Debat

DEA: Uddannelser mangler advarselslampe for lav kvalitet

Hvis kvaliteten på de videregående uddannelser i Danmark bliver kritisk lav sammenlignet med udlandet, er der ingen advarselslamper, der tænder automatisk. Det er vi nødt til at have fokus på, skriver Tobias Høygaard Lindeberg. 

Danmark bruger færre penge på uddannelse per studerende end de øvrige EU- og OECD-lande, skriver Tobias Høygaard Lindeberg.
Danmark bruger færre penge på uddannelse per studerende end de øvrige EU- og OECD-lande, skriver Tobias Høygaard Lindeberg.Foto: Colourbox
Tobias Høygaard Lindeberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

“Vi er Danmarks råstof” var parolen for elevbevægelsen i slutningen af 1980’erne. Jeg var som nytilkommen folkeskoleaktivist med til at arrangere en demonstration mod nedskæringer. Mit bidrag dengang var vist primært at være imponeret over mine kyndige medarrangører, men budskabet er siden blevet en ledestjerne.

For det er først og fremmest gennem viden og kompetence, at dansk konkurrencedygtighed skal bygges. Danmark skal leve af en veluddannet befolkning.

Hvert år i september udsender OECD rapporten “Education at a Glance”. Den er rig på tabeller og kan roligt siges at kræve meget af sin læser. Derfor finder den typisk ikke vej til den danske offentlighed.

På det videregående område er det svært ikke at være misundelig på den type af problemer, for her er ingen internationale målinger, som giver et rimeligt billede af kvaliteten.

Tobias Høygaard Lindeberg
Udviklingschef, Tænketanken DEA

Men læser man på tværs af årgangene, tegner der sig en udvikling, som bør give anledning til bekymring. I år 2008 var Danmark det land i OECD, der anvendte femte flest ressourcer per studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner inklusive forskning. I 2021 er Danmark faldet til en 11. plads.

Ses der isoleret på ressourcer til uddannelse, ligger Danmark på en 18. plads. Selvom det ser lidt bedre ud end sidste år, bruger Danmark mindre per studerende end både gennemsnittet for EU- og OECD-landene.

Ingen advarselslamper

Det er ikke givet, at høje investeringer automatisk leder til høj kvalitet. Det afhænger af valg af undervisningsformer, studiets tilrettelæggelse, samt evnen til at tiltrække, fastholde og udvikle de rette undervisere og fysiske rammer.

Omvendt er det også oplagt, at økonomi påvirker mulighederne for at skabe uddannelser af høj kvalitet, og det er her særligt vigtigt at være opmærksom på investeringerne i videregående uddannelse. Det er nemlig et område, hvor der ikke kommer til at være nogle advarselslamper, der tænder, hvis kvaliteten er blevet kritisk lav sammenlignet med udlandet.

På skole- og forskningsområdet diskuteres det, hvor retvisende og dækkende de internationale kvalitetsmål er. Hvor gode er Pisa-undersøgelser til at sige noget om, hvor god den danske folkeskole er? Og er det relevant i en diskussion af forskningskvalitet, hvor meget danske forskere bliver citeret af andre forskere?

På det videregående område er det svært ikke at være misundelig på den type af problemer, for her er ingen internationale målinger, som giver et rimeligt billede af kvaliteten.

Hvis man i dag kalder uddannelse af ungdommens “Danmarks råstof”, vil det nok have en bismag af konkurrencestat.

Tobias Høygaard Lindeberg
Udviklingschef, Tænketanken DEA

Brug midler på at øge læring

På samme måde som der mangler gode kvalitetsmål i forhold til international sammenligning, er der også væsentlige huller i vores viden om, hvilke tiltag der giver bestemte læringseffekter for forskellige typer af studerende. Derfor gør investeringer i uddannelse det ikke alene.

Midlerne skal udmøntes på måder, som giver et markant løft af den viden, der er til rådighed om, hvordan de studerendes læring øges.

Hvis man i dag kalder uddannelse af ungdommens “Danmarks råstof”, vil det nok have en bismag af konkurrencestat med risiko for at underbetone vigtige formål med uddannelse som demokratisk dannelse og personlig udvikling.

Det er svært at være uenig i, at uddannelse skal andet og mere end at sikre Danmarks internationale konkurrencekraft. Det burde også være svært at være uenig i, at uddannelse netop også skal sikre, at Danmark kan konkurrere på kompetencer og ikke på lønninger. For alternativet vil være en samfundsmodel, vi har meget svært ved at genkende.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00