Videnscenter: Ministerier må håndtere vold mod personale på plejehjem og hospitaler

Hvad er det, der sker på de danske plejehjem, skoler og hospitaler?

I Region Hovedstaden vil man forsøge at løse problemet ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge tiltag som kameraovervågning, flugtveje og undervisning i konflikthåndtering.

Men når vi ser en høj forekomst af voldsomhed i samtlige sektorer inden for velfærdsområdet – fra folkeskoler til hospitaler og plejehjem – kan ansvaret næppe tilskrives individuelle arbejdspladser. Tvært imod er tendensen et udtryk for, at vi har at gøre med et komplekst problem på velfærdsområdet over hele landet.

Urimelige vilkår for medarbejdere 

I 'Vold som udtryksform' har vi i 30 år arbejdet med vold på offentlige arbejdspladser. I disse år ser vi et velfærdssystem, der er så presset, at det ikke længere rummer dem, der skal bruge det.

Der mangler ressourcer, hænder, tid, sengepladser. Og frustrerede mennesker svarer i afmagt igen med voldsomhed. Det er uacceptabelt overfor alle.

En forrået kultur må aldrig blive en del af jobbeskrivelsen på velfærdsområdet

Sussi Maack og Kia Gram Alsing
Hhv. programleder og projektleder, SUS Socialt Udviklingscenter

Det er et komplekst problem, der ikke alene vedrører de enkelte arbejdspladser, kommuner eller sågar regioner. Det vedrører os alle.

Det gør det, fordi ingen skal være bange for at gå på arbejde. Og fordi det er afgørende for vores velfærdssamfund. Vil vi have et velfungerende velfærdssamfund – også i fremtiden – skal arbejdsmiljøet  kunne tiltrække og fastholde mange flere. Det gør vold ikke.

Vi ved fra vores arbejde med dygtige medarbejdere på offentlige arbejdspladser landet over, at pres kan skabe forråelse. En forrået kultur må aldrig blive en del af jobbeskrivelsen på velfærdsområdet.  

Det skaber både urimelige vilkår for medarbejderne og for de mennesker, der er afhængige af andres omsorg.

Handlingsplan mod vold på arbejdspladser

Vi bifalder vidensarbejde, uddannelse og udvikling af faglige kompetencer. Og sikkerheden i de fysiske rammer skal bestemt også være på plads.

Men efter tre årtiers arbejde med voldsforebyggelse på offentlige arbejdspladser, er vores vurdering, at det nu er tid til at tænke nyt. Som samfund kan vi ikke løse det komplekse problem med vold gennem enkeltstående indsatser fra arbejdsplads til arbejdsplads.

Vi skal tage fat strukturelt. Vi skal gøre op med silotænkningen, hvor vold på skoler udløser samtaler om magtanvendelser, mens vold på hospitaler udløser samtaler om arbejdsgrupper. Det er et samfundsanliggende, der kræver politisk handling.

Med opbakning fra FOA og Dansk Sygeplejeråd anbefaler vi en national handlingsplan for forebyggelse af vold på arbejdspladser. En handlingsplan, der sætter det nødvendige skærpede fokus på problemet – og kan være et afgørende supplement til de eksisterende voldsforebyggende indsatser.

Planen vil bane vejen for at gøre op med silo-løsningerne, og i stedet placere ansvaret tværministerielt med Beskæftigelsesministeriet og Social- og Boligministeriet for bordenden – og med arbejdsgiverparterne og fagorganisationerne som centrale samarbejdspartnere.

Kig på plan mod partnervold

Når vi peger på en handlingsplan, er vi inspirerede af handlingsplaner som 'Handlingsplanen til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer' fra 2019, der netop førte til massiv vidensafdækning på området, en bred anerkendelse af problemet og ikke mindst styrkede indsatser som støtte og rådgivning.

Med en national handlingsplan tager man et nødvendigt politisk ansvar

Sussi Maack og Kia Gram Alsing
Hhv. programleder og projektleder, SUS Socialt Udviklingscenter

Hvis en handlingsplan mod vold på arbejdspladser skal opfylde sit formål, er det afgørende, at den foruden at inddrage relevante fagorganisationer og civilsamfundsorganisationer, forpligter sig til en vidtgående inddragelse af både borgere og medarbejdere.

Med en national handlingsplan tager man et nødvendigt politisk ansvar. Man anerkender problemets alvor, forpligter sig på konkrete løsninger og sikrer et forpligtende samarbejde på tværs af sektorer og ministerier.

Vi kan som samfund ikke løse vold på arbejdspladser med enkeltstående indsatser og gode viljer alene. Skal vi skabe varige forandringer, kræver det langsigtet politisk prioritering – og at alle relevante stemmer har plads ved bordet.