Debat

DF: Det er ikke muligt med flere besparelser på jobcentrene

Retten til tidlig pension medfører en besparelse på 1,1 milliard kroner på jobcentrene. Det er derfor ikke en mulighed med flere besparelser på jobcenterområdet på nuværende tidspunkt, skriver René Christensen (DF).

Hvis den nuværende omlægning skal lykkes, skal jobcentrene sættes meget mere fri, skriver René Christensen.
Hvis den nuværende omlægning skal lykkes, skal jobcentrene sættes meget mere fri, skriver René Christensen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dansk Folkeparti ønsker, at jobcenterfunktionen i kommunerne skal være i øjenhøjde med den enkelte borger og virksomhed samt være mere effektiv. Vi oplever lige nu, at økonomien er i fremgang, og mange brancher mangler kvalificeret arbejdskraft.

Borgeren skal være i fokus hos jobcentret. Den primære opgave er at hjælpe borgeren godt videre og ud i beskæftigelse. En udfordring lige nu er, at unge i beskæftigelsessystemet uden en uddannelse er på uddannelseshjælp. Fokusset skal i stedet være på at få den unge ud i uddannelsesrettede tiltag.

Hvis den unge har haft mange nederlag i uddannelsessystemet, kan et job for nogen være en bedre løsning. Vi skal i stedet fokusere på det bedste for den enkelte borger, og hvad der har en langsigtet effekt.

Hvis vi fra centralt hold viser tillid til jobcentrene og måler på deres resultater i stedet for at diktere, hvad de skal, tror jeg, at kvaliteten og resultaterne nok skal komme

René Christensen (DF)
Finansordfører

Sæt jobcentrene mere fri

Det har aldrig været vigtigere at få flere med i fællesskabet. Derfor er det ærgerligt, at vi ser, at der er en voksende gruppe af langtidsledige, der ikke er kommet tilbage i beskæftigelse efter covid-19.

Langtidsledighed er dyrt både for den enkelte og for samfundet. Det er derfor, at jobcentrene har en vigtig samfundsfunktion. Hvis det skal lykkes med den nuværende omlægning, skal jobcentrene sættes meget mere fri.

Det skal være muligt at sætte ind, hvor der er behov for hjælp, også hvis det er et tilbud til den enkelte, som ligger uden for jobcenterets funktion, men måske hører under social- eller psykiatriområdet.

Hvis "Peter" har et alkoholproblem, er det et større problem, end at han ikke er i beskæftigelse. Det er vigtigt at sikre et vedvarende forløb med et mål for beskæftigelse, der er realistisk i forhold til den enkelte borger.

Selvom vi er et lille land, er arbejdsmarkedet meget forskelligt, så et tiltag, der virker i Rudersdal, virker måske ikke i Guldborgsund. Et godt samarbejde mellem jobcenter og lokale virksomheder kan være til gavn for alle parter. Hvis virksomhederne ikke får henvist de rigtige fra jobcentret, er det et tab for både virksomhederne og borgerne.

Ikke muligt med flere besparelser

Regionalt er der store forskelle på, hvor veldrevne jobcentrene er, men der er også stor forskellighed i graden af sociale problemer. Det er afgørende, at de regionale forskelle bliver brugt som en styrke, for styrkerne kendes bedst lokalt.

Temadebat

Hvor dybt skal sparekniven skære i jobcentrene?
En milliardbesparelse på den kommunale beskæftigelsesindsats skal være med til at sikre penge til, at bryggeriarbejder Arne Juhl og andre nedslidte kan få lov til at gå på tidlig pension.

Nu lægger regeringen op til at skære endnu et trecifret millionbeløb fra jobcentrene for at finde penge til nye såkaldte nytteindsatser målrettet først og fremmest arbejdsløse kvinder med indvandrerbaggrund. Regeringen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) taler samtidig om, at der kan være brug for at tage et større livtag med den måde, som området er organiseret på.

Altinget giver ordet til forskere, interesseorganisationer og politikere, som i en temadebat vil komme ind på, hvor store besparelser, jobcentrene kan finde, inden det begynder at gøre afgørende skade på de indsatser, som skal hjælpe arbejdsløse tilbage i job.

Hvad skal der til, hvis man vil have det til at lykkes? Er besparelsen overhovedet realistisk i den virkelige verden, eller bliver det blot en besparelse "på papir"? Har investeringstankegangen på området slået fejl og ført til, at der bruges alt for mange penge på beskæftigelsesindsatser, hvis effekt ikke kan adskilles fra betydningen af de almindelige konjunkturer? Og hvad sker der, når konjunkturerne svinger om fra opgang til nedgang?

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

A-kasserne har også en stor opgave med de forsikrede ledige. Der er stadig nogle, der går for længe på dagpenge, før de kommer tilbage i beskæftigelse. I forbindelse med vedtagelsen af retten til tidlig pension blev det vedtaget, at der skulle spares 1,1 milliard kroner på jobcentrene, hvilket er en besparelse på cirka ti procent.

Derfor er det ikke en mulighed med flere besparelser på jobcenterområdet på nuværende tidspunkt. Vi er gået med i aftalen om besparelser på jobcenterområdet, da vi samtidig har aftalt, at der bliver fjernet nogle arbejdsopgaver fra jobcentrenes skuldre.

Mål på jobcentrenes resultater

I Dansk Folkeparti er vi bekymrede for regeringens finansieringsforslag i forbindelse med indførsel af nyttejobsordningen.

Det er positivt, at regeringen har fokus på, at vi har en gruppe, der er langtidsledige, med anden etnisk baggrund og har været på offentlig forsørgelse i en lang periode.

Finansieringsforslaget er baseret på "yderlige nytænkning og forenkling af indsatsen". Det lyder som en spareøvelse, der blot kaldes noget andet. Det er en øvelse, der er meget svær at gennemføre succesfuldt, da den falder oven i besparelser på ti procent.

Det afgørende for os, at vi fjerner opgaver fra jobcentrene, i takt med at vi fjerner finansiering, så jobcentrene ikke løber panden mod muren og stadig kan løfte deres arbejdsopgaver.

Det er selvfølgelig glædeligt, at regeringen ønsker at handle, men vi er bekymrede for, om besparelsen er realistisk, og at vi ikke påfører unødig bureaukrati til jobcentrene. 

Vores dygtige sagsbehandlere skal have de nødvendige rammer for, at de kan bruge deres faglighed og ved at lave individuelle vurderinger og tiltag. Sagsbehandlerne går ind i faget, da de ønsker at hjælpe mennesker godt videre, men ikke for at overdynge dem med unødig bureaukrati.

Hvis vi fra centralt hold viser tillid til jobcentrene og måler på deres resultater i stedet for at diktere, hvad de skal, tror jeg, at kvaliteten og resultaterne nok skal komme. For det er også en faglighed at arbejde i et jobcenter.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

René Christensen

MF (M), 1. viceborgmester, Guldborgsund
automekaniker (Horbelev Autoservice. 1989)

0:000:00