Støjberg ændrer dele af lov efter kritik

SKIFT: En ny lov mod socialt bedrageri kritiseres for at spille hasard med alle borgeres retssikkerhed og privatliv. Beskæftigelsesministeren ændrer nu dele af loven, men ikke alle kritikernes indvendinger bliver taget til efterretning.
Med den nye anti-bedrageri-lov vil Pensionsstyrelsen selv kunne foretage kontroller af danskere, som har været i udlandet.
Med den nye anti-bedrageri-lov vil Pensionsstyrelsen selv kunne foretage kontroller af danskere, som har været i udlandet.
Marie Dissing Sandahl
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil lave dele af en udskældt lov til begrænsning af socialt bedrageri om.

Sådan lød meldingen på et samråd i Folketinget i tirsdags. Ministeren vil dog ikke ændre de store træk i loven, som blandt andet giver Pensionsstyrelsen lov til at kontrollere alle mennesker, som opholder sig i lufthavne, togstationer eller havne for at sikre sig, at de ikke har modtaget sociale ydelser, mens de har været i udlandet.

Lovforslaget (L 187) har fået knubbede ord med på vejen fra både Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder og Jens Møller, direktør for Folketingets Ombudsmand og tidligere formand for regeringens Retssikkerhedskommission, ved en høring i Folketinget i mandags.

Loven kan ikke gennemføres
Med den nye lov får Pensionsstyrelsen beføjelser til selv at udføre kontrol ved grænseovergange og altså rent fysisk bede om personlige oplysninger som cpr-nummer, pas og rejsedokumenter, og det vækker bekymring. Jens Møller mener slet ikke, at loven ville kunne gennemføres, som lovforslaget så ud, fordi det ikke er i overensstemmelse med grundloven og retsikkerhedsloven.

"Rejsedokumenter er private dokumenter, og det kræver en retskendelse at få dem at se. Derfor kan man slet ikke gennemføre loven," siger han og understreger, at lovforslaget ikke er grundlovsstridigt som sådan, men i den nuværende udformning ikke lever op til andre love.

Rejsedokumenter er private dokumenter, og det kræver en retskendelse at få dem at se. Derfor kan man slet ikke gennemføre loven.

Jens Møller
Tidligere formand for regeringens retssikkerhedskommission

Også Datatilsynets direktør, Janni Christoffersen, og Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, pointerer det problematiske i, at Pensionsstyrelsen med loven de facto får mere vide beføjelser end politiet, som alene må bede om personers fødselsdato og adresse.

Det er den kritik, som Inger Støjberg nu har taget til sig og givet tilsagn om, at hun vil ændre loven, så det fremgår, at kontrollen kan ske uden retskendelse.

Kras kritik fra Datatilsynet
Men ifølge Jonas Christoffersen er det ikke det eneste problematiske element ved lovforslaget. Hvis loven gennemføres, hvilket der er flertal for i Folketingets nuværende sammensætning, så vil Pensionsstyrelsen vilkårligt kunne gennemføre kontroller på alle steder, hvor de kan formode at støde ind i mennesker, som har været udrejst af landet - altså i lufthavne, stationer, busholdepladser og færgeterminaler. Det er dybt problematisk, mener Jonas Christoffersen.

"Man sender Pensionsstyrelsen på fisketur i lufthavnen uden konkrete mistanker," siger han og peger på, at loven dermed er så snedigt indrettet, at man undgår de almindelige retsikkerhedsprincipper - netop ved at sige, at der ingen konkret mistanke gælder.

Og kritikken bakkes op af direktør i Datatilsynet, Janni Christoffersen, som understreger, at det er et krav fra Datatilsynet, at der oprettes et datafilter, hvis loven skal gennemføres, så Pensionsstyrelsen ikke får adgang til personlige oplysninger om borgerne, som slet ikke modtager offentlige ydelser og dermed ikke den gruppe, man ønsker at kontrollere med loven.

"Men generelt rykkes der nogle hegnspæle i forhold til borgernes privatlivs fred, som vi hidtil ikke har set på dette område," siger hun om hele loven.

Både Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder stiller sig i deres høringssvar tvivlende over for, om der er proportionalitet og saglighed i loven, og både Janni Christoffersen og Jonas Christoffersen understreger, at det er sjældent, at de udtrykker den slags tvivl.

Socialt bedrageri skal stoppes
Men de dele af loven afviser Inger Støjberg at ændre ved, selvom hun dog imødekommer Datatilsynets krav om et datafilter, fordi det ifølge ministeren allerede findes.

Men hun afviser præmisserne i kritikken fra Institut for Menneskerettigheder og slår fast, "at den enkelte borgers retssikkerhed er beskyttet."

For ministeren vejer et andet hensyn tungere.

"Det er overraskende, hvor mange som bryder reglerne, og det skal vi have sat en stopper for," slog hun fast på samrådet, hvor hun understregede, at staten ville spare over fem millioner, hvis bare 10 procent af de sociale bedragere skiftede adfærd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Christoffersen

Advokat, Offersen og Christoffersen, medlem, Dataetisk Råd
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), advokat (1998), dr.jur. (Københavns Uni. 2008)

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Jens Møller

Kommitteret, adj. professor i retsvidenskab, Københavns Uni.
cand.jur. (Københavns Uni. 1976)

0:000:00