Debat

Debat: Danmark skal gå forrest i kampen for arktisk afspændning

DEBAT: Arktis er ikke det konfliktfri område, det har været. Derfor skal Kongeriget Danmark stå for en ny Ilulissat-erklæring om sikkerhedspolitiske spørgsmål, skriver Emma Rudbeck.

Grønland kan komme i klemme ved en fortsat konfliktoptrapning i Arktis. Derfor skal Kongeriget Danmark gøre en indsats for en ny Ilulissat-erklæring, skriver Emma Rudbeck.
Grønland kan komme i klemme ved en fortsat konfliktoptrapning i Arktis. Derfor skal Kongeriget Danmark gøre en indsats for en ny Ilulissat-erklæring, skriver Emma Rudbeck. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Emma Rudbeck
Cand.soc. i international sikkerhed og folkeret og forfatter til specialet ‘How should the Kingdom of Denmark react to the increased foreign interference in the coming Arctic strategy?’

Arktis er blevet scene for det sikkerhedspolitiske spil mellem særligt Rusland og USA, men også Kina. Det mærker Kongeriget Danmark via stigende pres fra Kina, som cementerer sin rolle i Arktis, samt fra USA’s og Ruslands tilbagevenden til deres koldkrigspositioner.

Hvis Grønland ikke skal blive yderligere klemt i stormagternes armlægning, er der brug for nye sikkerhedspolitiske tiltag. En ny Ilulissat-erklæring med fokus på sikkerheds- og forsvarsspørgsmål i Arktis.

Arktisk exceptionalisme er forbi
Den tilspidsede stemning i Arktis er en trussel mod den stabilitet og sameksistens, som Rusland, USA, Canada, Norge og Kongeriget Danmark vedtog i den første Ilulissat-erklæring i 2008. Det var Kongeriget Danmark, som fik initieret aftalen, efter Rusland placerede et flag på havbunden ved Nordpolen som krav på territoriet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Her var Ilulissat-erklæringen en succes. Selvom Rusland og Vesten andre steder i verden har været i karambolage, så fungerede samarbejdet i Arktis i en sådan grad, at man talte om arktisk exceptionalisme. Det er slut nu. Stormagternes konflikter kan ikke længere holdes ude af Arktis.

For Rusland og USA opruster militært. USA knytter tættere bånd til Grønland. Rusland reagerer, da det vil være et hårdt slag for den russiske identitet som den naturlige arktiske leder, hvis USA udvider sin indflydelsessfære. Kina, som selvudnævnt ”nær”-arktisk stat, har sat regionen øverst på den politiske agenda som en del af det nye projekt, Silkevejen.

Selvom Rusland og Vesten andre steder i verden har været i karambolage, så fungerede samarbejdet i Arktis i en sådan grad, at man talte om arktisk exceptionalisme. Det er slut nu.

Emma Rudbeck, Cand.soc. i International Sikkerhed og Folkeret og forfatter til specialet "How should the Kingdom of Denmark react to the increased foreign interference in the coming Arctic strategy?"

Det handler om infrastruktur, nybyggede isbrydere til arktiske forskningsekspeditioner, indflydelse og ikke mindst et langsigtet ønske om at investere en masse penge i Grønland. De nye dynamikker betyder, at Forsvarets Efterretningstjeneste for andet år i træk vurderer, at stormagternes konkurrence i Arktis er den største trussel mod Rigsfælleskabet.

Ny Ilulissat-erklæring er to fluer med et smæk
Så Arktis er slet ikke, hvad det har været. Derfor bør Arktis nu behandles som et mere konfliktfyldt område. Det betyder langt fra en ny krig mellem stormagterne. Men det duer ikke at behandle Arktis som det fredelige sted, som Kongeriget Danmark tænker, at det burde være.

I stedet skal man være realistisk og have en ny tilgang til regionen. Med et konfliktpræget Arktis er der et alvorligt behov for nye værktøjer til at stoppe den nedadgående spiral, hvor stormagterne konstant tolker, holder øje med modpartens træk og reagerer herpå.

Med en ny Ilulissat-erklæring kan man slå to fluer med et smæk. Her kan der laves klare regler for Kinas økonomiske, diplomatiske og militære tilstedeværelse i Arktis. Netop Kinas fremfærd er de fem arktiske kyststater alle bekymrede for, og det kunne være samlingspunktet for en ny erklæring.

Her må de fem stater arbejde sammen for effektivt at kunne tøjle Kina i Arktis. Ydermere vil arbejdet med at formulere klare spilleregler om sikkerheds- og forsvarsspørgsmål i Arktis kræve et samarbejde mellem USA og Rusland.

Danmark skal bidrage til arktisk sikkerhedspolitik
Et fælles udgangspunkt vil gøre begge parters handlinger i regionen mere transparente og dermed kan den anspændte stemning forhåbentligt løsnes op.

Sidste gang, spændinger blev øget i Arktis, igangsatte Kongeriget Danmark ​​Ilulissat-erklæringen - og det kan gøres igen. For ved at være en aktiv part i den arktiske sikkerhedspolitik, kan man sætte ind mod, at Grønland bliver klemt i stormagternes arktiske armlægning.

Hvis Kongeriget Danmark skal komme til orde i den igangværende magtkamp, så kræver det målrettet involvering, som skal være med til at lette de stigende spændinger, som igen har indfundet sig i Arktis.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion