10. januar tiltræder Kristian Nørgaard som sekretariatschef for Venstres ansatte på Christiansborg.
Det oplyser partiet på deres hjemmeside.
Kristian Nørgaard har i en årrække været medlem af Venstres hovedbestyrelse. Han ser nu frem til at bidrage til partiets udvikling fra sekretariatet på Christiansborg.
"Med Venstre i regering skal der sættes markante og liberale aftryk på Danmark. Det har Venstre tradition for at gøre, og det skal vi blive ved med. Men det kræver, at Venstre hele tiden udvikler sig og tør tænke nyt," udtaler den kommende sekretariatschef.
I 2017 blev Kristian Nørgaard ansat i Horesta, hvor han siden 2021 har varetaget posten som politisk direktør.
Han har derudover både været medlem af regionsrådet i Region Syddanmark og byrådsmedlem i Billund Kommune for Venstre.
Kristian Nørgaard er uddannet cand.jur. fra Syddansk Universitet i 2020.
Omtalte personer
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU


























