Bliv abonnent
Annonce
Om  
Julie Krag-Juel-Vind-Frijs

Dansk Sygeplejeråd finder chef for nyt juridisk kompetencecenter

11. januar 2024 kl. 18.11

Dansk Sygeplejeråd har ansat Julie Krag-Juel-Vind-Frijs som teamchef for et nyoprettet juridisk kompetencecenter.

Det skriver Julie Krag-Juel-Vind-Frijs i et opslag på Linkedin.

"En fantastisk spændende stilling hvor jeg glæder mig til at skulle arbejde sammen med mange engagerede og dygtige mennesker med forskellige fagligheder, som hver dag arbejder benhårdt for at forbedre sygeplejerskers arbejdsvilkår," skriver hun.

Julie Krag-Juel-Vind-Frijs har siden november 2022 været afdelingschef hos Serviceforbundet, som består af 13 fagforeninger, herunder Dansk Frisør og Kosmetikerforbund og Vagt og Sikkerhedsfunktionsnærernes Fagforening.

Tidligere har hun blandt andet været sektionschef med ansvar for hr og arbejdsmiljø i Akutberedskabet i Region Hovedstaden og advokat hos fagforeningen DM.

Julie Krag-Juel-Vind-Frijs tiltræder stillingen hos DSR 1. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026