Aaja Chemnitz: Danmark har gjort sig selv til en passiv part i rigsfællesskabet

I kølvandet på den massive opmærksomhed, som Trump på godt og ondt har skabt om Grønland, skitserer jeg her de handlinger, der efter min vurdering bør iværksættes i henholdsvis Folketinget og Europa-Parlamentet på kort sigt.
Erkendelsen af, at det historisk har været markant federe at være dansker end at være grønlænder i rigsfællesskabet, er røget ind på lystavlen, fordi en præsident i USA har rystet os i vores grundvold.
Nationalbanken og Grønlands Økonomiske Råd har i mange år råbt op. Vi befinder os i det, man kalder "dødens gab", hvor udgifter er højere end indtægterne. Vi mangler større byggeprojekter. Vi har behov for reformer og indtægtsskabende tiltag i Grønland.
Der er derfor behov for flere fælles indsatser, som kan opfylde følgende kriterier:
- skabe lokale jobs og et lokalt skattegrundlag.
- bidrage til, at ressourcestærke familier bliver i Grønland, samtidig med at sårbare familier understøttes.
- understøtte igangværende politiske indsatser, herunder Natos engagement i Arktis og investeringsscreening.
- investere i udvikling, herunder uddannelse og erhvervsfremme.
- styrke og øge den private sektor.
Et moderne rigsfællesskab
Grønland har i mange år været tilbageholdende med at modtage penge fra Danmark til at udligne uligheden i rigsfællesskabet.
Det gælder især på social- og sundhedsområdet, hvilket er svært at forstå med de massive udfordringer, der er på området.
Vi fik med hiv og sving sikret 80 millioner kroner til socialområdet i Grønland og flere hundrede millioner til sundhedsbehandling til grønlændere i Danmark.
Omvendt mener jeg, at man fra dansk side har gjort sig selv til en passiv part i rigsfællesskabet, fordi man er bange for egenhændigt at tage initiativ eller stille krav til Grønland.
Jo mere selvstændighed er blevet italesat, desto mere har man trukket sig tilbage og afventet Naalakkersuisut, for hvad man "måtte" tillade sig. Hvorfor ikke i stedet tage initiativ med afsæt i en klart defineret rigsfællesskabspolitik? Ikke mindst når det gælder undervisning om rigsfællesskabet i danske skoler, bedre udveksling mellem landene og en mere mangfoldig kulturpolitik i Danmark.
Det værste, vi kan gøre, er at undlade at handle.
Aaja Chemnitz (IA)
Medlem af Folketinget
Handling bag ordene
Rammeaftalen og de 400 millioner kroner, der er afsat årligt i den danske finanslov, er kun starten på et øget og tættere samarbejde mellem Grønland og Danmark. Det må ikke kun blive begrænset til det beløb, som der nu er afsat. Lige nu er der for eksempel et massivt efterslæb på energi- og boligrenovering.
Fra regeringens side er der behov for at sætte handling bag intentionen om ligeværdighed. Det betyder også lige adgang til sundhed, uddannelse, social trivsel og erhvervsudvikling. Derfor ser jeg gerne, at følgende bliver iværksat:
- afsæt 100 millioner ekstra til at investere i sundhed, børn og unge og bedre psykiatri i Grønland.
- afsæt ligeledes 100 millioner til at subsidiere fragten fra Danmark med både Royal Arctic Line og med luftfragt til mindre bosteder.
- indgå en Delaftale III på forsvarsområdet for at vise, at vi faktisk gerne vil styrke forsvaret i Arktis.
- invester massivt i erhvervsudvikling.
På den måde sikrer vi, at den økonomisk vanskelige situation, som Grønland befinder sig i, kan håndteres. Ikke ved tilskud, men ved at øge indtjeningen, samtidig med at vi tager hånd om samfundet, der hvor det bløder.
Og så lige nogle tanker med på vejen:
At regeringen kan investere i fødevarechecks i Danmark, uden samtidig at tage en samtale med Naalakkersuisut om de markant højere leveomkostninger i Grønland, er for mig ubegribeligt.
Det er lige så svært at forstå, at man undlader at tage en politisk samtale om den regning på 1,8 milliarder kroner – svarende til mere end 30.000 kroner per borger – som er på vej ud til hver og en af os grønlandske forbrugere for at sikre basale forhold som stabil strøm midt i en barsk vinter.
Det er et kæmpe problem for ligeværdigheden, som begge parter bærer et ansvar for. Lad os i rigsfællesskabet sætte mere fokus på fællesskabet.
Det er afgørende at investere i at styrke mobiliteten for både turister og lokale.
Aaja Chemnitz (IA)
Medlem af Folketinget
EU's rolle
Investeringer i uddannelse og social trivsel for børn er de bedste investeringer, der kan foretages. At øge levestandarden sikres bedst på lang sigt ved at øge uddannelsesniveauet, men på kortere sigt bør der investeres i subsidiering af fragtpriser, boligrenovering og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Det er afgørende, at EU fastholder og udvikler sit engagement på uddannelsesområdet i Grønland og investerer mere i skoler, kollegier og opkvalificering af lærere.
Samtidig skal der investeres mere i et tættere samarbejde på råstofområdet. Vi har en håndfuld konkrete råstofprojekter, som jeg mener bør realiseres med øget engagement fra EU.
I dag har vi flere turister, end vi har hotelværelser, og derfor er det afgørende fortsat at sikre investeringer i hoteller og mindre turismetiltag, som mikro-infrastruktur og mikrolån. Infrastruktur er begrænset i Grønland, hvor man kun kan komme rundt i fly eller via båd. Det er derfor afgørende at investere i at styrke mobiliteten for både turister og lokale.
Det vil tage tid, før man kan mærke de økonomiske tiltag i det samlede samfundsøkonomiske billede. Derfor er der behov for både at tænke i kortere og længerevarende indsatser. Det betyder, at vi har travlt.
Med alle disse mangler og det aktuelle tidspres er det værste, vi kan gøre, at undlade at handle. Det er afgørende, hvis rigsfællesskabet skal bestå.
Artiklen var skrevet af
Nyhedsoverblik

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Ny grønlænder på Borgen: En kommende dansk regering skal bakke op om at ændre selvstyreloven og grundloven

Sidst fiskede Løkke efter grønlandsk støtte på valgnatten. Det problem har han ikke nu

Her er de nordatlantiske mandater

De kan blive afgørende: Det har de nordatlantiske partier sagt om, hvem de vil pege på



















