Sund fornuft frem for ideologi

Af Henrik Bach Mortensen
Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Metals formand, Torben Poulsen, og den nye forbundsformand for 3F, Per Christensen, har svært ved at blive kloge på, hvad DA mener om beskæftigelsesindsatsen.
Det vil vi gerne råde bod på, så også Dansk Metal og 3F er med på, hvilke helt nødvendige krav virksomhederne har.
1: Vi skal bruge de redskaber, der virker
Job, såvel som uddannelse, er noget, man tager, ikke noget, man får.
Henrik Bach Mortensen
Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
Det betyder, at den aktive arbejdsmarkedspolitik skal være baseret på evidens. Vi ved, at langvarige uddannelsesforløb i blinde skader mere, end de gavner, mens at kortere opkvalificeringskurser målrettet konkrete beskæftigelsesmuligheder får ledige i job igen. Uddannelsessystemet er for dem, der vil have en uddannelse på ordinære vilkår.
Beskæftigelsessystemet er for dem, der ønsker et job.
2: Ansvar og økonomi skal følges ad.
Det indebærer, at den myndighed, der har ansvaret for den aktive arbejdsmarkedspolitik også bærer et klart økonomisk ansvar, hvis indsatsen ikke er god nok.
A-kasserne har intet økonomisk incitament i at få deres ledige medlemmer hurtigt i job, og derfor kan de naturligvis ikke gives ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. Kommunernes økonomiske ansvar skal desuden skærpes, hvilket KL også selv efterlyser.
3: Ledige skal være aktivt jobsøgende og klar til at påtage sig arbejde
Både kommunerne og arbejdsgiverne har oplevet, at der er ledige stillinger, som der meget vanskeligt kan rekrutteres danske ledige til. De store rådighedsproblemer blandt ledige skal adresseres, og de uforklarlige forskelle i a-kassernes rådighedsvurderinger er et problem, der skal løses.
Derfor mener DA, at kommunerne skal kunne træffe rådighedsafgørelser over for de forsikrede ledige.
En hovedopgave med en kommende reform af beskæftigelsessystemet må være at sikre, at systemet understøtter ledige i at være aktivt jobsøgende.
Det er vanskeligt at se a-kasserne spille en positiv rolle i et sådant system, så længe tilgangen fra a-kasserne har været, at virksomhederne selv må rette henvendelse til a-kasserne, hvis de skal bruge arbejdskraft.
Job, såvel som uddannelse, er noget, man tager, ikke noget, man får.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris


























