
Foråret 2022 har for alvor lært os betydningen af mellemrigspolitikken. Ikke indenrigspolitik, ikke udenrigs, men den eskalerende mængde af politik, der forhandles under stadig mere tvingende involvering af beslutningstagerne fra Færøerne og Grønland.
Grundloven er der ikke rokket ved, men den reelle beslutningskraft i kongeriget forskydes på centrale punkter mod nord i højt tempo. Her følger de seneste fem mest prægnante eksempler:
1) Kongeriget fik i denne måned sin landegrænse nr. to ved deling af Hans Ø plus en ny havgrænse mod Canada; verdens længste. En folkeretligt bindende, historisk aftale om kongerigets udstrækning og deling af Hans Ø. Begge dele resultat af et diplomatisk samarbejde så intenst mellem regeringen og Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre, red.), at det savner fortilfælde.
Indsigt

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
- Han foreslog Trump at "købe" Grønland. Nu bliver han Jeppe Kofods kollega
- De koloniale skeletter vælter ud af skabet i vigtigt værk om Grønlands “hvide guld”
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Forhandlingsekspert: Danmark begår klare fejl i forsvaret mod Trumps krav på Grønland
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
Nyhedsoverblik

SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne

Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Lidegaard åbner for et selvstændigt Grønland: Klar til at gentænke rigsfællesskabet














