EL: Ny afklaringsgaranti skal sætte tusindvis af fleksjobbere fri af systemets rigide rammer

Hvorfor skal man som fleksjobber ikke have samme muligheder på arbejdsmarkedet, som dem, der kan arbejde på fuld tid? Hvorfor skal fremtidsudsigterne for pensionsopsparing ikke være den samme for fleksjobbere som for andre? Hvorfor er der indskrænkninger på, hvordan man kan være fleksjobber? Og hvorfor skal det være så svært at blive bevilget et fleksjob?

Spørgsmålene fra Enhedslisten er mange til de partier, der står bag aftalen om fleksjob- og førtidspensionsreformen fra 2012 forud for den kritiske gennemgang af fleksjobordningen, der skal finde sted efter sommerferien.

Vi stiller spørgsmålene på vegne af de 100.000 danskere, der i dag er visiteret til fleksjob. De har brug for svar og handling fra de partier, der står overfor en vigtig opgave i det nye folketingsår.

Forringet arbejdsmarkedspension
Efter reformen får en person i fleksjob kun pension for det antal timer, den pågældende er ansat i. Hele 61 procent er i dag ansat i fleksjob mellem én og ti timer ugentligt i ’minifleksjob’. Det betyder, at deres muligheder for at spare op til en pensionstilværelse, hvor deres forsørgelsesgrundlag ikke ændrer sig drastisk ved overgangen til folkepension, er meget ringere end for dem, der kan arbejde 37 timer om ugen gennem deres arbejdsliv. Jo yngre man er, når man bevilges fleksjob, jo fattigere bliver man som folkepensionist.

En ledighed på knap 20 procent for personer visiteret til fleksjob er uacceptabel. Med så høj ledighed bør lovgivningen understøtte, at alle muligheder på arbejdsmarkedet bliver tilgængelige. Det gør den ikke i dag.

Victoria Velásquez (EL)
Beskæftigelsesordfører

Enhedslisten mener, at en fleksjobber skal have ret til pension for 37 ugentlige timer, uanset hvor mange timer den pågældende arbejder. Hvis arbejdsgiver fortsat kun skal indbetale pension for de timer, den ansatte arbejder, må det være staten, som ud over flekslønstilskuddet betaler differencen mellem den udbetalte pension fra arbejdsgiver og den overenskomstmæssige pension for et 37 timers fuldtidsarbejde på et givent arbejdsområde.

Derudover er en ledighed på knap 20 procent for personer visiteret til fleksjob er uacceptabel. Med så høj ledighed bør lovgivningen understøtte, at alle muligheder på arbejdsmarkedet bliver tilgængelige. Det gør den ikke i dag.

En fleksjobber kan for eksempel ikke etablere sig som selvstændig, hvis ikke pågældende var selvstændig før tilkendelsen af fleksjob. En fleksjobber kan heller ikke være ansat i deres ægtefælles firma, hvis der er tale om et anpartsselskab eller aktieselskab. Derudover kan man kun få fleksjob, hvis man har været ansat under de sociale kapitler i minimum 12 måneder.

Der er kort sagt alt for mange benspænd for, at flere mennesker med varige begrænsninger i arbejdsevne kan få eller beholde en plads på arbejdsmarkedet. Det er noget, Enhedslisten kraftigt vil opfordre forligspartierne til at ændre i forbindelse med den kritiske gennemgang af fleksjobordningen.

LÆS OGSÅ: LAFS: Hummelgaards sørgelige mistro koster hundredevis af fleksjob

Fleksjobbere skal have ny afklaringsgaranti
Det er alt for svært at få fleksjob, som reglerne er i dag. Mange med varigt nedsat arbejdsevne går i årevis på en midlertidig, ofte lav ydelse, mens de gennemgår langstrakte sagsforløb med gentagende praktikforløb, lægeundersøgelser og samtaler med jobcenteret, uden der kommer en afklaring af deres situation.

Det er urimeligt over for mennesker, der gerne vil have anerkendt, at de grundet sygdom eller handicap ikke er i stand til at arbejde på almindelige vilkår. De fortjener en hurtigere afklaring, så de kan komme i gang med at finde det arbejde, de nu engang kan klare med deres begrænsninger.

Hvis det ikke har været muligt at hjælpe den ledige eller syge i job i et omfang, så pågældende kan forsørge sig selv efter maksimalt to år, skal pågældende have ret til enten revalidering, fleksjob eller førtidspension.

Victoria Velásquez (EL)
Beskæftigelsesordfører

Vi ved blandt andet fra en undersøgelse lavet af Psykiatrifonden og Sind i 2019, at ledige og syge allerede efter ét års forløb i jobcenterregi oplever markant nedsat livskvalitet og forringelse af psykisk helbred. Hvis de i stedet fik hurtigere og lettere adgang til fleksjobordningen, var der en større sandsynlighed for, at de uden et langt og opslidende sagsforløb faktisk kunne arbejde noget mere, end det vi ser i dag.

Enhedslisten vil derfor gå til de kommende forhandlinger om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen med et ønske om afklaringsgaranti. Hvis det ikke har været muligt at hjælpe den ledige eller syge i job i et omfang, så pågældende kan forsørge sig selv efter maksimalt to år, skal pågældende have ret til enten revalidering, fleksjob eller førtidspension.

Derudover ser vi meget gerne at kriterierne for fleksjob lempes, så personer, der varigt ikke kan arbejde mere end 25 timer ugentligt eller mindre, får ret til fleksjob, og at dokumentationsgrundlaget for den nedsatte arbejdsevne skal gøres mere simpelt og gennemskueligt.