Kommuner vs. a-kasser

Det er let at skifte a-kasse, og med et resultatstyret system vil man kunne vælge at melde sig ind i den a-kasse, som har størst succes med at hjælpe sine medlemmer i varig beskæftigelse. Dette forekommer umiddelbart mere realistisk end at skulle flytte til den kommune, som har det bedste jobcenter.

Karsten Mølgaard Jensen
Direktør i ASE

Af Karsten Mølgaard Jensen,
direktør i ASE

Jørgen Borre Larsen fra Jobrådgivernes Brancheforening mener, at der mangler gode argumenter for, hvorfor beskæftigelsesansvaret ligger bedre hos a-kassen end kommunen. Han peger på særligt to forhold. Det ene er, at a-kasserne er faglige, og det andet er, at vi mangler økonomiske incitamenter til at få ledige i job.

Jeg forstår, hvis nogle finder det forudsigeligt, at vi som a-kasse nu også blander os i debatten. Ikke desto mindre er der en række af Jørgen Borre Larsens argumenter, jeg ikke mener, bør stå uimodsagte.

Snævre a-kasser hører fortiden til
Det er rigtigt, at mange a-kasser er faglige, men reelt hører de snævert faglige a-kasser fortiden til. Alene de erklærede tværfaglige a-kasser - heriblandt ASE - har op mod en halv million medlemmer.
Hertil kommer, at store, traditionelt faglige a-kasser som Faglig Fælles Akasse og HK/Danmark i praksis optager medlemmer, som uddannelses- og erhvervsmæssigt har meget forskellige baggrunde.

Tværfagligheden er naturligvis stærkest i kasser som ASE, Krifa, DLA og Min A-kasse, men fakta er altså, at en meget stor del af de forsikrede ledige har udstrakte muligheder for at blive vejledt på tværs af faglige skel hos deres a-kasse.

Økonomisk incitament er ikke stærkt argument
De økonomiske incitamenter må vi medgive, at kommunerne er alene om have som gulerod/pisk.
Ser man på, hvilke former for aktiviteter, refusionsmodellerne har medført de sidste år, forekommer det dog ikke som noget stærkt argument for at placere beskæftigelsesindsatsen i kommunen. Historierne om ledige, som er blevet placeret - og malplaceret - i uvirksomme beskæftigelsesprojekter, har været talrige.

Hvis de økonomiske incitamenter skal bruges i argumentationen, må det bakkes op af helt nye bud på, hvilke positive resultater, det kan medføre. Indtil videre fristes man til at sige, at de økonomiske incitamenter snarere har været en del af problemet end en del af løsningen, og Jørgen Borre Larsen bringer ikke afgørende nyt på banen i forhold til at løse problemet.

Kommunerne er for små og adskilte
Direktøren for Jobrådgiverne anfører desuden, at kommunerne vil sikre en holistisk tilgang til beskæftigelsesindsatsen. Her går han i mine øjne også galt i byen. Kommunerne er geografisk og demografisk adskilte enheder, som for en meget stor del af arbejdsstyrkens vedkommende er alt for små til at kunne yde den relevante hjælp.

Tag en kommune som Allerød, hvor et meget stort antal medarbejdere pendler. Hvis de mister jobbet, er det ikke en kommunal indsats, de har behov for. Allerød Kommune - som på mange måder er progressive på beskæftigelsesområdet - har ganske vist indgået samarbejde med Rudersdal Kommune, men hvad hjælper det, når halvdelen af borgerne arbejder enten i København eller Bagsværd?

Mål på resultater frem for processer
Jørgen Borre Larsen argumenterer til slut for, at kommunerne vil sikre en indsats, hvor det kun er resultatet, der tæller. Et rigtigt argument, men også et argument, som ikke synes at pege specielt i retning mod kommunerne.
ASE har i flere år argumenteret for, at man bør måle beskæftigelsessystemet på resultater frem for på processer. Vi har sammenlignet det nuværende system med en situation, hvor man fandt vinderen af en fodboldkamp ud fra, hvor mange afleveringer der blev lavet, frem for på hvor mange mål der blev scoret.

Får a-kasserne mulighed for det, vil det skabe netop den konkurrence, Jørgen Borre Larsen efterspørger. Det er let at skifte a-kasse, og med et resultatstyret system vil man kunne vælge at melde sig ind i den a-kasse, som har størst succes med at hjælpe sine medlemmer i varig beskæftigelse. Dette forekommer umiddelbart mere realistisk end at skulle flytte til den kommune, som har det bedste jobcenter.

De ledige peger på a-kassen
En part, som ofte bliver overset i disse debatter, er de ledige selv. Alle parter - inklusive os i ASE - påberåber os at ville agere til gavn for de ledige. I den forbindelse har vi over flere omgange, senest i september i år, spurgt 700 ledige, som alle har været igennem systemet og er kommet ud i job igen, hvor de helst ser beskæftigelsesindsatsen placeret. Her peger 43 procent på a-kassen, mens 14 procent peger på anden aktør og 15 procent på jobcenteret.