
Louise Riisgaard tiltræder som ny chef for impact, projekter og portfolio i Novo Nordisk Fonden. I den forbindelse fratræder hun sin nuværende stilling som branchedirektør i Dansk Erhverv.
Det skriver hun selv i et opslag på Linkedin, hvor hun beskriver sit kommende ansvarsområde.
"Jeg får i samarbejde med kollegaer i ledelsen ansvar for, at fondens ambitiøse 2030-strategi implementeres i fondens portefølje af projekter og planlagte aktiviteter," skriver Louise Riisgaard. I LinkedIn-opslaget skriver hun også, at hun først efter sommerferien tiltræder stillingen.
Louise Riisgaard er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har gennem de seneste 11 år været ansat i Dansk Erhverv blandt andet som branchedirektør og markedsdirektør.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster

























