rør: Regeringen skal ikke lade storindustrien definere klimapolitikken

DEBAT: Industrien og erhvervet har foreslået en række klimapolitiske tiltag. Men regeringen skal ikke lade storindustrien definere sin klimapolitik, skriver Blik- og Rørarbejderforbundets formand.

Der skal være et større fokus på, hvordan danske faglærte og uddannede håndværkere kan spille en aktiv rolle i den grønne genopretning, forbundsformand Henrik W. Mortensen.
Der skal være et større fokus på, hvordan danske faglærte og uddannede håndværkere kan spille en aktiv rolle i den grønne genopretning, forbundsformand Henrik W. Mortensen.Foto: Pressefoto/Blik og Rør
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik W. Petersen
Forbundsformand, Blik- og Rørarbejderforbundet

Regeringens klimapolitik skal ikke dikteres af industriens ønsker, men i stedet skal de almindelige faglærte klimahelte vise vejen for grøn vækst.

Regeringen kom 20. maj med første del af det længe ventede udspil til en klimahandlingsplan, som skal reducere CO2-udslippet med to millioner ton i 2030.

Blik og Rør lancerede dagen før sit eget udspil til, hvordan Danmark både kan få genopbygget økonomien og skabe jobs på danske arbejdspladser, men samtidig gøre det på en klimavenlig måde, så vi bidrager til at nå det ambitiøse klimamål, som blev besluttet i 2019.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Regeringen har en række positive elementer i sit klimaudspil, som vi kun kan være enige i. Det gælder ikke mindst de ambitiøse målsætninger om at sikre en mere effektiv brug af energien i vores bygninger.

Industrien definerer klimapolitikken
Vi har i løbet af de seneste måneder set en række forslag fra blandt andet Dansk Industri og Dansk Erhverv.

De danske klimahelte er de mennesker, som i deres hverdag gør noget konkret for at hjælpe til den grønne omstilling.

Henrik W. Petersen
Forbundsformand, Blik- og Rørarbejderforbundet

Lars Sandahl Sørensen, direktør i Dansk Industri, roste regeringens udspil for at lytte til industriens anbefalingerne fra klimapartnerskaberne i regeringens initiativer, mens Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, roste udspillet for ikke at indeholde øgede omkostninger på erhvervslivet.

Selvom Blik & Rør er glade for udspillets fokus på at fremme energieffektiviseringer i bygningsmassen og vil understøtte indsatsen for energieffektiviseringer ved blandt andet at samle data om energiforbruget i bygninger, mener vi, at der skal være fokus på aktiviteter, der skaber så mange jobs som muligt, og få skabt energiforbedringer i danske husstande og bygninger.

Vi synes, at det er vigtigt, at regeringen ikke lader sin klimapolitik blive defineret af storindustrien. Vi mener derfor, at energimærkningsordningen skal styrkes, så den også kommer med gode råd til, hvordan man kan få et bedre indeklima som led i energiforbedringer.

De tiltag bygger videre på den grønne boligaftale, hvor man har afsat 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renovering af almene boliger og suspendering af renoveringer af anlægslofter for kommuner og regioner gældende for 2020. 

Det giver nemlig god mening at kigge på bygningsmassen, da 40 procent af Danmarks energiforbrug bruges i bygninger, og 20 procent af Danmarks CO2-udledning kommer fra energiforbruget i netop bygninger.

Større fokus på de faglærtes rolle
I Blik & Rør mener vi, at der skal være et større fokus, hvordan danske faglærte og uddannede håndværkere kan spille en aktiv rolle i den grønne genopretning.

Selv om der i et af de seks elementer i regeringens udspil er antaster til netop det, er der potentiale for et langt mere ambitiøst forslag i den retning. Derfor nævner Blik & Rør i sit eget udspil, at dem, som vi kalder klimaheltene, får en afgørende rolle.

De danske klimahelte er de mennesker, som i deres hverdag gør noget konkret for at hjælpe til den grønne omstilling. Det er både almindelige danskere, som i deres hverdag gør noget konkret for at bidrage til at reducere det samlede CO2-udslip og bruger deres opsparede midler til at investere i energieffektiviseringer, men også de mange tusind faglærte håndværkere, som på forskellig vis spiller en konkret og praktisk rolle i at udføre energioptimeringer og energitiltag.

Smider milliarder efter ordninger til erhvervslivet
Vi mener i Blik & Rør, at det er bedre at fokusere på netop den gruppe, end at smide milliarder efter for eksempel støtteordninger og afgiftslempelser til dansk erhvervsliv.

Derfor skal vi fokusere på initiativer, der direkte omsætter sig i så mange håndværkertimer – produceret af danske håndværkere, hvor der betales dansk indkomstskat – som muligt.

Derfor har vi i vores udspil foreslået, at der bliver stillet håndfaste krav til indeklimaet i kommunale bygninger, fordi det udover at reducere energiforbruget også bidrager til for eksempel sundheden og læringsmiljøer i mange af de bygninger, hvor vores børn og unge undervises eller passes, og hvor vores ældre medborgere bor.

Vi foreslår, at man stiller krav til kommuner og regioner, om de skal energirenovere tre procent årligt af deres samlede bygningsmasse. I dag stillers der krav om, at statens bygninger skal energirenovere tre procent årligt af deres samlede bygningsmassen. Vi mener, at man skal stille samme krav til kommuner og regioner. Det vil øjeblikkeligt give en masse aktivitet blandt helt almindelige danske håndværkere.

Forhøj støttepuljen til varmepumper
Vi foreslår også, at man nytænker boligjobordningen, så materialeudgifter til grønne renoveringer også støttes af ordningen, og flere års fradrag kan opspares til større energioptimeringstiltag. Ved at man kan spare op kan boligejere sætte gang i større renoveringer, hvor der virkelig kan gøres en forskel.

Vi anbefaler også, at man forhøjer støttepuljen til omlægning fra oliefyr til varmepumpe ved at gøre den statslige VE-ordning obligatorisk. Så kan vi skabe håndværkerjobs, når oliefyrene skal udskiftes, samtidig med at det giver reelle klimaforbedringer.

Til sidst mener vi også, at regeringen skal komme med håndfaste krav om energieffektiviseringer af boligerne i den almene sektor og med 600.000 almene boliger, som udgør en femtedel af den samlede boligmasse, er det et område, som vi ikke må overse.

Samlet set vil Blik & Rørs forslag giver hundred tusind af arbejdstimer til danske håndværkere, som vil betale skatter til staten og undgå at skulle gå ledige. Det er ikke bare god klima- og energipolitik. Det vil også bidrage essentielt til den arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik, der skal være med til at genoprette Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Brian Mikkelsen

Adm. direktør, Dansk Erhverv, bestyrelsesformand, Nationalmuseets Museumsråd, bestyrelsesnæstformand, Kraks Fond, bestyrelsesnæstformand, Ove K investfond, formand, Ordrupgaard Advisory board, bestyrelsesmedlem, ATP, bestyrelsesmedlem, Pension Danmark
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Henrik W. Petersen

Forbundsformand, Blik- og Rørarbejderforbundet
vvs-montør og blikkenslager (Blikkenslagersvendenes A/S i Valby)

Lars Sandahl Sørensen

Adm. direktør, Dansk Industri, næstformand, PensionDanmark

0:000:00