Selvom flere forskningsprojekter gennem årtier har forsøgt at kortlægge det, er det stadig uklart, hvordan, hvorfor og med hvilke effekter danske ministerier bruger evidens som grundlag for at rådgive om og udvikle politik.
Men nu gør et nyt projekt fra Roskilde Universitet et nyt forsøg med en bevilling på 2,6 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond i ryggen.
Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Forskningsprojektet skal undersøge to cases, Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet.
"Konkret forventer projektet, at Beskæftigelsesministeriet sætter høje standarder i den forstand, at der lægges vægt på, at studier kan måle kausaleffekter af forskellige indsatser på beskæftigelse. Forventningen er, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke systematisk stiller ligeså høje krav til studiers evne til at måle kausalitet i forhold til læring. Det bliver spændende at finde ud af, om den antagelse holder i praksis," siger Jesper Dahl Kelstrup, som er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv og skal stå i spidsen for projektet.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster























