Debat

Djøf: Coronakrisen truer overgangen fra studieliv til arbejdsmarked

DEBAT: Coronakriser skaber usikkerhed om dimittenders vej til arbejdsmarkedet. Vi kan risikere at stå over for en gentagelse af det kollaps, som under finanskrisen skabte vanskelige betingelser for nyuddannede, skriver Wenche Marit Quist.

De
studerende oplever i høj grad, at corona lægger hindringer på vejen til jobbet, skriver Wenche
Marit Quist. 
De studerende oplever i høj grad, at corona lægger hindringer på vejen til jobbet, skriver Wenche Marit Quist. Foto: Pressefoto/ITU
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Wenche Marit Quist
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Djøf

Studietiden er for mange også forandringernes tid: Forelæsninger afløses af eksamener.

Såvel studiejobs som bopæl udskiftes.

Udlandsophold og praktik (projektorienterede forløb) planlægges og afvikles.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hvert semester byder på nyt – og samtidig skal man finde sin vej ind på det arbejdsmarked, der udgør rammerne for ens fremtidige arbejdsliv.

Ofte er det en vej, der i vidt omfang formes af de konkrete erfaringer, man får med fra et studiejob. Hele 80 procent af Djøfs studentermedlemmer har et studiejob - størstedelen også et studierelevant job.

Coronakrisen truer med at ødelægge den meget vigtige overgang mellem studie og job, som er helt, helt afgørende for, at dimittenderne får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Wenche Marit Quist
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Djøf

Også praktik og udlandsophold baner vejen ind på arbejdsmarkedet – mere end hver tredje Djøf-studerende har været på udlandsophold og hver anden været i praktik inden endt studie.

Men nu oplever de studerende i høj grad, at corona lægger hindringer på vejen til jobbet.

Usikkerhed om jobmuligheder
I Djøf har vi netop spurgt vores studentermedlemmer om, hvordan coronakrisen påvirker blandt andet deres udlandsophold, praktikmuligheder, færdiggørelse af studiet og jobudsigter.

Og selv om deres vanlige studieliv præges af forandringer, peger de studerendes svar på, at coronaen kan få stor negativ betydning for muligheden for at skabe bro mellem studielivet og arbejdslivet.

Tallene viser blandt andet, at over halvdelen af de studerende, der planlægger udlandsophold eller praktik, enten er usikre på dets gennemførsel eller regner med, at det aflyses.

Og knap 40 procent af dem, der stilede mod et praktikforløb, oplever, at det er vanskeligere at indgå aftaler med arbejdsgivere.

Og studiejobs er bestemt ikke gået ramt forbi. Faktisk oplever 55 procent af de studerende ændringer i deres ansættelsesvilkår – for eksempel er er 30 procent blevet hjemsendt.

Ud over disse i sig selv ret negative her og nu-effekter, er det på længere sigt mere bekymrende, når man ser på de forventninger, de kandidatstuderende har til deres fremtidige jobmuligheder.

Her peger hele 56 procent nemlig på, at coronakrisen har gjort jobmulighederne dårligere eller meget dårligere. En fjerdedel overvejer at udskyde færdiggørelsen af studiet for at undgå ledighed.

Og det forhold, at fire ud af fem af de kommende kandidater vanligvis enten har et job eller påbegynder jobsøgningen, før de dimitterer, gør ikke situationen mindre alarmerende.

Risiko for endnu et krisekolaps
Disse dystre fremtidsperspektiver peger på, at coronakrisen truer med at ødelægge den meget vigtige overgang mellem studie og job, som er helt, helt afgørende for, at dimittenderne får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vi kan risikere at stå over for en gentagelse af det kollaps af arbejdsmarkedet, som i forbindelse med finanskrisen skabte med meget vanskelige betingelser for nyuddannede.

Men som samfund har vi også god mulighed for at gøre de studerendes bange anelser til skamme.

For hvor finanskrisen var en langvarig krise forårsaget af nogle usunde låne- og investeringsmønstre, vidner coronakrisen ikke om et grundlæggende usundt erhvervsliv.

Der er blot få måneder siden, arbejdskraftsmangel blev udråbt som hovedproblemet.

Opgaven er derfor at sikre, at dimittendernes vej ind på arbejdsmarkedet ikke blokeres af en enkeltstående begivenhed.

Arbejdsgivernes høje forventninger om meget omfattende dimittend-CV’er med udlandsophold, relevante studiejobs, høje karakterer og praktik må derfor tage bestik af, at de studerendes overgang til arbejdslivet aktuelt er underlagt helt andre betingelser end normalt.

Det ændrer ikke ved, at ansættelsen af en dimittend stadig er en supergod forretning for den enkelte virksomhed.

Genbesøg den arbejdsmarkedspoliske værktøjskasse
Og nu hvor hjælpepakkerne holder hånden under den mere etablerede del af arbejdsstyrken, skaber sommerens kommende kandidater behov for, at den arbejdsmarkedspolitiske redskabskasse genbesøges – og fornys.

Der skal turbo på de ordninger, der gør det muligt for virksomhederne at ansætte den første akademikere – der er der nemlig alt for mange af dem, der endnu har til gode.

Man kunne blandt andet se på løntilskudsordninger til de virksomheder, der har vist sig eller forventes at udvise grøn og/eller finansiel bæredygtighed.

Generelt skal der politisk side udvises rettidig omhu ved at favne en dimittendårgang gennem understøttelse af den sunde del af arbejdsmarkedet.

Alternativet med tårnhøj dimittendledighed og lukning af erhvervsvirksomheder, der kunne være levedygtige på en lidt længere bane, er både for dyrt og dumt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Wenche Marit Quist

Koordineringschef, Ledelsessekretariatet, Djøf
cand.mag. i filosofi (Købehavns UNi. 1999), ph.d. (Københavns Uni. 2004)

0:000:00