Politik er showbiz for grimme mennesker. Men det har taget overhånd

Angiveligt skulle det være den amerikanske rådgiver Paul Begala, der første gang kaldte politik for 'showbiz for grimme mennesker'.

Han var hovedstrateg bag Bill Clintons første præsidentvalgkamp, og måske var det den analyse, der gav ham idéen til at sende sin kandidat i et talkshow iført sorte solbriller for at spille saxofon.

Det var i 1992, og dengang var det et uhørt friskt pust, der ramte de amerikanske seere. Politik var jo kedeligt, og politikere var måske karismatiske og morsomme, men aldrig på decideret slap line. At det var saxofonspillet, der vandt Clinton valgkampen, er nok lige at stramme den. Men det fik ham under alle omstændigheder til at virke langt mere menneskelig og interessant end modkandidaten, den i sammenligningen grå George H. W. Bush.