Bliv abonnent
Annonce
Analyse af 
Nikolaj L. Simonsen
Morten Øyen Jensen
Erik Holstein

Omstridt velfærdsforordning behandlet på lukkede møder

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forsikrede om, at borgere fra de nye EU-lande i Østeuropa ikke ville få adgang til danske sociale ydelser. Den forsikring skulle vise sig grundløs.
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forsikrede om, at borgere fra de nye EU-lande i Østeuropa ikke ville få adgang til danske sociale ydelser. Den forsikring skulle vise sig grundløs.Foto: Altinget/Rasmus Nielsen
27. marts 2014 kl. 02.02

Danmark tilsluttede sig den omstridte EU-fordning efter lukkede møder i Europaudvalget. Referatet fra møderne er fortrolige. Først i 2006 blev praksis lavet om.
Danmark tilsluttede sig den omstridte EU-fordning efter lukkede møder i Europaudvalget. Referatet fra møderne er fortrolige. Først i 2006 blev praksis lavet om. Foto: ft.dk

Jeg kan oplyse, at regeringen, som en form for sikkerhedsforanstaltning, forestiller sig at gennemføre princippet om den frie adgang til det danske arbejdsmarked på en sådan måde, at arbejdstager fra de nye medlemslande ikke får adgang til at modtage sociale ydelser. Det har jeg i øvrigt også sagt til mine kollegaer fra de kommende nye medlemslande, blandt andet Polen, Ungarn, Tjekkiet, der netop har været på besøg.

Anders Fogh Rasmussen (V)
Daværende statsminister
Fakta

EU-Kommissionen rettede i 2013 henvendelse til Danmark om anvendelsen af optjeningsprincippet i forhold til børnechecken, da Kommissionens opfattelse er, at princippet er i strid med det såkaldte "sammenlægningsprincip" i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Danmark tilsluttede sig forordningen efter den var behandlet på lukkede møder i Europaudvalget. Først i 2006 blev møder og referater fra Europaudvalget åbnet for offentligheden.

Mens der bliver holdt folkeafstemning om et så nørdet emne som patentdomstolen, er den danske befolkning aldrig blevet spurgt eksplicit til det kildne spørgsmål om velfærdsydelser til andre EU-landes borgere. Og da den afgørende EU-forordning blev vedtaget for ti år siden, skete det som led i en særdeles tilknappet proces i Folketinget.

Striden om velfærdsturisme - og den efterhånden berømte EU-forordning, Danmark tilsluttede sig i 2004 - kan ses som et billede på den til tider uigennemskuelige lovgivningsproces i EU, hvor ikke engang de involverede ministre altid kender konsekvenserne af det, de skriver under på. Og hvor vælgerne i de enkelte medlemslande først opdager følgerne af en lovgivning på et tidspunkt, hvor toget er på vej væk fra perronen.

Fuld virkning kommer gradvis
De første byggesten med rettigheder til EU-borgere, blev lagt helt tilbage i 1957 med Rom-traktaten. De rettigheder tilsluttede Danmark sig i princippet ved EF-indmeldelsen i 1972, dog med en undtagelse for den danske folkepension, hvor der faktisk blev indført et 40-års-optjeningsprincip.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026