Kooperationen: Fleksjob på få timer hæmmer de socialøkonomiske virksomheder

Evalueringerne af fleksjobreformen fra 2013 viser, at mange flere i dag deltager på arbejdsmarkedet i et fleksjob, fremfor at være i varig passiv forsørgelse på førtidspension. Samtidig er 85 procent af de fleksjobvisiterede borgere enten ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med at være blevet bevilget et fleksjob.

På trods af de gode takter står næsten 20 procent af de godt og vel 80.000 borgere, som i dag er en del af fleksjobordningen, dog fortsat uden arbejde. Dermed er ledigheden for fleksjobvisiterede borgere væsentligt højere end for andre ledige grupper - og tallet synes ikke at flytte sig.

”Fleksjobs hænger ikke på træerne”, skrev FOA for nylig i et debatindlæg på Altinget, og det må man desværre konstatere passer. I skrivende stund er blot 48 ud af 22.846 jobopslag på jobnet.dk fleksjobs. Men hvordan finder man så et fleksjob? Jo, det kræver typisk en vedholdende opsøgende indsats fra borgeren selv og ofte med hjælp fra jobcenteret eller andre aktører.

Det bør derfor være en central målsætning for reformarbejdet at gøre noget ved dette problem ved at skabe de manglende jobs til de tusindvis af fleksjobvisiterede borgere, der ikke har et i dag. Men, og det er et vigtigt men, det skal være ordentlige, langsigtede jobs, hvor der tages særligt hånd om borgernes særlig behov, hvor de indgår i et meningsfuldt arbejdsfællesskab, og hvor de får bedst mulige forhold for at kunne udvikle deres arbejdsevne i en positiv retning.

Upåagtet at små fleksjob kan give fantastisk god mening for såvel borger som den daglige drift, så svarer blot 4 ud af 10 virksomheder, at økonomien hænger sammen, når de ansætter personer i fleksjob på 10 timer eller mindre.

Susanne Westhausen
Adm. direktør, Kooperationen

Virksomheder skaber social værdi
Der findes landet over en række socialøkonomiske virksomheder, der netop specialiserer sig i at skabe rummelige arbejdsmuligheder for personer med nedsat arbejdsevne.

Det skaber stor værdi for borgere, der får adgang til et fleksjob, hvor rammer og arbejdsopgaver er tilrettelagt i henhold til deres særlige skånebehov og begrænsede arbejdstid. Herudover skaber det også stor samfundsmæssig værdi, da virksomhederne sikrer et fast udbud af ansættelsesmuligheder for fleksjobbere, uden at der kræves en omkostningstung, opsøgende jobcenterindsats.

Fleksjobs kan give mening og værdi i alle typer og størrelser af virksomheder. Men vi må også indse, at der kan være udfordringer forbundet med at være ansat på særlige vilkår og nogle gange i meget få timer.

Her kan de specialiserede socialøkonomiske virksomheder tilbyde noget særligt. Selvom der er tale om få timer, bliver borgeren en del af et arbejdsfællesskabet, og der er ekspertise og erfaring i virksomheden til at tage hånd om særlige behov og til at tilrettelægge arbejdet derefter.

LÆS OGSÅ: Dansk Erhverv: Serviceeftersyn skal bringe fleksjobsystemet tilbage på sporet

Nyt administrationsbidrag kan lette presset
At have mange ansatte til mange, mindre arbejdsopgaver medfører en hel del administrativt arbejde. Der skal laves flere lønsedler, afholdes flere MUS-samtaler og planlægges flere ferier. Hertil kommer arbejdsudstyr, forsikring og andre udgifter, der ikke nødvendigvis bliver forholdsmæssigt mindre, når timetallet reduceres.

Vi foreslår, at der i reformarbejdet kigges på, om det er muligt at styrke økonomien i de små fleksjobs for de virksomheder, der virkelig løfter og tager ansvar.

Susanne Westhausen
Adm. direktør, Kooperationen

Det er her, at vi kommer til elefanten i rummet, som meget få taler om. For upåagtet at små fleksjob kan give fantastisk god mening for såvel borger som den daglige drift, så svarer blot 4 ud af 10 virksomheder, at økonomien hænger sammen, når de ansætter personer i fleksjob på 10 timer eller mindre.

Disse ansættelser må derfor antages primært at være motiveret af samfundssind. Når vi ved, at cirka 30 procent af alle fleksjobs er på 6-10 timer, og yderligere cirka 30 procent er på 1-5 timer, må vi spørge os selv, om dette er holdbart på langt sigt. For mens vi alle kan blive enige om, at samfundssind er godt, så er det usikkert, om det er tilstrækkeligt til at sikre et langsigtet og stabilt udbud af gode fleksjobs.

Derfor foreslår vi, at der i reformarbejdet kigges på, om det er muligt at styrke økonomien i de små fleksjobs for de virksomheder, der virkelig løfter og tager ansvar. Eksempelvis ved at indføre et administrationsbidrag til virksomheder, der har mere end eksempelvis to medarbejdere ansat i små fleksjobs.