
Nicolaj Drøschler siger farvel og tak til Lejre Kommune.
Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
"Efter 4,5 år som centerchef i Lejre Kommune er det tid til at sige farvel. Det er en mærkelig følelse. På én gang angstprovokerende og samtidig frisættende," skriver den afgående centerchef.
Før Nicolaj Drøschler kom til Lejre Kommune var han både centerchef for borger og arbejdsmarked og jobcenterchef i Glostrup Kommune.
Derudover har han også en fortid hos Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune og Rødovre Kommune.
Hvad fremtiden bringer, ved Nicolaj Drøschler ikke.
"Jeg går videre med stolthed over det, vi har opnået (det er ikke småting!) – og med nysgerrighed og håb for det, der venter," skriver han.
Nicolaj Drøschler er uddannet socialrådgiver fra University College Sjælland. Han har desuden en MPG fra Copenhagen Business School.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster























