KL: Virksomhederne skal være bedre medspillere på jobmarkedet

Af Jacob Bundsgaard (S)
Formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg
Da statsministeren i sin nytårstale proklamerede, at både nye og ”gamle” flygtninge og indvandrere i højere grad skal ud på arbejdsmarkedet, slog hun hovedet på sømmet i forhold til en meget aktuel og omfangsrig problemstilling.
Tallene taler for sig selv. I anden halvdel af 2014 var næsten 100.000 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse. Og hvis vi sammenligner danskeres beskæftigelse med indvandrere og efterkommeres, så er der en forskel på 26 procent, idet under 50 procent af indvandrere og efterkommere i alderen 16-64 år er i beskæftigelse, mens tallet for øvrige danskere er tæt på 75 procent.
Der skal gøres noget
Så jeg tror, at alle er enige med statsministeren i, at der skal gøres noget. Men hvordan er det, vi får vendt udviklingen, så både nye og ”gamle” flygtninge og indvandrere i højere grad kommer ud og bliver en del af arbejdsmarkedet og samfundet i stedet for at være parkeret på passiv forsørgelse?
Mød denne måneds debatpanel her.
Socialdebatten på Altinget: social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til tyson@altinget.dk.
Regeringens nedsatte Carsten Koch-udvalg peger i sin nylig offentliggjorte rapport på, at en mere fleksibel og virksomhedsrettet indsats er helt afgørende for, at det skal lykkes at få nyankommne flygtninge og familiesammenførte hurtigere ud på arbejdsmarkedet.
Udvalgets anbefaling ligger helt i tråd med den forståelse, som KL i januar indgik med regeringen, der bl.a. går på, at vi hurtigere end i dag skal have vurderet flygtningenes kvalifikationer og kompetencer. Det vil være en stor fordel for kommunerne, som hurtigere kan få gang i en beskæftigelsesindsats. Og det vil ikke mindst være en stor fordel for de mennesker, som det vedrører.
Virksomhederne skal derfor blive bedre til at se på de kompetencer, som flygtninge og indvandrere har med sig.
Jacob Bundsgaard (S)
Formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg
Det er afgørende, at virksomhederne aktivt spiller med på den dagsorden, så det kan lykkes kommunerne at løfte denne store opgave. Den helt store udfordring er at få virksomhederne til at stille praktikpladser og ”træningsbaner” til rådighed. Som det er i dag, kommer ikke-vestlige indvandrere sjældnere end danskere i de virksomhedsrettede tilbud som praktik, løntilskud og nyttejob, viser en ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet.
Virksomhederne skal derfor blive bedre til at se på de kompetencer, som flygtninge og indvandrere har med sig. Og det er i den sammenhæng vigtigt, at praktikforløb har et kompetenceafklarende eller opkvalificerende aspekt, der bidrager til både et fagligt, sprogligt og personligt løft.
Vejen til job tager tid
Vejle er et godt eksempel på samarbejde mellem kommune og virksomheder om en tidlig brancherettet indsats. Vejle Kommune har udviklet nogle såkaldte branchepakker, der er med til at give integrationsindsatsen et klart beskæftigelsesfagligt fokus.
Konkret tilbydes flygtninge og indvandrere et forløb, hvor borgernes ressourcer først afdækkes, og hvor borgeren herefter får lov at "snuse" til et virksomhedsforløb, der består af et kort praktikophold på en virksomhed, hvor borgerens valg af branche "virkelighedstestes". Og i løbet af tre virksomhedsforløb trænes forskellige kompetencer inden for bl.a. faglighed, sprog, personlighed samt tekniske kvalifikationer. Alt sammen skal det styrke borgernes muligheder for ordinær beskæftigelse.
Når alt dette er sagt, er det nødvendigt at indse, at integrationsindsatsen ikke lykkes med et enkelt greb. Flygtninge bringer masser af kompetencer med sig, men de er udviklet i en anden kontekst end den danske, og for mange vil vejen til job tage tid.
Mange er desuden mærket af de voldsomme begivenheder, de har været udsat for inden flugten. Derfor er der meget andet, der skal falde på plads, når man kommer til et nyt samfund, og det gælder for hele familien. Derfor er det nødvendigt, at vi arbejder på flere fronter. Det gælder både den indsats, der er målrettet arbejde, og den indsats, der handler om hele familiens trivsel. Med andre ord: En helhedsorienteret og tværgående indsats.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Trods storstilet reform venter danskere stadig årevis på erstatning for arbejdsskader. Nu sætter Rigsrevisionen AES under lup
























