Ledere og DEA: Opkvalificering bør ske gennem disse tre indsatser

Af Thomas Christensen og Sidse Frich Thygesen
Hhv. uddannelseschef, Ledernes Hovedorganisation og programleder, DEA

Siden coronakrisens udbrud i marts er antallet af ledige steget med over 54.000. Samtidig er mange virksomheder stadig ikke oppe på fuld drift, hvilket koster både virksomhederne og samfundsøkonomien dyrt.

Men den nuværende situation giver også en ekstraordinær mulighed for at få opkvalificeret arbejdsstyrken – både de mange nyledige og de, som fortsat er i beskæftigelse. Det er der behov for, hvis Danmark hurtigt skal komme sig efter krisen og stå klar med de rette kompetencer til at imødekomme eksempelvis den grønne omstilling og de teknologiske og digitale forandringer på arbejdsmarkedet. 

Både før og under covid-19 har vi set markante forandringer i de efterspurgte kompetencebehov. Derfor mener vi, at der er behov for, at vi – i hvert fald midlertidigt – skaber bedre muligheder for, at alle dele af arbejdsstyrken kan tilgå relevant og målrettet voksen- og efteruddannelse (VEU). 

Det har vi tre idéer til, hvordan man gør.

Opkvalificering skal gøres klogt og gøres gratis
Selvom det synes oplagt at fokusere på at uddanne de nyledige, er det vigtigt, at vi ikke glemmer de mange, som fortsat er i arbejde. For skal vi have et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv, der hurtigt skal kæmpe sig ud af krisen, er det vigtigt, at beskæftigede fortsat kan få den nødvendige kompetenceudvikling.

Derfor er vores første idé, at man suspenderer kravet om deltagerbetalingen på dele af VEU i resten af 2020,

Thomas Christensen og Sidse Frich Thygesen
Hhv. uddannelseschef, Ledernes Hovedorganisation og programleder i DEA

Udfordringen er imidlertid, at mange virksomheder netop grundet covid-19 er hårdt ramt på økonomien, og derfor kan få svært ved at dække udgifterne til VEU for deres medarbejdere. 

Derfor er vores første idé, at man suspenderer kravet om deltagerbetalingen på dele af VEU i resten af 2020, så medarbejdere i en begrænset periode kan opkvalificeres og efteruddannes, uden at det skaber yderligere udgifter for virksomhederne. Det gælder også SVU-satsen, som midlertidig kan øges fra 60 til 100 procent af dagpengesatsen, ligesom den bør udvides til også at gælde medarbejdere med en videregående uddannelse.

Vores anden idé er, at den nye portal voksenuddannelse.dk gennemgås systematisk, så den forhåbentlig kan komme ud og flyve med større vingefang. Vi ved fra undersøgelser, at efteruddannelsessystemet for mange kan være svært at navigere rundt i, hvilket er en barriere for at starte på relevant voksen- og efteruddannelse. 

Vores tredje idé er at nedsætte en hurtigt arbejdende taskforce, som kan organisere udviklingen af korte og effektive uddannelsesforløb for ansatte og dimittender med en videregående uddannelse. Forløbene skal målrettes teknologiudsatte brancher og brancher med ekstraordinære behov for omskoling. På den måde kan vi sikre, at medarbejdere i disse brancher, hvor udviklingen går stærkt, opkvalificeres eller omskoles til andre jobfunktioner, inden de ender i ledighed. 

Vi skal udnytte krisen konstruktivt
Vi skal dog huske, at opkvalificering ikke er vejen tilbage til arbejdsmarkedet for alle. Mange kommer først og fremmest i beskæftigelse gennem jobformidling, løntilskudsansættelser og virksomhedspraktik. Det må en styrket opkvalificeringsindsats ikke stå i vejen for.

Men hvis vi udnytter coronakrisen til at afprøve nye ideer, som kan gøre efteruddannelse lettere tilgængeligt, mere overskueligt og let at navigere i, og vi samtidig sikrer, at der er gode muligheder for både branchenære kurser og reel omskoling, så kan vi få noget godt og konstruktivt ud af krisen og være bedre forberedt til et foranderligt arbejdsmarked – også efter covid-19.