Forskere: Migrantarbejdere i landbruget mangler systematisk introduktion til sikkerhed og arbejdsmiljø

Astrid Stampe Lovelady og Johanne Korsdal Sørensen
Antropolog, Seges Innovation og faglig leder, Mantra, Aarhus Universitet
Der mangler en systematisk introduktion til sikkerhed og arbejdsmiljø, når nye medarbejdere fra udlandet kommer til Danmark for at arbejde i landbruget.
Det er problematisk, da migranter på danske landbrugsbedrifter kan være særligt udsatte i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø på grund af sprogudfordringer, kulturforskelle og økonomisk pres.
Det kan være svært at sige til, hvis der er noget, man ikke har forstået, hvis man ikke taler godt dansk eller engelsk, og som migrant kan man være nervøs for at være besværlig og miste job, bolig og måske opholdstilladelse.
Migranter i dansk landbrug står altså over for særlige arbejdsmiljø- og sikkerhedsudfordringer, og deres arbejdsgivere og ledere har samtidig kommunikative og ledelsesmæssige udfordringer, der kan påvirke sikkerheden.
Migranter i dansk landbrug står altså over for særlige arbejdsmiljø- og sikkerhedsudfordringer.
Astrid Stampe Lovelady og Johanne Korsdal Sørensen
Antropolog, Seges Innovation og faglig leder, Mantra, Aarhus Universitet
Migrantarbejdere i landbruget
Det er absolut ikke nogen lille gruppe af medarbejdere, det drejer sig om: Fuldtidspersoner med udenlandsk statsborgerskab udgjorde i maj i år 38 procent af det samlede antal fuldtidspersoner, som er beskæftigede i branchegruppen ”landbrug, skovbrug og fiskeri.”
De fleste migranter ansat i landbruget er fra Ukraine og Rumænien. Men siden Ruslands invasion af Ukraine er danske landmænd også begyndt at ansætte praktikanter fra især afrikanske og asiatiske lande som Vietnam, Uganda, Indien og Tanzania.
Vi har netop gennemført et forskningsprojekt om migranters sikkerhed i landbruget med det formål at undersøge sikkerhed, ulykkesrisici og arbejdsmiljø for migranter i dansk landbrug. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Gennem antropologiske studier og interviews har vi afdækket strukturelle og kommunikative barrierer, som både påvirker migranter, deres danske kollegaer og deres arbejdsgivere.
Vi har besøgt mange arbejdspladser i landbruget, observeret og interviewet 67 medarbejdere, herunder flest migranter, men også landmænd/ledere og eksterne aktører som eksempelvis Arbejdstilsynet, arbejdsmarkedets parter, dyrlæger og lokale landbrugskonsulenter.
Klare udfordringer
Det står klart for os, at mange landmænd/ledere i landbruget udfordres af at skulle lede en international arbejdsplads.
Samarbejdet om sikkerhed og arbejdsmiljø bliver blandt andet udfordret på grund af sprogbarrierer, forskellige opfattelser af arbejdspladshierarkier-og relationer, kønsrelationer og potentiel modstand mod at efterleve regler om brug af eksempelvis værnemidler.
Projektet har givet os anledning til udarbejdelse af seks anbefalinger, der kan være med til at styrke sikkerheden på internationale arbejdspladser i landbruget.
Det står klart for os, at mange landmænd/ledere i landbruget udfordres af at skulle lede en international arbejdsplads.
Astrid Stampe Lovelady og Johanne Korsdal Sørensen
Antropolog, Seges Innovation og faglig leder, Mantra, Aarhus Universitet
Øverst på listen står en klar anbefaling om et obligatorisk sikkerhedskursus for alle migranter, der kommer til dansk landbrug. Det kan være med til at sikre, at alle har den nødvendige viden om sikkerhedsreglerne.
Vi skylder de mange mennesker fra hele verden, som kommer for at arbejde i dansk landbrug, at give dem en god start på arbejdet i Danmark. Det indebærer, at de ved, hvordan de arbejder sikkert på bedrifterne.
Og forbedring af migranternes arbejdsmiljø og sikkerhed kommer ikke alene migranterne til gode - det vil forbedre hele arbejdspladsens samarbejde om at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Her er alle vores seks anbefalinger til at styrke sikkerheden for migranter i landbruget:
- Systematisk introduktion til sikkerhed – Et obligatorisk kursus for alle migranter, der kommer til dansk landbrug, kan sikre, at alle har den nødvendige viden om sikkerhedsreglerne.
- Bedre samarbejde på tværs af landbrugets værdikæde – En fælles indsats mellem landbrugets aktører kan forbedre sikkerhedsstandarder.
- Øget synlighed af online værktøjer – Bedre tilgængelighed af arbejdsmiljømateriale via eksempelvis mobilapplikationer.
- Fokus på internationalisering – Med øget rekruttering fra især afrikanske og asiatiske lande som Vietnam og Uganda bør der tages højde for potentielt nye sikkerheds- og arbejdsmiljøudfordringer.
- Involvering af nøglepersoner – Ejerledernes ægtefæller og den yngre generation kan spille en aktiv rolle i forebyggelsesindsatsen.
- Arbejdsmiljø som en del af faglig stolthed – Sikkerhed bør indlejres i landbrugets transformation mod øget bæredygtighed.
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- Debattør: Djøf pisser på sine minoritetsmedlemmer, når fagforeningen nægter at tage stilling
- Forsker: Overvågning af arbejdslivet er blevet et vilkår, som ingen af dine chefer kan gøre noget ved
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- En ny Vejlegården-konflikt? 3F indleder blokade af industrivirksomhed på kristelig overenskomst





















