Bliv abonnent
Annonce
Analyse af 
Martin Breum

Breum: Krigen i Ukraine rykker mere magt og indflydelse til Grønland og Færøerne

Danmarks statsminister Mette Frederiksen (t.v.), Færøernes landsstyreformand Bárður a Steig Nielsen (i midten) og Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede (t.h.) ved dette års rigsmøde på Færøerne i juni.
Danmarks statsminister Mette Frederiksen (t.v.), Færøernes landsstyreformand Bárður a Steig Nielsen (i midten) og Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede (t.h.) ved dette års rigsmøde på Færøerne i juni.Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix
23. juni 2022 kl. 05.00

Foråret 2022 har for alvor lært os betydningen af mellemrigspolitikken. Ikke indenrigspolitik, ikke udenrigs, men den eskalerende mængde af politik, der forhandles under stadig mere tvingende involvering af beslutningstagerne fra Færøerne og Grønland.

Grundloven er der ikke rokket ved, men den reelle beslutningskraft i kongeriget forskydes på centrale punkter mod nord i højt tempo. Her følger de seneste fem mest prægnante eksempler:

1) Kongeriget fik i denne måned sin landegrænse nr. to ved deling af Hans Ø plus en ny havgrænse mod Canada; verdens længste. En folkeretligt bindende, historisk aftale om kongerigets udstrækning og deling af Hans Ø. Begge dele resultat af et diplomatisk samarbejde så intenst mellem regeringen og Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre, red.), at det savner fortilfælde.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026