Danske Maritime: Det vil være stærkt problematisk at sende dansk fregatordre ud af landet

Høfligt nej tak

Den geopolitiske virkelighed har ændret sig markant. Krigen i Ukraine, stigende spændinger i Østersøen, Arktis og Nordatlanten samt trusler mod kritisk undersøisk infrastruktur har vist, at robusthed ikke længere er et modeord. Det er et grundvilkår.

I den situation bør Danmark spørge sig selv: Skal vi gøre os mere afhængige af leverancer fra den anden side af kloden – eller skal vi styrke vores egne kapaciteter sammen med nære allierede?

Det spørgsmål stiller resten af Europa allerede. Europa-Kommissionen fremlagde i sidste måned sin nye maritime industristrategi, hvor den maritime industri udpeges som strategisk sektor på linje med energi og forsvar.

Målet er klart: Europa skal genopbygge evnen til at bygge, ombygge og vedligeholde egne skibe efter årtiers pres fra statsstøttede asiatiske konkurrenter.

Hvis fregatterne alene købes som en færdig importvare, mister vi en historisk mulighed.

Jenny Braat
Administrerende direktør, Danske Maritime

Det bør Danmark lytte til, og derfor er det også helt irrelevant, når Hyundai tilbyder skibsbyggeri her i Danmark. Høfligt nej tak, det ville være at skyde os selv i foden.

For vi råder allerede over en stærk maritim industri med kompetencer inden for skibsdesign, skibsbygning, avanceret udstyr, automation, fremdrivning, sensorer, droner, undervandsteknologi, energieffektivitet og sikker kommunikation.

Det er løsninger, der efterspørges globalt – og som i høj grad også er relevante for moderne flådefartøjer.

Betydelige gevinster

Det handler derfor ikke om, hvorvidt Danmark kan bidrage. Det handler om, hvorvidt man politisk vil bruge fregatanskaffelsen til også at styrke Danmarks industrielle fundament.

En analyse fra Kraka Economics, udarbejdet for Danske Maritime, viser, at bygning, udrustning og vedligeholdelse af nye skibe i Danmark kan skabe betydelige gevinster.

Hvis Søværnets skibe og danske færger bygges, udstyres og vedligeholdes i Danmark, kan det skabe gennemsnitligt 3.000 ekstra arbejdspladser frem mod 2055 og op mod 4.300 arbejdspladser i spidsbelastningsårene.

Opbygningen af kapacitet, produktion og vedligehold bør forankres i Danmark.

Jenny Braat
Administrerende direktør, Danske Maritime

Samtidig viser analysen, at op mod 60 procent af statens udgifter til et patruljeskib kan vende tilbage til statskassen via selskabsskat og indkomstskat, når hele værdikæden regnes med.

Det understreger en central pointe: Prisen på kontraktdagen kan ikke stå alene.

Historisk mulighed

Det afgørende spørgsmål er, hvad Danmark får igen over de næste 30-40 år i form af arbejdspladser, kompetencer, skatteindtægter, vedligeholdelseskapacitet og strategisk handlefrihed.

Regeringen tog sidste år et vigtigt første skridt med første del af flådeplanen, hvor fokus blandt andet var mindre fartøjer, overvågning af kritisk infrastruktur, autonome enheder og havmiljøberedskab.

Nu kommer den afgørende anden del.

Her bør man tænke langsigtet og strategisk. Danmark kan sagtens samarbejde med internationale partnere om visse dele af skibsbygningen, især i forhold til den militære udrustning. Men selve opbygningen af kapacitet, produktion og vedligehold bør forankres i Danmark.

Det vil styrke Søværnet. Det vil styrke forsyningssikkerheden. Og det vil styrke dansk industri.

Hvis fregatterne alene købes som en færdig importvare, mister vi en historisk mulighed. Hvis de derimod bruges klogt, kan de blive løftestang for både sikkerhed og vækst.

Den mulighed bør Folketinget og den kommende forsvarsminister gribe.