Regeringen vil sende regning for politireform til arbejdsgiverne

PENGEJAGT: Regeringen vil hente 830 millioner kroner til politireformen ved at skrue op for arbejdsskadeafgiften. V og R kræver, at der findes anden finansiering.

Statsminister Mette Frederiksen på gående patrulje i Køge få dage efter præsentationen af regeringens udspil til en ny politireform.
Statsminister Mette Frederiksen på gående patrulje i Køge få dage efter præsentationen af regeringens udspil til en ny politireform.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Det her har intet med arbejdsmiljø at gøre. Det ser vi tydeligt nu, hvor virksomhederne blot bliver en finansieringskilde til forslag, som ligger langt væk fra arbejdsmiljøverdenen.

Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef, DA

Større tryghed skal finansieres med højere omkostninger for danske virksomheder, hvis det står til regeringen.

Regeringen vil nemlig hente 830 millioner kroner til den politireform, som forhandles i øjeblikket, gennem en forøgelse af arbejdsskadeafgiften.

Dansk Arbejdsgiverforening er stærkt utilfredse og opfordrer politikerne til at pille finansieringsforslaget af bordet.

Dokumentation

Arbejdsskadeafgiften

Arbejdsskadeafgiften blev vedtaget i 2012 under Thorning-regeringen.

Den beregnes på grundlag af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES-bidraget) og summen af erstatninger m.v. som følge af arbejdsulykker.

Arbejdsskadeafgiften betales per medarbejder, men varierer mellem forskellige brancher.

Når erhvervslivets samlede udgift til arbejdsskadeafgiften er steget, er det ikke på grund af flere arbejdsskader, men fordi AES-bidraget – som arbejdsskadeafgiften til dels udregnes ud fra – er steget. AES-bidraget er obligatorisk for alle arbejdsgivere og skal dække erstatninger på grund af erhvervssygdomme.

Når AES-bidraget er steget de seneste år, og stadig gør det, skyldes det især, at systemet i 2008 blev omlagt til et 'pay as you go'-princip, hvor bidraget beregnes ud fra de faktiske årlige erstatningsudbetalinger i en branche.

Tidligere blev der hensat reserver til alle fremtidige udbetalinger, men nu skal den fulde regning betales hvert år for alle nye sager.

Da arbejdsskadeafgiften blev vedtaget i 2012, forudsatte man et provenu på 300 mio. kr. årligt.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at "... den fastsatte sats på 17 pct. vil blive drøftet på ny, hvis afgiftsgrundlaget i form af de indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring over tid bliver markant større."

I 2020 vil statens provenu på arbejdsskadeerstatninger være 610 mio. kr. 


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00