Sommerserie med Victoria Velasquez: "Jeg var nervøs for at blive en karrierepolitiker og blive distanceret fra mit politiske arbejde"

SOMMERSERIE: Victoria Velasquez' (EL) politiske forbillede er Johanne Schmidt-Nielsen, som var god til at kommunikere venstrefløjens politik, der ellers tit kunne være ret teoretisk.

Hvad tænkte du, da du fik dine første ordførerskaber?
Jeg var overrasket over, hvor meget indflydelse jeg havde på de ordførerskaber, jeg kunne få. Allerede før valget havde vi møder i Enhedslisten om ordførerskaberne. Da jeg var lille, ville jeg gerne være advokat. Dengang vidste jeg ikke, om jeg ville arbejde for lønmodtagere eller være i en menneskerettighedsorganisation. Heldigvis har jeg fået lov til at arbejde med noget, der ligger mig meget nært. Europaråds-, beskæftigelses- og erhvervsordfører er vist den rigtige sammensætning for mig.

Hvordan er det at få ros fra en politisk modstander?
Det har jeg heldigvis oplevet flere gange. Generelt er vi politikere bedre til at rose hinanden, end rygtet siger. Det sker endda også i folketingssalen. Der må selvfølgelig gerne være noget kant, når vi arbejder. Men det er dejligt, at vi kan tale pænt til hinanden. Især i erhvervsgruppen har vi enormt god humor. Simon Kollerup (socialdemokratisk erhvervsminister, red.) er enormt ydmyg og anerkender, når man kommer med gode indvendinger. Han gør ikke kritik til et problem.

Hvad lærte du af din første politiske forhandling?
Det første, som jeg var hovedforhandler på, var det midlertidige børnetilskud i sommerferien. Jeg lærte flere ting heraf blandt andet vigtigheden af at inddrage de mennesker, som det drejer sig om. Det gik op for mig, hvor hurtigt man kan ryge ind i en Christiansborg-tankegang. Det er vigtigt at få idéer og inputs udefra. Jeg lærte også, hvor vigtigt det er at være forberedt, og hvad man kan få ud af at anvende de ressourcer, som er tilgængelige på Christiansborg.

Hvad husker du bedst fra din første gang på talerstolen? 
Det var i forbindelse med det midlertidige børnetilskud. Jeg kan huske fornemmelsen af, at det rent faktisk betød noget for mig, fordi vi rykkede på noget, der var anderledes end hos den tidligere regering. Der kunne man mærke det nye politiske flertal. Traditionen med at give mønter efter første tale er sød. Det fik mig til at føle, at de andre partier tog rigtig godt imod mig. Det var en meget fin oplevelse, og jeg har stadig mønterne og dagsordenen med underskrifter liggende på mit kontor.

Hvad var din første politiske aktivitet? 
Jeg så det ikke som en politisk aktivitet dengang. Men jeg sad i skolebestyrelsen, da jeg var lille. Jeg var også til demonstration mod en krig, hvor der var sket nogle civile drab på børn. Jeg har altid haft et moralsk kompas i maven, så jeg har reageret på uretfærdigheder. Det var nok i gymnasiet, at jeg rigtig blev politisk aktiv. Jeg hjalp med at lave valgkamp, og jeg stillede op til byrådet. Det gik først op for mig ret sent, at jeg gerne ville arbejde med politik. Jeg var nervøs for at blive en karrierepolitiker og blive distanceret fra mit politiske arbejde.

Hvem var dit første politiske forbillede?
Jeg har haft flere forbilleder undervejs. I gymnasiet sad jeg også i skolebestyrelsen. Der kan jeg huske en fra filmskolen Next. Hun var virkelig badass og dygtig. Det var så sejt, at hun som kvinde i det miljø havde så meget ben i næsen. Det var meget inspirerende for mig, for jeg kan godt være ret genert. Jeg har også set op til Johanne Schmidt-Nielsens (Enhedslistens tidligere politiske ordfører, red.) evne til at sætte billeder på ting. Jeg syntes nemlig, at politik på venstrefløjen godt kunne være meget teoretisk. Hun var god til at tage udgangspunkt i folks egen hverdag.

Hvad er dit første store sommerferieminde?
En sommer optrådte jeg i et tivoli. Der var trægulv på scenen, og jeg havde fået en splint i foden. Det endte med, at jeg fik blodforgiftning, så vi måtte aflyse den planlagte cykelferie. I stedet tog vi på kanotur i Danmark, for så skal man ikke gå på sin fod, og det var en mega succes. På vandet oplevede jeg nogle andre samtaler end normalt. På en eller anden måde kommer man lidt på afstand af nogle ting. Det endte med at blive en fast tradition.

Kan du huske din første seriøse politiske diskussion? 
I gymnasiet havde vi en diskussion i samfundsfag om multinationale selskaber og børnearbejde. Den eskalerede ret meget. Jeg blev uvenner med en fra min klasse, men vi er heldigvis blevet bedre venner efterfølgende. Han syntes, at jeg skød ham i skoen – at han var meget borgerlig. Det gav anledning til lidt selvrefleksion i forhold til at spørge ind til andres holdninger. Det er vigtigt at stille spørgsmål. I politik taler folk tit til hinanden i stedet for med hinanden.

Forrige artikel Partier kræver svar om nedlukning efter opsigtsvækkende Brostrøm-mail Partier kræver svar om nedlukning efter opsigtsvækkende Brostrøm-mail Næste artikel Sommerserie med Samira Nawa: Sommerserie med Samira Nawa: "Jeg ville ikke puttes i en udlændinge- og integrationsboks"
Velfærdsoverblikket: Det sker i uge 3

Velfærdsoverblikket: Det sker i uge 3

OVERBLIK: Regeringens omdiskuterede epidemilov førstebehandles i Folketinget, KL inviterer til stor sundhedskonference, og så er to ministre kaldt i samråd. Her er overblikket over ugens vigtigste begivenheder på velfærdsområdet.