Forsikringsforbundet: Solo-selvstændige amputerer den danske flexicuritymodel

Det er ikke kun platformsindustrien men også etablerede brancher, der oplever store udfordringer med arbejdsgivere, der hyrer såkaldte solo-selvstændige uden at løfte deres arbejdsgiveransvar, skriver landsformand Charlotte Hougaard.

Store forsikringsselskaber som Topdanmark og Tryg benytter stadig flere solo-selvstændige, der sælger forsikringer for selskabet og er på ren provisionsaflønning, skriver Charlotte Hougaard.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Charlotte Hougaard

Landsformand, Forsikringsforbundet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Netop nu bliver der fra flere sider rettet et kritisk blik på den hastigt voksende platformsindustri og dens brug af “selvstændige partnere”. Men udfordringen er langt bredere end bare platformsindustrien.

Temadebat

Undergraver eller nytænker platformsindustrien den danske model?

Udgør platformsindustrien et egentligt problem for det danske og europæiske arbejdsmarked, eller om de blot er billedet på en virkelighed, der nytænker begreberne ‘lønmodtager’ og ‘arbejdsgiver’?

Skal virksomhederne tvinges til at ansætte de platformsmedarbejdere, som de selv betegner som selvstændige partnere, på traditionelle lønmodtagervilkår? Eller er den nye konstruktion udtryk for, at både arbejdsgivere og arbejdstagere efterlyser en fleksibilitet, som fagbevægelsen ikke leverer i dag?

Er det nødvendigt, at EU griber ind? Og hvordan skal det nye direktiv i så fald se ud?

De spørgsmål stiller Altinget Arbejdsmarked i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og arbejdsmarkedets aktører vil diskutere, om platformsvirksomhederne undergraver eller nytænker den danske model.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til debatredaktør Martin Mauricio for at aftale nærmere.

Du kan sende din henvendelse til [email protected].

Metoden med at tilknytte arbejdskraft på fleksible kontrakter som ‘solo-selvstændige’ uden fast løn og lønmodtagerrettigheder bliver nu også i stigende omfang brugt i veletablerede brancher.

Det gælder eksempelvis i forsikringsbranchen, hvor flere af de største forsikringsselskaber som Topdanmark og Tryg benytter stadig flere solo-selvstændige, der sælger forsikringer for selskabet og er på ren provisionsaflønning.

Et væsentligt argument fra forsikringsselskaberne for at bruge solo-selvstændige er, at de ønsker fleksibilitet og mulighed for hurtigt at kunne skalere antallet af medarbejdere op og ned. Men samtidig binder forsikringsselskaberne typisk de soloselvstændige til kontrakter, hvor de kun må arbejde for ét selskab og er under klare instrukser fra selskabet.

Alligevel er disse solo-selvstændige ikke omfattet af de lovpligtige lønmodtagerrettigheder, de er ikke dækket af overenskomst og de får blandt andet ikke løn under barsel og sygdom.

Samspillet mellem fleksibilitet og sikkerhed er ved at blive amputeret.
Charlotte Hougaard
Landsformand, Forsikringsforbundet

Amputering af flexicurity-princippet

Det danske arbejdsmarked er som bekendt baseret på flexicuritymodellen, hvor fleksibilitet og sikkerhed følges ad. Det er nemt for arbejdsgiveren at hyre og fyre, og lønmodtageren har et sikkerhedsnet, hvis han eller hun bliver syg eller mister sit job. Dette samspil mellem fleksibilitet og sikkerhed er ved at blive amputeret.

Konstruktionen med solo-selvstændige giver masser af fleksibilitet til arbejdsgiveren – og på godt og ondt i en vis grad også til lønmodtageren. Men sikkerhedsnettet er væk.

Så længe det kører på skinner med salg af forsikringer, kan solo-selvstændige i forsikringsbranchen få en pæn hyre, men de står ikke desto mindre principielt i samme situation som andre solo-selvstændige. De står uden grundlæggende rettigheder.

På spørgsmålet om platformsindustriens og de solo-selvstændige udgør en trussel for vores arbejdsmarkedsmodel, må svaret uomtvisteligt være “ja” – særligt set i lyset af at fænomenet også breder sig i andre brancher. I forsikringsbranchen anerkender vi arbejdsgivernes ønske om fleksibilitet, men det må og skal hænge sammen med et sikkerhedsnet for lønmodtagerne.

Solo-selvstændige kønsopdeler arbejdsmarkedet

Lige nu arbejder kræfter i EU på et direktiv, der skal dæmme op for misbrug og sætte nogle overordnede rammer for at sikre ordentlige arbejdsvilkår. Det er vigtigt, at der fra politisk side – både nationalt og på EU-niveau – er fokus på problemet. Det bakker vi op om, men i Danmark bør arbejdsgiverne tage ansvaret på sig og sammen med de forskellige lønmodtagerorganisationer finde konkrete løsninger.

I Forsikringsforbundet vil vi derfor arbejde konstruktivt for at sikre gode arbejdsvilkår for de solo-selvstændige gennem de overenskomster, vi forhandler med arbejdsgiverne. Vi håber, at vi sammen med arbejdsgiverne kan finde gode løsninger på tre fundamentale udfordringer for de solo-selvstændige.

Læs også

EL: Nyt platformsdirektiv skal tvinge Wolt og Uber til at løfte deres ansvar

Debat

For det første mangler solo-selvstændige mangler et økonomisk sikkerhedsnet, hvis de bliver syge. Særligt ved længerevarende alvorlig sygdom står de med et problem.

Det samme gælder ved graviditet. Konstruktionen med solo-selvstændige trækker i retning af et endnu mere kønsopdelt arbejdsmarked. I disse tider med fokus på mere ligestilling – blandt andet med øremærket barsel – så trækker flere solo-selvstændige i den modsatte retning. Det er basale rettigheder, der skal findes en løsning på.

Solo-selvstændige er heller ikke omfattet af arbejdsmarkedspensionsordninger, hvilket er en af grundpillerne i vores pensionssystem. Det betyder, at flere borgere ikke får sparet tilstrækkeligt op til pension, og det kan i sidste ende efterlade en regning til samfundet. De solo-selvstændige risikerer både at sætte sig selv og vores pensionssystem under pres.

CVR-numre kan ikke trylles til CPR-numre

Udfordringerne gælder også arbejdsmiljø og arbejdsskadeforsikringer. Er man tilknyttet en virksomhed som solo-selvstændig har arbejdspladsen, som reglerne er i dag, formelt ikke det lovbaserede arbejdsgiveransvar for arbejdsmiljøet.

Vi vil gerne række ud til arbejdsgiverne. Men handler det bare om at undgå udgifter, besvær og ansvar, så bliver det nok vanskeligt at mødes.
Charlotte Hougaard
Landsformand, Forsikringsforbundet

Her bakker vi op om ændringen af lovgivningen, som regeringen lægger op til med den såkaldte formodningsregel, hvor arbejdsgiveren som udgangspunkt har ansvar for de solo-selvstændiges arbejdsmiljø. Men formodningsregel eller ej, så bør forsikringsselskaberne klart anerkende, at de formelt har ansvaret for arbejdsmiljøet for deres solo-selvstændige.

Vi er i fagbevægelsen åbne for, at der sker en udvikling på arbejdsmarkedet. Det har vi løbende fundet gode løsninger på, lige siden vi kom til verden for 150 år siden. Problemet med de solo-selvstændige handler om, at der er nogle grundlæggende rettigheder, som arbejdsgiveren ikke bare kan trylle væk ved at lave en ny medarbejderkonstruktion med CVR-numre i stedet for CPR-numre.

Vi vil gerne række ud til arbejdsgiverne og sammen se på, hvordan vi kan skabe mere fleksibilitet på gode og rimelige vilkår. Men handler det bare om at undgå udgifter, besvær og ansvar, så bliver det nok vanskeligt at mødes.

Politik har aldrig været vigtigere