
Foråret 2022 har for alvor lært os betydningen af mellemrigspolitikken. Ikke indenrigspolitik, ikke udenrigs, men den eskalerende mængde af politik, der forhandles under stadig mere tvingende involvering af beslutningstagerne fra Færøerne og Grønland.
Grundloven er der ikke rokket ved, men den reelle beslutningskraft i kongeriget forskydes på centrale punkter mod nord i højt tempo. Her følger de seneste fem mest prægnante eksempler:
1) Kongeriget fik i denne måned sin landegrænse nr. to ved deling af Hans Ø plus en ny havgrænse mod Canada; verdens længste. En folkeretligt bindende, historisk aftale om kongerigets udstrækning og deling af Hans Ø. Begge dele resultat af et diplomatisk samarbejde så intenst mellem regeringen og Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre, red.), at det savner fortilfælde.
Indsigt

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
Nyhedsoverblik

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Ny grønlænder på Borgen: En kommende dansk regering skal bakke op om at ændre selvstyreloven og grundloven

Sidst fiskede Løkke efter grønlandsk støtte på valgnatten. Det problem har han ikke nu

Her er de nordatlantiske mandater

De kan blive afgørende: Det har de nordatlantiske partier sagt om, hvem de vil pege på

















