Socialdemokrat: Venstrefløjen er nødt til at tage de unge mænd alvorligt

I fraværet af progressive svar fylder reaktionære og kommercielle stemmer, såsom Andrew Tate, feltet ud med længslen efter fortidens sikre hierarkier. Og tjener tykt på det.

Det er ikke de unges skyld, det er vores.

Hvis vi som venstrefløj ikke tør tale om maskulinitet og mænd som et køn, vil højrefløjen og algoritmerne gøre det for os – og deres svar vil sjældent bygge på fællesskab, ansvar eller forpligtelse. 

Unge mænd er som udgangspunkt "ok". Det er venstrefløjen, der har et problem. 

Andelen af unge mænd, der stemmer venstreorienteret, er faldende. Vi er ikke lykkedes med at levere budskaber som helt almindelige gutter kan spejle sig i og bruge til noget.

Et progressivt mandeideal

Jeg vover gerne pelsen og kommer her med fem bud:

• Tag ansvar for dig selv og dine omgivelser. Forpligt dig til noget, der rækker ud over dig selv.
• Det er ikke altid andres skyld. Det starter og slutter med dig selv. Rank ryggen, vær vedholdende. Du kan godt.
• Tag dig sammen. Gør dig umage med de ting, du brænder for. Talent og evner forpligter!
• Snak højt om tvivl med dine venner og veninder. Vær ærlig og udvis mod. Uden at være overmodig.
• Det er efterstræbelsesværdigt at give mere til fællesskabet og sin familie, end man tager.

Det handler ikke om at afvise maskulinitet og latterliggøre eller mistænkeliggøre mandefællesskaber – men om at frisætte den fra snævre forventninger.

Carl Emil Lind Christensen
Udlært industritekniker og næstformand, DSU

For mig er en god mand ham, der bliver efter fodboldtræning og samler keglerne ind, fordi han ved, at fællesskabet kun fungerer, hvis nogen tager det på sig. Det er ham, der rækker hånden op, når der skal laves noget kedeligt i klassen.

Ham, der ikke trækker sig fra konflikten, men spørger ind. Ham, der passer sine små søskende, selv når han er træt. Ikke fordi han skal – men fordi nogen skal.

Et progressivt mandeideal må bygge på dannelse, ikke dominans. På forpligtelse, ikke kontrol. Det handler ikke om at afvise maskulinitet og latterliggøre eller mistænkeliggøre mandefællesskaber – men om at frisætte den fra snævre forventninger.

En mand må gerne være målrettet, beslutsom og initiativrig, uden at det tager noget fra hverken fællesskabet eller kvindernes vigtige ligestillingskamp. Det er her blikket må løfte sig – for modsætningsforholdet er falskt. Der er mange måder at være mand på, og kvinder kan også sagtens besidde de ovenstående egenskaber.

Vi bør aflægge et løfte

Et godt eksempel på nogen, der har godt af opbyggelige maskuline idealer, er de unge gutter vi møder i DR's nye fantastiske serie 'Scooter Boys'. Det er unge mænd med olie under neglene og hjelm i hånden, der finder mening, samhørighed og ansvar i knallertfællesskaber.

De fortjener respekt, ikke bekymrede miner. For unge mænd mangler ikke vilje og ambition, de mangler at få vist en vej, hvor deres vilje bliver mødt med tillid, ikke mistænksomhed. De har brug for fællesskaber, der udfordrer dem og tror på dem.

Derfor bør vi på venstrefløjen aflægge et løfte til de unge mænd: Et løfte om at tage unge mænds drømme og bekymringer alvorligt. Vi skal møde dem med tillid. Vi skal støtte – ikke styre – deres egne fællesskaber.

I mine øjne er det ikke et opbyggeligt ideal, at vende fællesskabet ryggen for at jagte drømmen om en penthouse i Dubai og hurtige biler. Det er nødvendigt at snakke om, hvad det er, man så skal ranke ryggen over og stræbe efter. 

Vi har svigtet, hvis det eneste svar, unge mænd kan finde, er et kommentarfelt på sociale medier. Vi skylder dem noget mere – og noget bedre.