Lektorer: Det fleksible arbejdsmarked er kommet for at blive

Debatten om platformsarbejde har længe fyldt en del i den politiske debat– og den er blevet endnu mere aktuel i år, hvor EU diskuterer emnet både i et arbejdsretligt og et konkurrenceretligt perspektiv.

Fronterne er trukket hårdt op; på den ende side, er der dem der gerne vil væk fra freelancearbejde via platforme, og på den anden side er der dem, der hylder nye typer af virksomheder og nye fleksible måder at arbejde på – fra opgave til opgave.

Men spørgsmålet er, om den vigtigste diskussion er selve fleksibiliteten i arbejdet, eller om den handler om de sikkerheder, fleksibiliteten skal matches med.

Vores forskning blandt platformsarbejdere og platforme peger på, at de involverede parter selv mener, at fleksibiliteten er kommet for at blive. De digitale arbejdsplatforme har ofte udviklet deres forretningsmodel omkring et hyperfleksibelt arbejdsmarked og oplever, at kunderne efterspørger opgavebaserede ydelser.

Mange platformsarbejdere har desuden ofte valgt platformsarbejdet på grund af den store fleksibilitet, det giver selv at kunne bestemme sine vagter. Fleksibiliteten forsvinder derfor ikke lige med det første, når den efterspørges af alle tre parter i platformsøkonomien: platformsejere, platformsarbejdere og kunderne.

Ny forskning undersøger industrien

Forskningen peger endvidere på, at det er vigtigt at undersøge, hvilke former for sikkerhed det er muligt at udvikle for de grupper, der bruger platformene. Såvel platformsarbejdere som platformsejere oplever ofte forskellige usikkerheder ved en opgavebaseret økonomi.

Fleksibiliteten forsvinder næppe som et gennemgående træk i platformsøkonomien, når alle de involverede parter i vid udstrækning er enige om, at fleksibiliteten er vigtig.

Anna Ilsøe og Trine P. Larsen
Lektorer ved Københavns Universtiet

Det er derfor relevant at undersøge de forskellige modeller platformene udvikler for at håndtere usikkerhederne, så andre kan lære af deres erfaringer. I en spritny artikel præsenterer vi en række casestudier af platforme, som har udviklet forskellige veje i platformsøkonomien.

Den danske rengøringsplatform Hilfr har eksempelvis forhandlet en virksomhedsoverenskomst, der ikke kun skaber et vist sikkerhedsnet for platformsarbejdere, men også gør det muligt at ansætte platformsarbejdere på nultimerskontrakter. Den danske platform Chabber har valgt en lidt anden vej og har skabt en vikarmodel, hvor platformsarbejdere ansættes som vikarer, og som trækker på vikarloven og eksisterende bestemmelser i sektoroverenskomsterne.

Begge eksempler gør platformsarbejderne til ansatte, men uden nødvendigvis at sætte fleksibiliteten over styr. Hilfrs ansatte har ingen garanterede timer og kan frit vælge vagter, mens Chabbers model kombinerer et frit valg af vagter med en garanti om minimum fire timers løn i tilfælde af en aflyst vagt.

Fleksibiliteten forsvinder ikke

Men ansættelsen på nul eller få timer gør en forskel i forhold til sikkerheden. Ansættes platformsarbejdere som lønmodtagere betyder det, at de blandt andet dækkes arbejdsmiljøloven og ferieloven. Samtidig sikrer overenskomstdækningen platformsarbejderne en række rettigheder i forhold til løn og sociale bidrag.

Mange af de platforme, der har valgt at fastholde freelancestatus for deres platformsarbejdere, arbejder til gengæld med andre former for sikkerheder.