Krifa-formand til 3F: Lad os finde fællesmængder frem for at pege fingre

3F’s Tina Christensen påstår i et debatindlæg på Altinget, at vi i Krifa er både kyniske og mangler forståelse for tidlig tilbagetrækning.
Jeg har svært ved at se, hvordan det er kynisk at arbejde for, at alle danske lønmodtagere oplever god arbejdslyst. Jeg har også svært ved at se, at det er mangel på forståelse, når jeg siger, at syge, nedslidte danskere naturligvis skal have mulighed for en værdig tilbagetrækning og trække stikket før folkepensionsalderen.
Det skal bare ikke ske med Arne-pensionen, som er en usolidarisk model, der tilgodeser nogle faggrupper på bekostning af andre, og som handler om antal år på arbejdsmarkedet og ikke, hvorvidt man er nedslidt.
Pengene er ikke ubegrænsede. Og de kan kun bruges én gang. Med Arne-pensionen udhuler man seniorpensionen og gør det sværere for syge danskere at få en værdig tilbagetrækning for, at raske kan gå på tidlig pension.
For 3F handler det åbenlyst om, at nogle lønmodtagere skal fritages for arbejde, mens andre må knokle for fællesskabet indtil den ordinære pensionsalder. Det kan man næppe kalde solidarisk. Krifas mål er, at alle danskere skal trives, når de går på arbejde. Vi ser grundlæggende anderledes på tilværelsen, end hvad 3F giver udtryk for.
Gå ikke efter manden, men bolden
Tina Christensens ordvalg i hendes beskrivelse af mig, som en ”syns- og hørehæmmet elefant i en glasbutik” kan jeg kun ryste på hovedet ad.
God arbejdslyst er ikke bare et markedsføringsbudskab, som 3F's Tina Christensen proklamerer; danskernes trivsel har stået øverst på Krifas dagsorden i mange år.
Jane Heitmann
Formand, Krifa
Jeg sad ironisk nok på øjenafdelingen på Glostrup Hospital, da jeg læste 3F’s indlæg og spærrede selvsagt øjnene op, mens jeg kiggede rundt på de mange patienter i det store venteværelse, der alle sad og ventede på at modtage specialiseret behandling – mig selv inklusive.
For hvor er det lavt at stigmatisere en sårbar gruppe borgere og pege fingre. Kan det virkelig passe, at det er sådan, 3F ser på mennesker med handicap?
Trivsel giver flere hænder
Danskerne bruger størstedelen af deres vågne timer på arbejdet, og det er essentielt, at vi trives på jobbet, hvis vi skal holde til et langt arbejdsliv. Krifas fokus er at sikre højere trivsel blandt danskerne – både i begyndelsen, midtvejs og i slutningen af arbejdslivet.
God arbejdslyst er ikke bare et markedsføringsbudskab, som Tina Christensen proklamerer; danskernes trivsel har stået øverst på Krifas dagsorden i mange år, og vi mener det i sådan en grad, at vi forsker i danskernes arbejdslyst og deler gratis ud af vores viden. Forskning viser, at medarbejdere med høj arbejdslyst ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet 4,6 år senere end dem med lav arbejdslyst.
I stedet for at lede efter veje til hvordan vi hurtigst muligt kan forlade arbejdsmarkedet – skulle vi så ikke hellere se på, hvordan vi skaber et arbejdsmarked, som flere kan holde til hele arbejdslivet? Den dialog vil jeg gerne have med de aktører, som gerne vil finde fællesmængder frem for at pege fingre.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner
- Velfærdsturismens spøgelse er genopstået trods et årti med modstand fra Danmark
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024

























