Dansk Erhverv: Serviceeftersyn skal bringe fleksjobsystemet tilbage på sporet

Grundideen med fleksjobordningen var at aflaste førtidspensionssystemet og samtidig give mennesker med en varig nedsat arbejdsevne mulighed for at opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet i det omfang, det kan lade sig gøre.

Det var og er gode tanker, men efter mere end to årtier med en uafbrudt kraftig tilgang er der i den grad brug for et serviceeftersyn af ordningen.

På 20 år antallet af personer i fleksjob mere end 11-doblet fra godt 8.400 personer i 2000 til i størrelsesorden 100.000 i 2020. På samme tid har antallet af førtidspensionister ikke ændret sig nævneværdigt, hvis ressourceforløb tælles med.

Endelig er det kun i størrelsesorden hver sjette i fleksjob, som formår at løfte arbejdstiden. Det viser en undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterring (STAR). Udviklingen er dyr for samfundet og den bidrager til at øge presset på den resterende del i den erhvervsaktive aldersgruppe.

Fleksjobbere sættes i urimelige dilemmaer
Givetvis har mange i et fleksjob helbredsmæssige problemer, der gør, at en optrapning i timetallet og en tilbagevenden til et ustøttet arbejdsliv ikke er inden for rækkevidde. Men skulle der alligevel være nogen, så understøtter fleksjobsystemet ikke disse i hverken at gå op i arbejdstid eller at vende tilbage til et ustøttet job.

Gevinsten ved at øge timetallet fra 11 til 18 timer i et fleksjob for en person, der tjener 150 kroner i timen, svarer eksempelvis til 109 kroner per måned. Og skulle muligheden for at vende tilbage til ordinær beskæftigelse opstå på et tidspunkt, så ville timelønnen med samme udgangspunkt blive reduceret til en fjerdedel.

En mand med et fleksjob kontaktede mig på et tidspunkt med netop det dilemma. Han havde fået det bedre og ville gerne op i tid, men var blevet advaret af sin socialrådgiver om, at det kunne betyde, at han mistede sin ydelse.

Vejet op imod risikoen for et tilbagefald var hans konklusion derfor, at det sikreste var at fortsætte på det lave timetal. Det er et kæmpe problem ved fleksjobordningen, at der hverken er tænkt en attraktiv overhalingsbane eller gode afkørselsmuligheder ind i systemet.

LÆS OGSÅ: Venstre: Forhandlinger om nyt fleksjobsystem er en politisk hastesag

Det er et kæmpe problem, at der hverken er tænkt en attraktiv overhalingsbane eller gode afkørselsmuligheder ind i systemet.

Peter Halkjær
Arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv

Kommunale visitationsproblemer
Et andet meget vigtigt opmærksomhedspunkt er, om kvaliteten i visitationen til ordningen er af tilstrækkelig høj og ensartet kvalitet.

Ankestyrelsens kortlægninger af kommunernes praksis ved visitation til fleksjob peger umiddelbart i retning af, at der har været udbredte problemer i forbindelse med visitationen og i den seneste kortlægning, at der tilsyneladende er blevet rettet op på en del af disse problemer.

Eftersom de to undersøgelser umiddelbart har forskellig sigte og er baseret på stikprøver, som kommunerne har haft indflydelse på, udelukker den seneste af undersøgelserne dog ikke, at der fortsat er problemer med visitationspraksis. Aktuelle tal for fordelingen af fleksjobvisiterede på tværs af kommunegrænserne peger desværre i den retning, for i kommuner, hvor flest har fået tilkendt et fleksjob, er der seks gange så mange visiterede som i de kommuner, hvor færrest har fået tilkendt et fleksjob.

Mønsteret ville give mening, hvis kommuner med mange i fleksjob til gengæld havde færre på førtidspension. Det er dog ikke tilfældet. Faktisk forholder det sig omvendt.

Der er mere end god grund til at få gentaget undersøgelsen af i hvilket omfang, kommunerne er grundige nok i deres sagsbehandling af ansøgningerne til fleksjob.

Peter Halkjær
Arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv

Behov for ny undersøgelse
Der findes givet andre forklaringer, herunder flyttemønstre, men eftersom hovedparten af dem, der får tilkendt et fleksjob lever i et parforhold, herunder mange med børn, så rækker flyttemønstre næppe til at forklare det store spænd i koncentrationen af borgere i fleksjobordningen.

På samme måde er hverken forskelle i aldersfordelinger og erhvervsstrukturer på tværs af kommunerne store nok til at forklare det store spænd i koncentrationen af fleksjobvisiterede.

Dermed er der mere end god grund til at få gentaget undersøgelsen af i hvilket omfang, kommunerne er grundige nok i deres sagsbehandling af ansøgningerne til fleksjob. Skulle det vise sig, at der er omfattende problemer med håndteringen af ansøgninger om fleksjob, så bør den administrative opgave lægges et andet sted, ligesom der bør ske en revurdering af, om alle, der aktuelt er i fleksjobordningen på et styrket visitationsgrundlag, lever op til betingelserne for at berettiget til et fleksjob.

Det ville i forlængelse heraf også give mening at overveje, om ikke det ville være rimeligt, at man højest kunne blive visiteret til et fleksjob for tre år ad gangen i de tilfælde, hvor der potentielt er udsigt til en bedring af helbredstilstanden over tid.