FOA: Der er brug for en dimensioneringsaftale nu

DEBAT: Vi risikerer at smide mange års kvalitetsudvikling i ældreplejen på gulvet, hvis ikke trepartsaftalen hurtigst muligt sikrer en ny plan for pladser til social- og sundhedshjælper- og -assistentuddannelserne. Det skriver FOA's forbundsformand Dennis Kristensen.

Af Dennis Kristensen
Forbundsformand, FOA

Sidste år udløb aftalen for, hvor mange social- og sundhedshjælpere og -assistenter, kommunerne skal uddanne. Tidligere finansminister Bjarne Corydons evner rakte desværre ikke – på trods af utallige opfordringer – at forny den aftale i tide, som vi indgik med den daværende Fogh Rasmussen-regering i 2007.

Det betyder, at det lige nu er op til kommunerne selv at beslutte, hvor mange de vil uddanne til et af de allerstørste velfærdsområder. Vi befinder os i et vakuum, hvor vi i løbet af kort tid risikerer at stå med store problemer med mangel på uddannet arbejdskraft på social- og sundhedsområdet.

Det er derfor helt afgørende, at den kommende trepartsaftale med Løkke Rasmussen-regering får en aftale på plads for at sikre tilstrækkelig, kvalificeret personale til ældreplejen og sygehusene. Faktisk kan det kun gå for langsomt.

Smid ikke kvalitetsforøgelsen væk
I praksis er det ikke længere muligt at arbejde på social- og sundhedsområdet uden en uddannelse. For bare ti år siden arbejdede en stor del uden en relevant uddannelse, men i dag er der meget få ikke-uddannede på området.

Det kan vi blandt andet takke den tidligere trepartsaftale fra 2007 for, og de mange overenskomstforhandlinger, hvor arbejdsgiverne og FOA har skabt løsninger, der skabte uddannelse til allerede ansatte. Det har medført en væsentlig kvalitetsforøgelse på sundheds- og ældreområdet.

Den kvalitetsforøgelse risikerer vi at smide på gulvet, hvis ikke regeringen, KL, Danske Regioner og fagbevægelsen hurtigst muligt bliver enige om en ny aftale som fastlægger et minimumsantal for, hvor mange elevpladser, der skal være på områderne. Hvis vi skal sikre nok kvalificeret arbejdskraft på social, sundheds- og ældreområdet i fremtiden, skal vi også fortsat kunne tiltrække dygtige og engagerede elever.

Det kræver en sikkerhed for, at man rent faktisk kan gennemføre uddannelsen og derfor en aftale om praktiskpladser, som også rækker frem i tiden, så uddannelserne ikke kører op og ned i takt med kommunernes økonomiske situation. En aftale, der rækker frem til fx 2025, som giver ro og mulighed for at udvikle uddannelserne og tiltrække elever, både unge og voksne.

Lav arbejdsløshed
Uden en ny dimensioneringsaftale risikerer vi inden for kort tid at stå med en mangelsituation, som vi så i 00’erne, hvor tilstrækkelig, velkvalificeret arbejdskraft inden for social- og sundhedsområdet var en mangelvare.

Arbejdsløsheden for social- og sundhedsassistenter er meget lav. Mange andre sektorer må kigge misundeligt til netop denne branche. I marts 2016 var ledigheden faldet til 1,9 procent, efter den havde ”toppet” på 2,8 procent i 2012. Lige før finanskrisen satte ind, var ledigheden helt nede på 0,4 procent, og der var dengang store rekrutteringsproblemer på området.

KL’s rundspørge til de kommunale HR-chefer i 2015 bekræfter tendensen: De melder om begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for social, sundheds- og ældreområdet. Og social- og sundhedsassistenter efterlyses i hele landet. Op mod 40 procent af kommunerne siger, at de har sværere ved at rekruttere personale på ældreområdet nu end i 2012.

Ældreområdet skal være attraktivt
I de kommende år står vi over for to ”aldersproblemer”: Andelen af ældre i befolkningen vokser markant de kommende år. Det øger naturligvis behovet for mere uddannet personale til ældreområdet. Men en stor del af de ansatte er også ved at komme op i årene. 45 procent af sosu-personalet er over 50 år, og der vil derfor også de kommende år være behov for at tiltrække flere til området, når de ældre trækker sig tilbage.

Men ud over at sikre nok uddannelsespladser og skabe sikkerhed og ro omkring det med en ny dimensioneringsaftale, er det også nødvendigt at gøre social, sundheds- og ældreområdet attraktivt at arbejde inden for.

Vi oplever desværre alt for ofte, at vilkårene, som de ansatte arbejder under, ikke er i orden. Alenearbejde er bare et af eksemplerne. En nylig undersøgelse blandt en række plejecentre viser, at man især i aftentimerne og i weekenderne har meget lav bemanding på landets plejecentre. Det indebærer, at de ansatte mange steder står alene med mange plejekrævende ældre især om aftenen og i weekenderne.

Og de aktuelle sikkerhedsforhold i socialpsykiatrien med påbud efter påbud fra Arbejdstilsynet om sikkerhedsmæssigt forsvarlige bemandingsforhold peger desværre i samme retning.

Det skal der rettes op på, så vi kan tiltrække flere dygtige og engagerede medarbejdere til de store velfærdsområder nu og i fremtiden.

Forrige artikel Forsker: Neergaard skøjter for nemt over kritik af arbejdsmiljøuddannelsen Forsker: Neergaard skøjter for nemt over kritik af arbejdsmiljøuddannelsen Næste artikel LO: Nej, DA, det er ikke Arbejdstilsynets skyld LO: Nej, DA, det er ikke Arbejdstilsynets skyld