Rådgiver: Den grønlandske undergrund er nøglen til grøn omstilling og Vestens uafhængighed af Kina

Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinkens nyligt afholdte besøg i Danmark og Grønland bekræftede to ting: For det første at Grønlands geografiske placering fortsat er central for USA’s nationale sikkerhed, og for det andet at også Biden-administrationen tager klimakampen yderst alvorligt.

Hvis USA – og for den sags skyld Danmark – skal nå de ambitiøse mål for CO2-reduktioner, bliver nye grønne løsninger og teknologier afgørende. Og her har de kritiske mineraler og sjældne jordarter i den grønlandske undergrund alle muligheder for at blive en central brik.

For at vinde klimakampen er adgangen til sjældne jordarter og kritiske mineraler nemlig et must: magnetiske metaller er afgørende for motorer i elbiler og i industrielle pumper, vindmøller samt i en lang række af de forbrugsgoder, som vi alle nyder godt af i hverdagen.

Den globale efterspørgsel efter kritiske mineraler og sjældne jordarter vil stige markant de kommende år. Ifølge Verdensbanken vil efterspørgslen efter mineraler til elektriske batterier som for eksempel aluminium, nikkel, litium og kobolt kunne stige med mere end 1000 procent frem mod 2050.

Eksperter fra en af Storbritanniens største børsmæglevirksomheder, Wood Mackenzie, vurderer, at det vil kræve investeringer i mineindustrien på svimlende 1,7 billioner dollars over de kommende 15 år, hvis klimamålene i Paris-aftalen skal indfries.

Magtens opdeling

Vores fælles sikkerhed og fortsat økonomiske vækst er også bundet op på adgangen til kritiske mineraler og sjældne jordarter. Det gælder på tværs af højteknologiske sektorer i samfundet, men i særdeleshed for forsvarsindustrien. Hvert F-35 kampfly indeholder for eksempel i omegnen af 417 kilo sjældne jordarter.

I forhold til sjældne jordarter er den kritiske del af ligningen, at vesten igennem årtier har tilladt en ukritisk outsourcing af produktion og forarbejdning til Kina.

Jakob Henningsen
Associated partner, Navigate Public Affairs

Sjældne jordarter indgår også i en lang række topmoderne våbensystemer, herunder præcisionsmissiler, droner, laser-måludpegningssystemer, GPS, optiske fibre til at transportere data etcetera.

Coronakrisen har med al tydelighed vist, at afhængighed af enkeltlande øger sårbarheden. Adgang til værnemidler, medicin og andre strategisk kritiske varer må ikke blindt udliciteres til lande, der producerer billigst.

Globaliseringen er kun velfungerende, når der er tillid til det internationale regelbaserede system og landene imellem. Det er ikke tilfældet i dag, hvor relationerne mellem særligt Kina og USA løbende forværres, og politiske uoverensstemmelser bringes ind i og lammer de multilaterale institutioner. Kinas stadigt mere selvhævdende adfærd internationalt har fået USA, NATO og EU til åbent at betragte Kina som en systemisk rival og revisionistisk magt, der udfordrer den etablerede orden.

Tvangsarbejde i Kina

I forhold til sjældne jordarter er den kritiske del af ligningen, at vesten igennem årtier har tilladt en ukritisk outsourcing af produktion og forarbejdning til Kina. Vigtige patenter er i samme forbindelse blevet frasolgt. EU importerer i dag ikke mindre end 99 procent af forbruget af sjældne jordarter fra Kina, og for USA er det tilsvarende tal cirka 80 procent.

Kina sidder med andre ord med nøglen til mange af de sektorer, der skal sikre den grønne omstilling, stå for fremtidens vækst og velfærd, og som er nødvendige for en topmoderne forsvarsindustri. Kina har i 2021 varslet med overvejelser om at implementere eksportkontrol for sjældne jordarter. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad det vil få af konsekvenser, hvis Kina gør alvor af overvejelserne og lukker eller begrænser eksporten.

Det er tankevækkende, at en vigtig del af Kinas produktion af sjældne jordarter finder sted i Xinjiang-provinsen. Et netop offentliggjort britisk studie har konkluderet, at udvindingen af blandt andet polysilicon i visse tilfælde finder sted med brug af tvangsarbejdere.

Minedrift i Grønland vil skabe vækst og arbejdspladser og samtidig hjælpe med at mindske vestens afhængighed af Kina på et geostrategisk vigtigt område

Jakob Henningensen
Associated partner, Navigate Public Affairs

Cirka 45 procent af verdens produktion af solceller anvender polysilicon herfra. Dermed er det også et vigtigt etisk spørgsmål, om man vil være afhængig af mineraler fra egne af Kina, hvor der beviseligt foregår klare brud på menneske- og arbejdstagerrettigheder. Særligt når Kina ikke eller kun i begrænset omfang tillader eksterne aktører mulighed for at tilse rammerne for produktionen.

Dyrk vores fælles interesser

For både Grønland og Danmark byder den teknologiske udvikling og grønne omstilling på store muligheder. Grønlands undergrund indeholder en lang række kritiske mineraler og sjældne jordarter, som kan udvindes og diversificere de vestlige værdikæder.

Grønlands nyvalgte regering har klart tilkendegivet, at man er åben for minedrift. Mineprojektet i Kvanefjeld blev kun skrottet på grund af forureningsfaren fra uran. Minedrift i Grønland vil skabe vækst og arbejdspladser og samtidig hjælpe med at mindske vestens afhængighed af Kina på et geostrategisk vigtigt område.

Udfordringerne med at realisere potentialet er mange: Klimaet er barskt, og der skal skabes økonomiske og politiske rammebetingelser, som gør investeringsklimaet attraktivt for industrien.

Det er ikke en opgave, man kan klare alene inden for Kongeriget, men vil kræve et aktivt engagement og støtte fra særligt EU og USA. Udvindingen af mineralerne sker åbenlyst i spændingsfeltet mellem økonomi, som styres fra Nuuk, og sikkerhedspolitik, der bestemmes i København.

Et tæt løbende samarbejde mellem Danmark og Grønland er dermed helt afgørende. Den gode nyhed er, at Grønland og Danmark entydigt har sammenfaldende interesser på området.

Investeringer må derfor ikke blive gidsel i principielle tvister om kompetencedelingen inden for Rigsfællesskabet. Der skal smedes, mens jernet er varmt. Og det er det nu.