
De økonomiske vismænd har fået forstærkning i deres kamp med overvågning af den finanspolitiske målopfyldelse.
Niels Lynggård Hansen, bestyrelsesmedlem i den europæiske udviklingsbank European Bank for Reconstruction and Development (Ebrd), er nemlig ny direktør i De Økonomiske Råds sekretariat.
Det oplyser rådene i en pressemeddelelse.
Det er dermed en stærk økonomisk profil, der overtager tøjlerne til det 30-mands store sekretariat.
Før sin tid i Ebrd har Lynggård Hansen været leder af afdelingen for økonomi og pengepolitik i Danmarks Nationalbank, hvor han var ansat i 24 år. Sidenhen har han været tilknyttet Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) som chef for økonomi- og markedsanalyse.
"Glimrende valg af formandskabet! Held og lykke til Niels Lynggård Hansen. Du overtager et sekretariat i topform," skriver nuværende sekretariatsdirektør John Smidt på X, tidligere Twitter.
De Økonomiske Råds Sekretariatet har til opgave at bistå formandskabet for De Økonomiske Råd ved udarbejdelsen af rapporterne til Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd.
Niels Lynggård Hansen tiltræder som direktør mandag 1. januar 2024 og afløser John Smidt, der har været direktør i De Økonomiske Råds Sekretariat siden 2012.
Omtalte personer
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre

























