Krifa-formand til 3F: Lad os finde fællesmængder frem for at pege fingre

Pengene er ikke ubegrænsede. Og de kan kun bruges én gang. Med Arne-pensionen udhuler man seniorpensionen og gør det sværere for syge danskere at få en værdig tilbagetrækning for, at raske kan gå på tidlig pension.

For 3F handler det åbenlyst om, at nogle lønmodtagere skal fritages for arbejde, mens andre må knokle for fællesskabet indtil den ordinære pensionsalder. Det kan man næppe kalde solidarisk. Krifas mål er, at alle danskere skal trives, når de går på arbejde. Vi ser grundlæggende anderledes på tilværelsen, end hvad 3F giver udtryk for.

Gå ikke efter manden, men bolden
Tina Christensens ordvalg i hendes beskrivelse af mig, som en ”syns- og hørehæmmet elefant i en glasbutik” kan jeg kun ryste på hovedet ad.

God arbejdslyst er ikke bare et markedsføringsbudskab, som 3F's Tina Christensen proklamerer; danskernes trivsel har stået øverst på Krifas dagsorden i mange år.

Jane Heitmann
Formand, Krifa

Jeg sad ironisk nok på øjenafdelingen på Glostrup Hospital, da jeg læste 3F’s indlæg og spærrede selvsagt øjnene op, mens jeg kiggede rundt på de mange patienter i det store venteværelse, der alle sad og ventede på at modtage specialiseret behandling – mig selv inklusive.

For hvor er det lavt at stigmatisere en sårbar gruppe borgere og pege fingre. Kan det virkelig passe, at det er sådan, 3F ser på mennesker med handicap?

Trivsel giver flere hænder
Danskerne bruger størstedelen af deres vågne timer på arbejdet, og det er essentielt, at vi trives på jobbet, hvis vi skal holde til et langt arbejdsliv. Krifas fokus er at sikre højere trivsel blandt danskerne – både i begyndelsen, midtvejs og i slutningen af arbejdslivet.

God arbejdslyst er ikke bare et markedsføringsbudskab, som Tina Christensen proklamerer; danskernes trivsel har stået øverst på Krifas dagsorden i mange år, og vi mener det i sådan en grad, at vi forsker i danskernes arbejdslyst og deler gratis ud af vores viden. Forskning viser, at medarbejdere med høj arbejdslyst ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet 4,6 år senere end dem med lav arbejdslyst.

I stedet for at lede efter veje til hvordan vi hurtigst muligt kan forlade arbejdsmarkedet – skulle vi så ikke hellere se på, hvordan vi skaber et arbejdsmarked, som flere kan holde til hele arbejdslivet? Den dialog vil jeg gerne have med de aktører, som gerne vil finde fællesmængder frem for at pege fingre.