Debat

Læg ideologien på hylden, DA!

DEBAT: Dansk Arbejdsgiverforening afsporer debatten ved at komme med skiftende udmeldinger baseret på en underliggende ideologisk dagsorden, mener Torben Poulsen, leder af Dansk Metals a-kasse.
David Vestergaard Eriksen

Universitetspraktikant fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Researcher på Altinget | Christiansborg, Altinget | Arbejdsmarked samt Altinget | By & Bolig.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Poulsen
Leder af Dansk Metals a-kasse

Det kan være svært at blive klog på, hvad Dansk Arbejdsgiverforening mener om jobcentrene.

I sommer sagde DA-direktøren: "Jobcentrene kan ikke levere den arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger. Mange virksomheder oplever jobcentrene som uvæsentlige, når det gælder om at skaffe medarbejdere" (Ugebrevet A4, 14/6). Men i denne uge udsendte DA en såkaldt "undersøgelse", der konkluderer det stik modsatte, nemlig at jobcentrene kender virksomhedernes behov bedst. 

DA's eget nyhedsbrev, Agenda, har spurgt cheferne for de kommunale jobcentre, hvem der har bedst kendskab til de lokale virksomheder og jobmulighederne, og naturligvis svarer jobcentercheferne, at de selv er bedre end a-kasserne. Ingen kan vel være overrasket over det svar!

Fakta
BLAND DIG!
Deltag i debatten og send dit indlæg til redaktør af Altinget | Arbejdsmarked Jørgen Skadhede på [email protected]

Men hvorfor har DA fuldstændig skiftet holdning hen over sommeren? Hvad er der sket i de kommunale jobcentre, så de pludselig er gået fra at være det afgørende problem i beskæftigelsespolitikken til at være arbejdsgiverforeningens kæledægge?

Gold ideologi
De fleste vil nok være enige med mig i, at der næppe er sket de store revolutioner i jobcentrene. Nej, årsagen til DA's kovending er næppe fakta endsige tendentiøse undersøgelser, men derimod gold ideologi.

Årsagen til DA's kovending er næppe fakta endsige tendentiøse undersøgelser, men derimod gold ideologi.

Torben Poulsen
Leder af Dansk Metals A-kasse

DA er så forhippede på, at de faglige a-kasser ikke må få en rolle at spille i den kommende reform af beskæftigelsespolitikken, at de er villige til at acceptere jobcentre, selvom de – som DA ganske rigtigt sagde i sommer – er "uvæsentlige" for virksomhederne, og "ikke kan levere den arbejdskraft, virksomhederne efterspørger.

På det seneste har flere politiske partier fået øjnene op for, at a-kassernes jobformidling med stor fordel kan inddrages aktivt i arbejdsmarkedspolitikken, og det med god grund. I Dansk Metal modtager vi dagligt henvendelser fra virksomheder – DA's egne medlemmer – der har brug for nye medarbejdere. Og vi har i år hjulpet mere end 1.500 gange.

Tendentiøse og absurde undersøgelser
Denne slags fakta benægter DA og prøver i stedet at påvirke politikerne til at træffe forkerte beslutninger på baggrund af tendentiøse og absurde undersøgelser.

Må jeg ikke i stedet opfordre DA til at lægge ideologien på hylden og begynde at varetage virksomhedernes interesser. Hverken samfundet, de ledige eller virksomhederne kan være tjent med et beskæftigelsessystem, der ikke fungerer – men de kan være endnu mindre tjent med, at ideologiske rygmarvsreaktioner fra arbejdsgiverne forhindrer, at flere ledige kommer i arbejde hurtigere, og virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Poulsen

Fhv. formand. Danske Svineproducenter, svineproducent

0:000:00