
Birgitte Anker har besluttet at opsige jobbet som rigsstatistiker hos Danmarks Statistik.
Det oplyser hun selv på Linkedin.
”Det har været en stor ære at stå i spidsen for en af Danmarks ældste og vigtigste institutioner i en tid, hvor mængden af tal i nyhedsstrømmen kan virke overvældende,” skriver hun.
Med opsigelsen vil Birgitte Anker eksperimentere med andre versioner af arbejdslivet, hvor hun fra efteråret vil være tilknyttet et konsulenthus.
”Efter 1. november vil I blandt andet kunne finde mig i regi af Slotsholm ApS – et konsulenthus, der tager tal alvorligt,” oplyser hun på Linkedin.
Birgitte Anker har haft en lang karriere i embedsværket, hvor hun fra 2015-2020 var direktør for Socialstyrelsen. Forinden har hun blandt andet været afdelingschef for Finansministeriet og afdelingschef for Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Birgitte Anker fratræder stillingen som rigsstatistiker ved udgangen af oktober 2024.
Birgitte Anker (f. 16. oktober 1963) har været rigsstatistiker (direktør for Danmarks Statistik) siden august 2020.
Hun blev udpeget af daværende social- og indenrigsminister Astrid Krag.
Hun er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet i 1991.
2020 - : Rigsstatistiker, Danmarks Statistik
2015 - 2020: Direktør, Socialstyrelsen
2015 - 2015: Afdelingschef, Finansministeriet
2011 - 2015: Afdelingschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet
2009 - 2011: Økonomisk direktør, Økonomi- og Erhvervsministeriet
2005 - 2009: Kontorchef, Økonomi- og Erhvervsministeriet
1998 - 2005: Analysechef, Dansk Arbejdsgiverforening
1994 - 1998: Konsulent, Dansk Arbejdsgiverforening
1991 - 1994: Fuldmægtig, Finansministeriet og Erhvervsministeriet
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris


























