Regeringen og Venstre vil lette PSO-afgift markant

Finansminister Bjarne Corydon (S) og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen præsenterede tirsdag aften en skitse for en vækstpakke. Aftalen indebærer blandt andet, at den udskældte PSO-afgift, der går til en grønnere omstilling af Danmarks energiforsyning, lempes med 13,2 milliarder kroner frem mod 2020.Vi lemper energiomkostningerne markant. Det giver virksomhederne styrke til at kæmpe om ordrerne på de internationale markeder.
Bjarne Corydon (S)
Finansminister
Det er en lempelse, der er mere end dobbelt så stor som den, regeringen oprindeligt fremlagde i sit vækstudspil i maj. Finansieringen skal hovedsageligt findes ved at udskyde opførelsen af havvindmølleparken Kriegers Flak med to år, samt ved at bygge 100 MW færre kystnære havmøller. Begge tiltag er ellers aftalt med Energiaftalen fra 2012.
"Vi lemper energiomkostningerne markant. Det giver virksomhederne styrke til at kæmpe om ordrerne på de internationale markeder," siger finansminister Bjarne Corydon i en pressemeddelelse.
"Vi har hele vejen igennem peget på, at de høje energiafgifter er et problem for de energitunge virksomheder, som lider under, at konkurrerende virksomheder i andre lande ikke har samme høje afgifter. Når vi nu giver dem en større lempelse, betyder det, at deres konkurrencevilkår bliver forbedrede - og det betyder noget for danske arbejdspladser," siger Venstres Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.
Dansk Energi håber, der nu kan komme ro omkring Energiaftalen.
"Det er skidt, at man begynder at pille i de tiltag, som man blev enige om for bare to år siden. Det er dog glædeligt, hvis den her aftale kan bringe ro om energiområdet. Det tjener ingen med massiv ustabilitet om de meget store investeringer, og de seneste måneders uro har ikke gavnet. Nu skal der gerne ro på, så vi billigst muligt kan skabe den ønskede grønne omstilling," siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi i en kommentar.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre

























