Debat

Magistrene: Vores nordiske naboer har højere ambitioner for øremærket barsel

DEBAT: Island, Norge og Sverige har overhalet os i, hvor meget barsel fædrene tager. Vi skal have øremærket tre måneders orlov til hver forælder, skriver Dansk Magisterforenings formand.

Island, Norge og Sverige har set en markant fremgang i længden af fædrenes barselperiode, efter at de indførte øremærket orlov, skriver magistrenes formand, Camilla Gregersen.
Island, Norge og Sverige har set en markant fremgang i længden af fædrenes barselperiode, efter at de indførte øremærket orlov, skriver magistrenes formand, Camilla Gregersen.Foto: Jacob Nielsen/Dansk Magisterforening
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Gregersen
Formand, Dansk Magisterforening

Ligestillingen i Danmark har stort set stået i stampe de seneste år.

Det er stadig mænd, der tjener mest, og det er stadig kvinderne, der tager langt hovedparten af barslen. Hvis vi skal rykke på ligestillingen, er fordelingen af barselsorloven helt central, og er øremærkning et effektivt instrument.

For kigger vi på vores nordiske naboer, Island, Norge og Sverige, har de for længst overhalet os, i forhold til hvor stor en del af barslen fædrene tager. Det er der god grund til.

Vi har brug for en mere ambitiøs øremærkning end direktivets minimum på to måneder, når reglerne skal implementeres i den danske lovgivning.

Camilla Gregersen
Formand, Dansk Magisterforening

For alle tre lande har for længe siden indført øremærket orlov til fædre og medforældre. At det netop er øremærkningen gennem lovgivning, der har skubbet på udviklingen, er især Island et pragteksempel på.

Før øremærkningen af tre måneders barsel til faderen i 2001 lå islandske mænd helt i bund i Norden, i forhold til hvor stor en andel af barslen de tog. Her næsten 20 år efter er situationen helt modsat, og de islandske mænd har nu taget førertrøjen.

Island er dog tæt forfulgt af Norge og Sverige, hvor man i samme periode også har set markant fremgang i længden af fædrenes barselperiode, efter at de har indført øremærket orlov.

Lovgivningen skal fastlægges hurtigt
I Dansk Magisterforening har vi i mange år stillet krav om øremærket barsel og øget ligestilling. Derfor er det en stor forløsning, at der nu endelig kommer skub i udviklingen med de nye EU-regler.

Samtidig glæder det mig, at både Dansk Industri og Dansk Erhverv bakker op om EU-reglerne og nu også kan se behovet for, at fædre og medmødre får mulighed for mere samvær med deres børn ved at få ret til en større del af orloven gennem øremærkning.

Det ser ud til, at der nu er gang i den holdningsændring, som vi har kæmpet længe for. Nu mangler vi bare, at lovgivningen bliver fastlagt, så den kan træde i kraft – og det helst så hurtigt som muligt. Hvorfor lade børn, fædre og mødre vente længere?

Jeg håber, at de danske politikere vil lade sig inspirere af vores nordiske frontløbere og skubbe på ligestillingen herhjemme. Vi har brug for en mere ambitiøs øremærkning end direktivets minimum på to måneder, når reglerne skal implementeres i den danske lovgivning. For det er muligt, og det kan gøres enkelt.

Læs også

Øremærk tre måneders orlov til hver forælder
Konkret er vores forslag, at Folketinget gennem barselsloven ligestiller forældrene efter fødslen og øremærker tre måneders orlov til hver og derefter lader dem fordele resten selv. Modellen giver mulighed for lige fordeling af orloven mellem forældrene.

Men den giver også forældrene frihed til, at den ene forælder kan tage mere orlov end den anden. Og den giver fortsat mulighed for, at moderen kan restituere efter fødslen, samt at alle direktiver på området overholdes.

En mere ligelig fordeling af barselsorloven vil være godt for både barn og forældre, og det vil bane vejen for mere ligeløn på jobbet og mere lighed i fordelingen af arbejdsopgaver i hjemmet.

Vi håber på, at politikerne tør tage ambitiøse skridt til at skabe mere ligestilling.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan gearer vi arbejdsmarkedet til at sende far på barsel?

Øremærket fædrebarsel er igen på den politiske dagsorden.

EU har vedtaget at øremærke to måneder af den betalte forældreorlov til fædre gennem et direktiv, som skal være omsat til dansk ret i 2022, og overenskomstaftalen for industrien skal sikre, at fædres forældreorlov med fuld løn skal stige til to måneder.

Altinget giver ordet til centrale aktører, som i en temadebat vil give deres svar på, hvordan vi gearer arbejdsmarkedet til fædrebarsel.

Når vi er bundet op af EU-direktivet, hvilke implikationer får det for det danske arbejdsmarked? Skal øremærket barsel til fædre være aftalt af arbejdsmarkedets parter i overenskomster eller af politikerne? Og skal vi gå skridtet videre end EU og sikre mere end to måneders betalt barsel til fædrene?

Her er aktørerne:
  • Alex Vanopslagh (LA), medlem af Folketinget, politisk leder og beskæftigelsesordfører
  • Astrid Carøe (SF), medlem af Folketinget og ligestillingsordfører
  • Bent Bøgsted (DF), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Birgitte Bergman (K), medlem af Folketinget og ligestillingsordfører
  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Dorte Sindbjerg Martinsen, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
  • Dorthe Boe Danbjørg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd
  • Majbrit Berlau, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Dansk Industri
  • Mona Striib, forbundsformand, FOA
  • Peter Hummelgaard (S), medlem af Folketinget og beskæftigelsesminister
  • Samira Nawa (R), medlem af Folketinget, beskæftigelsesordfører og ligestillingsordfører
  • Simon Tøgern, formand, HK Privat.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Gregersen

Formand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd
cand.mag (Roskilde Uni. 2004), MBA (SDU. 2018)

0:000:00