Erhvervsliv frygter S-flugt fra aftale om ’offentligt opgavetyveri’
RETRÆTE: Regeringen dropper nyt klagenævn og tøver med at følge op på bred aftale om offentlig erhvervsaktivitet. S løber fra egne løfter, men kan nå at vende om, lyder det fra erhvervsorganisationer.
Kim Rosenkilde
RedaktørJeg kan frygte, at det her mest af alt er forankret i et ideologisk opgør fra regeringens side.
Torsten Schack Pedersen (V)
Erhvervsordfører
To år, to måneder og et enkelt døgn.
Så lang tid gik der, fra den tidligere VLAK-regering i 2017 påbegyndte et såkaldt servicetjek af offentlige erhvervsaktiviteter, til at samme regering i det tidlige forår 2019 sendte tre lovforslag om emnet i høring.
Det lykkedes ikke daværende innovationsminister Sophie Løhde (V) at få Socialdemokratiets opbakning til alle lovændringer på forhånd. Men med en delaftale fra 2018 havde både Socialdemokratiet og Radikale accepteret at oprette et nyt klagenævn for erhervsaktiviteter*, skærpede regler for offentlige kontrolbud og prissætningen på offentlige erhvervsydelser.
Sagen kort
I januar 2017 iværksatte regeringen et servicetjek af offentlig erhvervsaktivitet.
I september 2017 præsenterede regeringen udspillet 'Fair og lige konkurrence', som har til hensigt at skærme private virksomheder fra skævvridende konkurrence fra offentlige myndigheder.
Regeringen ønskede med sit udspil at lave en egentlig lov for kommunal og regional erhvervsaktivitet og i den forbindelse at begrænse muligheden for offentlige myndigheder til at udføre erhvervsaktivitet.
I april indgik regeringen, DF, Radikale og Socialdemokratiet en delaftale på området, som dog ikke indebar en ny lov om offentlig erhvervsaktivitet.
I stedet blev det videre arbejde med den nye lovgivning henvist til et udvalg bestående af embedsmænd fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Erhvervsministeriet og Finansministeriet (formand). Herudover deltog også repræsentanter fra KL, Danske Regioner, DI og Dansk Erhverv.
Arbejdsgruppen afleverede sin rapport i august 2018, men det lykkedes ikke den tidligere regering at sikre bred forhåndsopbakning til de konkrete lovforslag, der skulle føre arbejdsgruppens anbefalinger og elementerne i delaftalen ud i livet.
De tre lovforslag blev sendt i høring i marts 2019, men på grund af det efterfølgende folketingsvalg blev forslagene aldrig fremsat.
Kilde: Finansministeriet m.fl.
Arbejdsmarked
