Fem forbundsformænd: Arne er gået på tidlig pension. Den ret skal bestå, selvom pensionsalderen stiger
Når Folketinget næste år beslutter pensionsalderen, er det afgørende, at retten til tidlig pension sikres, så dem med et langt arbejdsliv bag sig, fortsat kan se frem til en værdig tilbagetrækning, skriver fagforbund.
Ole Dam Wehlast
Forbundsformand, Fødevareforbundet NNF, Præsident, Nordisk UnionBenny Yssing
Forbundsformand, Dansk El-ForbundHenrik W. Petersen
Forbundsformand, Blik- og RørarbejderforbundetJohn Nielsen
Forbundsformand, Serviceforbundet, bestyrelsesmedlem, PensionDanmarkTonny Olsen
Forbundsformand, MalerforbundetNu er Arne gået på Arne-pension. Det er velfortjent, efter mange år på det arbejdsmarked, hvor han startede tidligt.
I de seneste år er der mange, der har benyttet retten til tidlig pension eller seniorpensionen.
Værdig tilbagetrækning er blevet et vigtigt tema for dem, fordi den generelle pensionsalder stiger, mens nedslidning på jobbet har sat sine tydelige spor i deres kroppe.
Her har retten til tidlig pension og seniorpensionen skabt en ny retfærdighed, som sikrer alle muligheden for at nyde gode år på pension.
De har også fået mulighed for at have god tid, mens de stadig kan løfte deres børnebørn.
Levealderen stiger, men nedslidningen forbliver den samme
Men nu skal Folketinget igen, i 2025, til at beslutte pensionsalderen, fordi levealderen stiger.
Kære regering og øvrige partier i Folketinget, vil I sige ja til, at retten til værdig tilbagetrækning forbliver hvor den er i dag, selvom I hæver den generelle pensionsalder?
Ole Wehlast, Benny Yssing, Henrik W. Petersen, John Nielsen, Tonny Olsen
Formænd i hhv. Fødevareforbundet, Dansk El-forbund, Blik og Rørarbejderforbundet, Serviceforbundet, Malerforbundet
Det rammer ikke mindst medlemmer i vores fagforbund, som er startet tidligt på arbejdsmarkedet, og som med årene kan mærke nedslidningen i deres rygge, knæ, skuldre og nakker.
Derfor spørger vi nu på deres vegne:
Kære regering og øvrige partier i Folketinget, vil I sige ja til, at retten til værdig tilbagetrækning forbliver hvor den er i dag, selvom I hæver den generelle pensionsalder?
Hvis Folketinget beslutter, at pensionsalderen stiger til 69 år, vil man så stadig kunne gå på Arnepension som 65-årig?
Det er afgørende spørgsmål for de af vores medlemmer, hvis nedslidning jo ikke – som ved et trylleslag – bliver mindre belastende, fordi samfundets generelle levetid forøges.
Arbejdsmarkedet har desværre ikke ændret sig så meget, siden retten til tidlig pension blev vedtaget for få år siden.
Der er stadig nedslidning. Og der er desværre stadig langt igen, når det handler om at skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø i alle brancher og på alle arbejdspladser.
Der er med andre ord stadig mange, som efter et langt arbejdsliv, har fortjent retten til en værdig tilbagetrækning gennem en tidligere pension.
Derfor nytter det ikke bare at sætte pensionsalderen op uden at forholde sig til retten til tidlig pension.
Som loven er i dag, vil kravet om anciennitet stige til 44-46 år i 2027, og opgørelsestidspunktet vil til den tid være 63 år mod 61 år i dag. Hvis det ikke ændres, så udvandes retten til tidlig pension, hvis man sætter folketingsalderen op til 69 år.
Alle har ret til tryghed
Vi ved, at danske lønmodtagere gerne vil blive længe på arbejdsmarkedet, hvis de har et godt arbejdsmiljø, får livslang uddannelse og i det hele taget påskønnes på arbejdspladsen.
I de her år har beskæftigelsen aldrig været højere i Danmark.
Samtidig er danske lønmodtagere blandt de mest effektive og fleksible i hele verden.
"Det handler om retten til tryghed i arbejdslivet og gode år på pension. For alle."
Ole Wehlast, Benny Yssing, Henrik W. Petersen, John Nielsen, Tonny Olsen
Formænd i hhv. Fødevareforbundet, Dansk El-forbund, Blik og Rørarbejderforbundet, Serviceforbundet, Malerforbundet
Vi ved også, at det ikke er alle, som vil benytte sig af muligheden for at gå på tidlig pension, selvom muligheden er der.
Til gengæld giver ordningerne tryghed – også i seniorlivet.
Ligesom et godt dagpengesystem er med til at skabe tryghed og sikkerhed, når det gælder indkomsten, mens man er fit for fight.
Men desværre er vi ikke nået dertil, at alle oplever at have tryghed i arbejdslivet – særligt når helbredet bekymrer.
Af Trygfondens måling fra 2022, 'Tryghed i arbejdslivet – nu og i fremtiden', kan man nemlig se, at utrygheden for helbredet fylder meget hos mange mennesker.
I målingen svarer hver fjerde, at de frygter for, om deres eget helbred holder til at arbejde. Lige så mange er utrygge for at dårligt helbred kan ramme familieøkonomien.
Og vi ved jo, at hvis man har arbejdet flere år på arbejdsmarkedet end eksempelvis akademikere – og tilmed med fysisk hårdere arbejde – så er denne utryghed ikke bare en følelse. Den er reel.
Alligevel arbejder de fleste videre. De gør de blandt andet i tillid til, at de kan få gode år på pension. Den mulighed vil vi også gerne sikre i fremtiden.
Derfor er vi gået sammen i en alliance, der arbejder for, at retten til tidlig pension også fremover gælder fra det 65. år. Helt som i dag.
Og vi indleder nu – netop hvor Arne fejrer sin pension – med at spørge statsministeren, om hun vi holde fast i den gode idé, hun fik med retten til tidlig pension.
Samme spørgsmål har vi sendt til de øvrige partiledere. Det handler om retten til tryghed i arbejdslivet og gode år på pension. For alle.