HK-formand: Drop eksperimenterne og få sikret den danske models fremtid

DEBAT: Den danske model sikrer dynamik og tryghed for mange, men politikerne skal holde op med at undergrave modellens fundament, skriver formanden for HK/Privat.

Af Simon Tøgern
Formand, HK/Privat

Det er altid en god idé at overveje, om man griber fremtiden rigtigt an.

Men som formand for medlemmer på det private arbejdsmarked, der stemte altovervældende ja ved vores seneste overenskomstforhandlinger i 2017, kan jeg godt få lyst til at spørge:

Hvorfor er det egentlig, at vi overhovedet diskuterer, om den danske model er fremtidssikret?

Den ene årsag er de offentlige overenskomstforhandlinger. Dem skal jeg som formand for udelukkende privatansatte ikke kloge mig på.

Der er heldigvis gode kolleger fra de offentlige forhandlinger med i panelet her, så der vil jeg anbefale at læse deres indlæg.

Men på det private område oplever vi ikke, at den danske model er asymmetrisk. Både arbejdsgivere og arbejdstagere vinder ved at blive enige og taber ved at være i konflikt.

Mindsteløn vil ikke forhindre Padborgsag
Den anden årsag er, at landets statsminister har lanceret idéen om en lovfastsat mindsteløn på baggrund af en forfærdelig sag om social dumping i Padborg.

Og ja, EU's indre marked med fri bevægelighed for kapital, serviceydelser, varer og arbejdskraft sætter de enkelte landes nationalregulering under pres, herunder vores danske overenskomstsystem.

Men de udfordringer, som den danske model rent faktisk står over for, klares ikke med et fingerknips.

En statsligt fastsat mindsteløn havde ikke forhindret en Padborgsag. Sagen drejede sig om en mere end almindeligt brutal og grådig arbejdsgiver, som overtrådte en lang liste af statsligt fastsatte regler og bestemmelser.

Mangel på politisk opbakning truer
Til gengæld er det vigtigt at slå fast, at den danske model kun overlever, hvis man ønsker, at den skal overleve.

"Man" skal her forstået som arbejdsgivere, lønmodtagere og Folketinget. En model, der bygger på stærke parter, der med fast hånd håndhæver de aftaler, som de sammen forhandler på plads.

Og på at modellen bliver understøttet og ikke undergravet af Folketinget.

Desværre er det netop manglende opbakning fra politisk side, der lige nu udgør de største trusler for den danske model.

For modellen bygger ikke kun på, at arbejdsmarkedets parter forhandler vilkårene med hinanden. Det er mindst lige så vigtigt, at vi bevarer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet gennem et stærkt sikkerhedsnet, når folk mister deres job.

Men danske politikeres beskæringer af dagpengesystemet (kortere dagpengeperiode, skrappere optjeningskrav og fortsat ringere kompensationsgrad) svækker såvel securityen som fleksibiliteten.

Tidligere udgjorde dagpengeniveauet reelt en minimumsløn. Ingen arbejdede (hvidt) for mindre end dagpengene.

Men i takt med at flere og flere falder ud af dagpengesystemerne, ændrer det forhold sig også.

Modellen skal gives blodtilførsel
Samtidig er det vigtigt at understrege, at arbejdsmarkedets parter er nødt til at være stærke for at kunne forhandle med hinanden.

Det er derfor, at vi giver skattefradrag til folk, når de er medlem af en fagforening.

Fordi vi gerne vil understøtte, at de er medlem af en organisation, som er med til at regulere vilkårene på arbejdsmarkedet.

I det lys er det svært at forstå, at politikerne samtidig støtter et delvist skattefinansieret skruebrækkeri i form af skattefradrag for abonnement på forskellige kommercielle (og en enkelt indremissionsk) retshjælpsforsikringer.

Dermed understøtter de tendensen til en lavere organiseringsgrad, der på sigt svækker overenskomstdækningen og dermed også hele forhandlingsmodellens evne til at regulere arbejdsmarkedet.

Så hvis nogle politikerne kigger på den danske model og synes, at den ser lidt bleg ud, så kunne det jo være, fordi de selv har åreladet den gennem flere årtier.

Den nærliggende løsning er at stoppe blødningen og give modellen en blodtilførsel. Ikke at overveje at skifte den ud.

Modellen er dynamisk
For en af de bedste argumenter for at holde fast i den danske model er, at den faktisk er enormt dynamisk.

Arbejdsdelingen mellem staten/Folketinget og overenskomstparterne har aldrig været statisk, men under løbende tilpasning.

Oprindeligt var pension alene noget, som Folketinget beskæftigede sig med. Men først blev temaet en del af de offentligt ansattes overenskomster og fra 1990'erne også for de privat ansatte.

Før var ferie noget, der hørte til i den af Folketinget vedtagne ferielov. Det er sidenhen blev suppleret af de i overenskomsterne fastsatte feriefridage – den sjette ferieuge.

Nyt er det også, at efter- og videreuddannelse er noget, som man er berettiget til i kraft af ens overenskomst, og som et langt stykke ad vejen også er finansieret af midler fremskaffet via overenskomsterne.

Nej tak til politiske luner
Til gengæld kan danske lønmodtagere kun se til med en vis bæven, når folketingspolitikere nærmer sig arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål.

Tag for eksempel halveringen af dagpengeperioden, som skete på foranledning af Dansk Folkeparti og blev forklaret af Pia Kjærsgaard med en henkastet bemærkning om, at dansk fagbevægelse trængte til "en lærestreg".

Den slags ideologisk og krigerisk hovsapolitik står i skærende kontrast til den måde, som dansk fagbevægelse og de modstående arbejdsgiverorganisationer møjsommeligt gnaver sig igennem små og store udfordringer.

Men det er også vigtigt at slå fast, at vi ikke bare skal holde fast i modellen, bare fordi den allerede er der, eller fordi den er "vores", eller fordi den er "dansk".

Vi skal holde fast i modellen, fordi den virker i forhold til at sikre et dynamisk, rimeligt trygt og konfliktfrit arbejdsmarked.

Det er svært at undervurdere den betydning, som det har, at væsentlige samfundsforhold reguleres af ansvarlige, demokratiske og ikkestatslige aktører. Det betyder, at mange deles om ansvaret.

Det er for eksempel svært at se for sig, at en idé som kompetencefondene blive udviklet og implementeret på det franske eller engelske arbejdsmarked.

For her er der ingen, der tager ansvar.

Forrige artikel V-borgmester: Nye Borgerliges kritik af jobcentre er virkelighedsfornægtelse V-borgmester: Nye Borgerliges kritik af jobcentre er virkelighedsfornægtelse Næste artikel S: Regeringens hemmeligholdelse af rapport er en bananrepublik værdig S: Regeringens hemmeligholdelse af rapport er en bananrepublik værdig
S lover flere penge til social dumping, men størstedelen er genbrug

S lover flere penge til social dumping, men størstedelen er genbrug

GENBRUG: Socialdemokratiet vil afsætte en kvart milliard årligt til styrket indsats mod social dumping og illegal arbejdskraft. De fleste af pengene stammer dog fra arbejdsmiljøreformen, som et bredt flertal aftalte i april. Gammel vin på nye flasker, siger Venstre.