Lederne: Nej, Cepos, bachelorer vil ikke vælge dagpenge over job

DEBAT: Cepos frygter, at bachelorstuderende med et forlænget retskrav vil vælge dagpenge over job. Men incitamenterne til at være arbejdsløs er svære at se og kan i øvrigt fjernes med politiske krav, skriver Thomas Christensen fra Lederne. 

Af Thomas Christensen
Uddannelseschef, Lederne

Cepos advarer i et indlæg i Altinget mod at udvide det såkaldte retskrav.

Udvidelsen vil betyde, at studerende, der har bestået en bacheloruddannelse, fremover får retskrav på at blive optaget på en kandidatuddannelse op til tre år efter, de har taget deres bachelorgrad.

Cepos’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, frygter, at bachelorer vil udnytte udvidelsen til at tage en periode på dagpenge midt i studierne.

En stor gruppe unge på dagpenge er en meget høj pris at betale for at skabe et bachelorarbejdsmarked, siger Mads Lundby Hansen til Altinget.

BA’ere ønsker næppe at være på dagpenge
I teorien har Cepos ret. Hvis den politiske aftale om en udvidelse bliver vedtaget, kan studerende gå på dagpenge i op til tre år, efter at de har færdiggjort deres bacheloruddannelse, og derefter fortsætte deres studier på overbygningen.

Spørgsmålet et bare: Hvorfor skulle de studerende gøre det? I en tid med mangel på arbejdskraft er det de færreste studerende, som frivilligt vil gå på dagpenge, når der er mulighed for at få et vellønnet job.

Man skal huske, at det ikke er en ferie at gå på dagpenge. Ledige bliver mødt med krav om at skrive ansøgninger, deltage i møder på jobcentret og om nødvendigt deltage i kurser. Og frem for alt risikerer de at blive sendt i arbejde.

Hvis bachelorer har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, vil de næppe gå på dagpenge.

Hvis deres kompetencer omvendt ikke er attraktive for arbejdsgivere, har de al mulig grund til at læse videre og kvalificere sig til et job. Det vil både fagligt og økonomisk være mere attraktivt end en tilværelse som ledig.

Muligt at stille krav til forlænget retskrav
Alt i alt har jeg derfor svært ved at se, hvem der skulle være motiveret til at gå på dagpenge og være underlagt et sæt af krav fra det offentlige.

Der kan selvfølgelig blandt bachelorerne være pionerer, der træder ud på arbejdsmarkedet som de første og derfor kan få svært ved at finde job umiddelbart efter, at de forlader universitetet med et bachelorbevis i hånden.

De vil i givet fald optræde i statistikkerne som bachelorer på dagpenge, selvom de søger job og forsøger at komme ud af ledigheden.

Skulle det mod forventning alligevel vise sig, at bachelorer ikke søger beskæftigelse, eller at ordningen giver anledning til anden uhensigtsmæssig adfærd, har forskningsministeren til enhver tid bemyndigelse til at gribe ind og stille betingelser for brugen af det forlængede retskrav.

Det kan for eksempel ske ved at stille betingelser om beskæftigelse for de bachelorer, der vil benytte retskravet. Ministerens mulighed for at gribe ind fremgår af den politiske aftale om mere fleksible universitetsuddannelser.

Derfor kan jeg ikke se andet, end at det vil være meget få bachelorer, som vil holde ferie på dagpenge. 

Og i hvert fald vil det være for få til, at de er værd at droppe en god politisk aftale for.

Forrige artikel SF: Finanslovsaftalen er et opgør med trepartsaftale SF: Finanslovsaftalen er et opgør med trepartsaftale Næste artikel Mette Frederiksen og 3F: Løkke spiller hasard med danskernes løn- og arbejdsvilkår Mette Frederiksen og 3F: Løkke spiller hasard med danskernes løn- og arbejdsvilkår