
Mia Manghezi bliver ny direktør i Københavns Ejendomme, hvor hun får ansvar for cirka 3.500 bygninger og godt 1.900 medarbejdere.
Det skriver hun på LinkedIn.
Den nye direktør skal blandt andet arbejde for driften af hovedstadens kommunale bygninger.
"Vi er i en spændende branche på et spændende og vigtigt tidspunkt, hvor vi skal lære at gøre ting anderledes og tænke nyt. Det gælder når vi udvikler by og også når vi drifter den," skriver hun.
Mia Manghezi kommer direkte fra stillingen som projektudvikler hos PensionDanmark, hvor hun har været ansat i otte år.
Hun er desuden forperson for Social- og Boligstyrelsens Koordineringsudvalg for Bæredygtigt Byggeri, ligesom hun er forperson for fagudvalg for investorer og bygherrer i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Den nye direktør tiltræder hos Københavns Ejendomme 1. juni.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU




























