Debat

EL: Nyt platformsdirektiv skal tvinge Wolt og Uber til at løfte deres ansvar

Arbejdsmarkedet for falske selvstændige er lige nu et lovløst slaraffenland. Derfor skal et nyt platformsdirektiv have som hovedformål at understrege platformenes arbejdsgiveransvar, skriver medlem af Europa-Parlamentet Nikolaj Villumsen. 

Platformsvirksomhederne er kommet for at blive. Det gør, at vi bliver nødt til at spørge os selv, hvad de nye digitale muligheder skal bruges til, skriver Nikolaj Villumsen.
Platformsvirksomhederne er kommet for at blive. Det gør, at vi bliver nødt til at spørge os selv, hvad de nye digitale muligheder skal bruges til, skriver Nikolaj Villumsen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nikolaj Villumsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Store multinationale digitale platforme forsøger at snyde deres ansattes for basale rettigheder ved at gøre dem til falske selvstændige. Det er forrykt.

Kommissionen kommer snart med deres forslag til et nyt platformsdirektiv. Hvis det skal have nogen reel betydning for de mere end 24 millioner europæere, der er ansatte hos digitale platformsvirksomheder, så skal platformene pålægges deres retmæssige arbejdsgiveransvar. 

Arbejdsmarkedet for falske selvstændige er lige nu et lovløst slaraffenland. Medierne er fyldt med historier om platformsarbejdere, som bliver groft udnyttet. Under coronakrisen har vi samtidig set, hvordan platformsejerne har skovlet milliarder ind, mens deres ansatte har betalt prisen ved ikke at kunne få eksempelvis sygedagpenge, hvis de blev smittet med corona.

Temadebat

Undergraver eller nytænker platformsindustrien den danske model? 

Udgør platformsindustrien et egentligt problem for det danske og europæiske arbejdsmarked, eller om de blot er billedet på en virkelighed, der nytænker begreberne ‘lønmodtager’ og ‘arbejdsgiver’? 

Skal virksomhederne tvinges til at ansætte de platformsmedarbejdere, som de selv betegner som selvstændige partnere, på traditionelle lønmodtagervilkår? Eller er den nye konstruktion udtryk for, at både arbejdsgivere og arbejdstagere efterlyser en fleksibilitet, som fagbevægelsen ikke leverer i dag? 

Er det nødvendigt, at EU griber ind? Og hvordan skal det nye direktiv i så fald se ud? 

De spørgsmål stiller Altinget Arbejdsmarked i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og arbejdsmarkedets aktører vil diskutere, om platformsvirksomhederne undergraver eller nytænker den danske model.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til debatredaktør Martin Mauricio for at aftale nærmere.

Du kan sende din henvendelse til [email protected].

Platformsvirksomheder som Uber og Wolt bruger digitaliseringens røgslør til, at ejerne kan underbetale og forringe sikkerhedsnettet for deres ansatte. For det er nemlig, hvad de er. Ansatte. I sidste uge slog Skattestyrelsen fast, at Wolt-bude er ansatte og har krav på de samme rettigheder som alle andre lønmodtagere.

Det virker nok åbenlyst for de fleste, men hvis vi skal sikre, at platformsvirksomhederne ikke slår alvorlige sprækker i blandt andet den danske arbejdsmarkedsmodel, så er det nu, vi skal sikre platformsarbejdernes rettigheder.

Ellers risikerer vi, at arbejdsmarkedet bliver skævvredet yderligere med et A-arbejdsmarked for dem, der har tryghed og et socialt sikkerhedsnet i deres arbejde, og et B-arbejdsmarked for falske selvstændige uden nævneværdige rettigheder. Det må ikke ske. De nye digitale muligheder må aldrig blive en undskyldning for at fratage ansatte deres basale arbejdstagerrettigheder.

Gammel vin på nye flasker

I 150 år har arbejderbevægelsen kæmpet for retten til dagpenge, pension og kortere arbejdstid. Til overarbejdsbetaling, sygedagpenge og tillæg for fleksibilitet. Til helt grundlæggende rettigheder – også i arbejdslivet.

Et nyt platformsdirektiv skal have som hovedformål at understrege platformenes arbejdsgiveransvar og indføre omvendt bevisbyrde.

Nikolaj Villumsen (EL)
Medlem af Europa-Parlamentet

Arbejdsgiverne har altid forsøgt at presse lønningerne ned og fleksibiliteten op. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Derfor er Wolt og de andre platformsvirksomheders forretningsmodel heller ikke noget nyt. Det er blot endnu et forsøg fra arbejdsgivernes side på, at øge deres egen profit. Prisen får de ansatte lov til at betale.

Platformsvirksomhederne er kommet for at blive. Det gør, at vi bliver nødt til at spørge os selv, hvad de nye digitale muligheder skal bruges til.

Skal vi lade platformsvirksomhederne forringe vilkårene for cykelbude, rengøringsfolk og chauffører? Eller skal vi bruge de digitale muligheder til at sikre grønne løsninger og trygge og gode liv for almindelige mennesker? Jeg synes, svaret er simpelt. EU må sikre, at ingen bliver fattigere eller udnyttet af kyniske arbejdsgivere under sløret af at være falske selvstændige.

Afgørende politisk opgave

Wolt og Uber stritter lige nu voldsomt imod at påtage sig arbejdsgiveransvar. For deres forretningsmodel er bygget op omkring at skulle slippe for det “bøvl”, som der følger ved at have ansatte. På den måde kan de lige nu skovle milliarder ind.

Men de ansatte hos platformsvirksomhederne har langt flere ligheder med lønmodtagere end med selvstændige. Det kan være krav om tøj med virksomhedens logo eller adfærdskodeks som repræsentant for virksomheden, men samtidig er de uden mulighed for selv at sætte prisen på deres ydelse som reelle selvstændige.

Det er derfor en afgørende politisk opgave at placere arbejdsgiveransvaret præcis, hvor det hører hjemme – nemlig hos platformene. Og sikre de ansatte de rettigheder, som de fortjener, og som vi kender fra det organiserede arbejdsmarked.

Læs også

Nyt direktiv skal sikre arbejdstagerrettigheder

Det er flere gange blevet forslået af de digitale platformsvirksomheder selv, at der skal være en tredjekategori på arbejdsmarkedet for platformsarbejdere. Det må selvfølgelig blankt afvises.

I 150 år har vi kæmpet for bedre løn- og arbejdsvilkår. En ny kategori på arbejdsmarkedet vil blot være et tilbageskridt, hvor platformsarbejdere vil ende uden rettighederne som lønmodtager og uden friheden som selvstændige.

Derfor skal et nyt platformsdirektiv også have som hovedformål at understrege platformenes arbejdsgiveransvar og indføre omvendt bevisbyrde, så platforme som Wolt er arbejdsgivere og deres ansatte medarbejdere, indtil det modsatte er bevist. Det skal selvfølgelig ske med respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel. 

Det skal være slut med, at platformsvirksomhederne kan smyge sig uden om deres ansvar og samtidig skumme fløden. Når de ikke selv vil tage hånd om deres ansatte, så må vi pålægge dem deres arbejdsgiveransvar og sikre ordnende vilkår for alle ansatte, uanset om de arbejder for en digital platform eller i et tømrerfirma.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

0:000:00