Bliv abonnent
Annonce
Om  
Kenneth Pedersen
Bjørn Bisserup
Trine Bramsen

Forsvarsstaben får ny chef

13. november 2019 kl. 13.24

Kenneth Pedersen er ny chef for Forsvarsstaben. Samtidig udnævnes han til generalløjtnant og funktionen som viceforsvarschef.

Det oplyser Forsvarsministeriet.

Den 51-årige nye chef kommer fra en stilling som chef for Operationsstaben i Forsvarskommandoen og erstatter generalløjtnant Max Arthur Lund Thorsø Nielsen, som efter en større ledelsesrokade i Forsvaret blev chef for Danmarks militære repræsentation i NATO. 

Forsvarschef Bjørn Bisserup ser frem til samarbejdet med Kenneth Pedersen.

"Posten som chef for Forsvarsstaben er central i den daglige drift og udvikling af Forsvaret. Forsvarsstaben har til opgave at samle trådene, prioritere og lave oplæg til beslutninger på et komplekst område. Til at lede dette arbejde er der behov for en fast hånd på roret," siger han.

Kenneth Pedersen har mange års erfaring fra stillinger i Forsvaret − blandt andet med udsendelse til Afghanistan. Nu bliver hans arbejde at stå for den tværgående prioritering og styring på Forsvarskommandoens område.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) om den nye chef for Forsvarsstaben:

"Trusselsbilledet bliver stadig mere komplekst. Det betyder, at Forsvaret skal være i stand til at løse opgaver på mange forskellige niveauer. Og på tværs af det militære og politiske felt. Det stiller ikke mindst store krav til vores ledere. Jeg har tillid til, at Kenneth Pedersen med sin erfaring kan understøtte Forsvarets evne til opgaveløsning nu og i årene, der kommer."

Kenneth Pedersen tiltræder 15. november.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026